Boligmarkedet er en pengemaskine

For nylig læste jeg i Berlingske, at vores ejendomsmægler i Holbæk havde solgt et sommerhus til en familie. Prisen var 1,5 millioner kroner for træhuset fra 1967. Dejligt med en bolighandel selvfølgelig, men det er ikke den store nyhed – slet ikke med den fart sommerhussalget har haft på de seneste måneder.

Nej, det interessante er, at familien havde mange planer for at forbedre det lille sommerhus på 70 kvadratmeter. Blandt andet med et nyt køkken, nyt bad, nye plankegulve og nye el-installationer.

I alt ville familien spendere omkring 400.000 kroner på materialer og håndværkere.

Omsætning til lokale handlende og håndværkere og i danske virksomheder i det hele taget.

Det kan efter min mening slet ikke overvurderes, hvor vigtigt et sundt boligmarked er for det økonomiske klima i Danmark. Danskerne spenderer milliarder, når de køber bolig – også på energiforbedringer. Bolighandlen er dermed en sand pengemaskine for vores samfund – af den gode slags.

Danskerne investerer i forbedringer

Investeringen i den nyerhvervede bolig i eksemplet fra Odsherred er et atypisk stort beløb, vil nogle måske synes, men det er altså ikke småpenge danskerne bruger på boligforbedringer, når de overtager et nyt hjem.

Det viser en spørgeundersøgelse, som Home lige har fået fortaget med hjælp fra analysevirksomheden YouGov*. Her svarer dem med planer om at købe bolig inden for de næste seks måneder, at de i snit forventer at investere cirka 225.000 kroner på forbedringer og renovering af deres kommende hjem.

Flest – hver femte – vil bruge op til 50.000 kroner, men næsten lige så mange har planer om forbedringer i det nye hjem for 100.000-250.000 kroner, og 10 procent vil endda spendere en halv million kroner eller derover.

Med op mod 80.000 bolighandler i 2019 skaber det altså omsætning i byggemarkeder, hos entreprenører, håndværkere, i køkkenfirmaer med mere for omkring 18 milliarder kroner.

Og læg så hertil en 2.000-3.000 familiehandler – ikke mindst med sommerhuse og lejligheder – hvor der også bliver brugt penge på forbedringer.

Jo, bolighandlerne er i den grad med til at holde gang i hjulene.

Et sundt boligmarked skaber en positiv spiral

Et sundt boligmarked er også helt afgørende for, at danskerne bruger flere penge i dagligdagen og køber større forbrugsgoder. Når friværdierne stiger, og familierne føler økonomisk tryghed, sidder Dankortet lidt løsere. Til glæde for erhvervslivet og statskassen.

Og spiralen er positiv, for hvis boligen bliver mere værd, kan det give lyst til at skifte den ud med en anden.

Endelig betyder mange bolighandler også, at kvaliteten af vores boligmasse forbedres – og bliver grønnere. Vores undersøgelse viser, at de mest populære forbedringer – ikke så overraskende – er nye køkkener og renovering af badeværelser. Men de energivenlige forbedringer kommer lige efter.

Mere isolering på loftet og i hulmuren er i top, mens nye lavenergivinduer/-døre og nyt fyr eller skift til varmepumpe følger tæt efter. Alt sammen med et lavere energiforbrug og mindre CO2-udledning til følge.

Et sundt boligmarked luner altså på alle måder det danske samfund, og jeg kan næsten ikke få armene ned over, hvor overraskende godt boligmarkedet med ansvarlige myndigheder og en stærk finansiel sektors hjælp er kommet gennem coronakrisen. Det er stærkt, selv om vi selvfølgelig ikke kan ånde lettet op, da vi endnu ikke kender alle konsekvenserne for økonomi og beskæftigelse af en så omfattende krise.

Men lige nu – med et forrygende sommersalg i bagagen – kan vi godt tillade os at glæde os i det stille.

* Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Home. Der er i alt gennemført 2000 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 3. – 13. juli med udgangspunkt i YouGov Panelet.