Indblik er i denne uge skrevet af Helle Larsen fra Advokathuset Helle Larsen A/S.
En ældre kvinde, der var enke, kontaktede mig. Hun havde en beskeden pension og en gæld, hun ikke kunne betale.
Hele situationen opstod, da hun i forbindelse med ægtefællens død et par år tidligere havde overtaget et hus, som nu var blevet solgt på tvangsauktion.
Da jeg fik forhistorien, blev jeg ked af, at hun ikke allerede i forbindelse med hendes mands død havde søgt og fået kvalificeret, uvildig rådgivning.
Parret havde ikke fælles børn. Da kvindens mand døde, ejede han ikke øvrige midler ud over huset. Vel at mærke et hus, der havde en beskeden værdi, der var belånt og beliggende på et sted, hvor det ikke er nemt at sælge huse.
Enken ejede det almindelige indbo og ellers ikke noget af værdi. Hun hæftede ikke for restgælden i huset, da hendes mand døde. Han stod alene på skødet.
Men banken, der stod bag lånene i huset, havde rådet hende til at overtage huset og gælden. Det gjorde hun så, hvorved hun blev husejer og prioritetsbestyrer.
Nyt lån til at betale renterne
Med den pension, som kvinden fik udbetalt, havde hun ikke en chance for at betale terminer, ejendomsskat og forsikring på huset, hvis hun også skulle have mad på bordet.
Enken forsøgte at få enderne til at mødes. Men da det ikke gik, tog hun først et kviklån, som hun brugte til at betale restancen med. Da hun samtidig ikke kunne betale de øvrige udgifter, tog hun et nyt lån for at betale ydelserne på det første lån samt udgifterne til huset. Sådan gik det i en tid.
Hun kunne ikke betale, og der begyndte at blive tinglyst udlæg i huset, som til sidst blev solgt på tvangsauktion.
Nu sad hun så hos mig og spurgte: hvad skal jeg gøre?
Budgettet er ikke indlysende for alle
Det ærgrede mig, at hun ikke havde spurgt en uvildig rådgiver lige efter mandens død. Det burde have stået enhver klart, at enken helt fra starten ikke havde nogen som helst mulighed for at sidde i huset alene. Hun havde tværtimod fået venlig hjælp og bistand til at overtage lånene i huset.
Man kan mene, at enhver selv kan regne sit budget ud. Det er ikke en rigtig forudsætning, særligt hvis der på den anden side af bordet sidder en ”sælger fra banken”. Der er stadig mange, der ikke kan gennemskue tallene fra banken.
Hvis hun på det tidspunkt var flyttet i lejlighed og havde overladt huset til panthaveren, ville hun aldrig være kommet i den situation. Nu var der derimod et pengeinstitut, som i lang tid fik betalinger på et lån, som reelt var uden sikkerhed i ejendommen.
Gældssanering som eneste mulighed
Hvis enken var flyttet fra huset, havde overladt boets behandling til en bobestyrer, ville hun ved egen kraft kunne være kommet videre.
Da hun kom til mig, var det eneste råd, at hun skulle forsøge at få gældssanering, hvis hun gerne ville ud af gælden.
Skifteretten gældssanerede hende, fordi det kunne påvises, at hun i første omgang havde søgt råd og var blevet vildledt, og derefter i desperation havde forsøgt at lappe hullerne i økonomien. Da medhjælper ikke er ansøgerens advokat, måtte disse informationer tilvejebringes af enkens egen uvildige rådgiver.
Moralen er, at det i forbindelse med dødsfald kan være afgørende straks at søge rådgivning hos en uvildig rådgiver, der ikke har andre lodder i vægtskålen end rådgivningen af kunden. Det gælder særligt, når der er fast ejendom involveret i sagen.
