Priserne på el, gas og olie er steget voldsomt i løbet af efteråret. Men hvad betyder det reelt for dig, der er boligejer? Læs med her og få et overblik.
Vinteren er over os, og i øjeblikket viser den sig endda fra den kolde side. Med andre ord, er det blevet tid til at skrue op for varmen.
I en ny afstemning på Boligsiden svarer flere af deltagerne end tidligere, at de stigende energipriser bekymrer dem. Og der er også rigtig god grund til at læse lidt videre, inden du drejer alt for meget på termostaten. Det er nemlig blevet væsentlig dyrere at varme boligen op i dette efterår.
En række forskellige årsager som blandt andet mangel på naturgas og en tør og vindstille sommer betyder, at el- og naturgaspriserne er steget voldsomt i løbet af efteråret. Det gælder også for oliepriserne.
”Vi er nok mange, der har hørt de stigende energipriser blive omtalt i efteråret, og priserne har nået et leje, hvor det vil kunne mærkes i rigtig mange danske husstande. Så det er med rette, at de danske boligejere har en stigende bekymring for de stigende energipriser, og flere må skabe rum til den ekstra regning i deres budget,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Derfor stiger priserne
Der er ifølge Energistyrelsen forskellige årsager til, at priserne stiger for hver enkelt energikilde.
- I forhold til gas, er der sket en stigning i efterspørgslen i industrien under coronanedlukningerne, og i både Europa og Asien har det været en kold vinter, hvorfor behovet for gas til opvarmning har været større.
- I forhold til el har mindre regn skabt udfordringer for vandkraftværkerne i både Norge og Sverige, og samtidig har det ikke blæst så meget i Danmark og i Nordeuropa, hvilket betyder, at vindenergien ikke har formået at udligne den manglende produktion af vandkraft-energi.
- Nogle steder i verden har de stigende energipriser betydet, at det igen er attraktivt at fyre op i de gamle kulværker, og det har presset priserne på kul i vejret.
- Samtidig spiller CO2-kvoterne ind, idet prisen på disse er fordoblet fra ca. 200 kr. til ca. 400 kr. i 2021. Dermed bliver energi fra de fossile værker, der fyrer med for eksempel kul dyrere, og den grønne energi bliver mere konkurrencedygtig.
De forskellige årsager betyder samlet, at efterspørgslen på alle energikilder er steget, og det presser priserne op. Hos Videncenteret Bolius har de lavet beregninger på, hvad det betyder for varmeregningen alt afhængig af, hvilken energikilde, din bolig bliver opvarmet med. Og at dømme ud fra Bolius´ beregninger kan det betyde en ekstraregning på op mod 1.000 kroner om måneden for en gennemsnitlig familie.
Sådan kan du sænke forbruget
Der er dog flere ting, du selv kan gøre i den enkelte husstand for at sænke dit forbrug og dermed din regning. Energistyrelsen har fremhævet følgende tiltag.
Sænk temperaturen: Hvis du sænker temperaturen 1°C i hele huset, sparer du 5 % på varmeregningen. I et typisk hus på 140 m2med fjernvarme svarer det til 650 kr. og 80 kg CO2 om året. Hold temperaturen på minimum 18°C af hensyn til fugt.
Indstil termostaterne ens: Har du flere radiatorer med termostat i samme rum – eller i rum med åbne døre imellem – er det bedst at indstille termostaterne ens. Så er dine radiatorer mest effektive.
Luk døren mellem varme og kolde rum: Hold døren lukket mellem rum, hvor du ønsker forskellig temperatur.
Træk gardiner for – og fra igen: Træk gardiner og persienner for om aftenen og natten for at forhindre varmetab gennem vinduerne. Træk dem fra igen om dagen for at få lys og varme ind.
Hold øje med dit varmeforbrug: Aflæs f.eks. en gang om måneden. En uventet stigning kan skyldes problemer med dit varmeanlæg.
Spar på vandet – især det varme: Prisen for 1 m3koldt vand er ca. 70 kr.. Prisen for varmt vand er ca. 70 % højere, da det koster 40-60 kr. at varme vandet op.
Tips til at spare på vandet
- Tjek radiatorerne: Radiatorer bør være lunkne eller kolde forneden. Ellers udnytter de ikke varmen ordentligt. Læs mere i guiden: Tjek dine radiatorer.
- Hold 55 °C i din varmtvandsbeholder: Temperaturen i din varmtvandsbeholder bør være 55 ºC. Højere temperatur er spild af energi, og beholderen kalker hurtigt til. Lavere temperatur giver risiko for, at farlige legionella-bakterier kan leve i dit varme vand. Se, hvordan du tjekker temperaturen.
Sænk forbruget permanent
Gør boligen tæt: Dvs. sikre at boligen er tilstrækkeligt isoleret, og at vinduer og døre ikke er utætte.
Skift til en billigere type varme: Hvis du i dag har en af de dyre typer varme, så er det måske tid til at overveje et skift til fjernvarme eller varmepumpe.
Kilde: Energistyrelsen
Læs mere og se et webinar om de stigende energipriser her hos Energistyrelsen.
