Boligmarkedet blev medicinen mod coronaens bivirkninger

Villaer. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)
Villaer. Foto: Boligsiden
Skrevet af Simon Møbjerg Sørensen
Journalist
GEM ARTIKEL    Boligpriser   11. marts 2021   ·   4 MIN

Det Økonomiske Råd forudså i april sidste år, at huspriserne kunne falde op til 11 procent på grund af coronakrisen. Det gik stik modsat. Boligsiden gør status på et år med corona.


Denne artikel er en del af vores coronatema
Gå til tema

Der er gået et år. Et år siden Mette Frederiksen sagde de nu så berømte ord: Danmark lukker ned NU. Og mens vi her et år efter den første nedlukning diskuterer, hvornår og hvordan vi skal lukke op efter anden nedlukning, så er det også et oplagt tidspunkt at gøre status.

For da statsministeren lukkede Danmark ned, var der mange, der udtrykte bekymring og kom med dystre prognoser for den kommende tid. Ikke mindst for boligmarkedet, hvor Det Økonomiske Råd forudså, at huspriserne ville fald op til 11 procent.

Nu ved vi alle sammen, at sådan er det langt fra gået. I går udgav vi på Boligsiden vores markedsindeks, der viser, at priserne i stedet er steget med ni procent.

”Prognosen fra dengang sat op imod virkeligheden her et år senere fortæller jo alt om, hvor overraskende det er, at boligmarkedet nu kan kåres som coronakonge. Vi var selv meget pessimistiske, da landet lukkede ned. Vi havde forventet en markant nedgang i antal handler og i salgspriserne, og vi havde forventet, at salgstider og nedslag ville stige. Vi havde forventet, at det ville blive købers marked. Men alt blev lige omvendt,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Nu kan vi sige, at boligmarkedet på mange måder har været en god medicin mod coronaen – i hvert fald indirekte. Mange har fundet nye boligsysler at bruge deres tid på, mens mange andre aktiviteter har været lukket ned.”

Går bedre end frygtet med andre nøgletal

Mens vi her på Boligsiden gør en dyd ud af at fremhæve boligmarkedet for den exceptionelle udvikling det har gennemgået under coronakrisen, er det også gået bedre end frygtet i andre sektorer. For godt nok faldt vores BNP i 2020 med 3,3 procent, men frygten var, at faldet kunne være blevet dobbelt så stort.

”Hvis BNP var faldet med 6,5 pct. i stedet for 3,3 pct. i 2020, ville det have reduceret BNP med yderligere 69 mia. kr. svarende til 11.750 kr. pr. dansker. Det viser med al tydelighed, at dansk økonomi har undgået et massivt økonomisk tilbageslag med massearbejdsløshed og tusindvis af konkurser. Det skyldes bl.a., at vi relativt hurtigt fik smitten under kontrol og at der hurtigt blev søsat en række kompensationspakker,” sagde Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, til Finans.dk i slutningen af februar.

Alle var bekymrede for arbejdsløsheden, da coronakrisen brød løs, og efter nedlukningen i marts fulgte da også syv måneder i træk med store fald i beskæftigelsen. Men fra oktober gik det fremad igen, og Danmarks Statistik endte med at registrere et fald i beskæftigelsen på 21.700 mennesker fra februar til december.

Siden starten på anden genåbning er der kommet flere i arbejde, og alene i første uge af marts er arbejdsløsheden faldet med mere end 6.000 mennesker, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

“At genåbningen så hurtigt bringer fremgang på arbejdsmarkedet med sig, er fantastisk nyt. Og vi kan godt indstille os på yderligere fremgang, hvis mere kan genåbnes. I forvejen er der slået rigtig mange stillinger op i februar. Der giver både udsigt til, at personer på lønkompensation kan vende tilbage i job, men også at beskæftigelsen kan stige ud over det, så ledigheden vil falde yderligere,” siger Nykredits cheføkonom Troels Kromand Danielsen til Ritzau.

Hvordan hænger det sammen med boligmarkedet?

Trods den negative udvikling i BNP og arbejdsløshed er vi samlet set sluppet mildere end frygtet, og det har naturligvis også været med til at sikre, at kurverne over udviklingen på boligmarkedet ikke er gået, som Det Økonomiske Råd og alle andre eksperter forudså for et år siden.

Omvendt kan det heller ikke alene forklare, hvorfor danskerne har revet boligerne ned af hylderne i et hidtil uset omfang.

”Udviklingen på boligmarkedet hænger sammen med, hvordan samfundet i øvrigt udvikler sig. Om der er høj- eller lavkonjunktur. Her har markedet trodset den stigende arbejdsløshed og den økonomiske udvikling i øvrigt, fordi det i forvejen var historisk billigt at låne til at købe bolig. Læg dertil, at danskerne ikke har været på ferie i udlandet, og derfor har sparet både penge og drømme op, som de har kunnet lægge i et nyt hus, en lejlighed eller et sommerhus,” siger Birgit Daetz.

Og hvad så nu? Nu hvor det forlyder, at vi snart kan begynde at åbne lidt mere op, og hvor mulighederne for ferier i udlandet frem mod sommeren måske åbner sig en smule.

Først og fremmest er det stadig meget billigt at låne til at købe en bolig, men siden årsskiftet er renten på boliglån steget. Og i takt med stigninger i renten vil det blive dyrere at finansiere boligkøb, og det kan gøre prisstigningerne på boliger mindre.

Men Nationalbanken har signaleret, at de vil skride ind, hvis rentestigningerne fortsætter, og det har sendt renten ud på en rutsjetur op, ned og op igen. For stiger renten for meget, kan det få betydning for genopretningen af økonomien.

”Signalet fra Nationalbanken betyder jo ikke, at renten ikke kan stige. Men det betyder konkret for boligkøberne, at de også den kommende tid vil kunne finansiere deres boligkøb til en rente, der er lav i historisk sammenhæng. For sælgerne betyder det, at de godt kan planlægge at sælge deres bolig den kommende tid. Det er stadig et godt tidspunkt at sælge,” understreger Birgit Daetz.

Kategorier

Boligpriser

Emner