Indblik er i denne uge skrevet af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea.
2019 har været et godt år på boligmarkedet. Huspriserne er ifølge Boligsidens Markedsindeks steget med cirka fire procent, og der er fremgang at spore i alle landsdele. Samtidig er der blevet solgt rekordmange huse, og det procentvise nedslag ved handlens indgåelse lå i november 2019 på det laveste niveau i de 10 år, som Boligsiden har opgjort deres tal.
Lejlighedsmarkedet oplever også fremgang. Året startede ellers ud i trykket stemning med svagt faldende priser og færre handler, end vi har været vandt til. I andet halvår har ejerlejlighedsmarkedet dog rejst sig igen – hjulpet godt på vej af den faldende rente – og lejlighederne handles i øjeblikket til de højeste priser nogensinde.
Samtidig er der i alle måneder af andet halvår blevet handlet flere ejerlejligheder end i samme måned året før. Ejerlejlighedsmarkedet er således samlet set kommet styrket ud af 2019 dog ovenpå en svær begyndelse.
Fritidshusmarkedet er i decideret hopla. Priserne fløj i vejret hen over foråret og sommeren, og selv om markedet som sædvanligt er gået ned i gear hen over efteråret og vinteren, vil 2019 blive husket som et år med flotte prisstigninger de fleste steder i landet. Samtidigt er salgstiden faldet, afslagene er blevet mindre og udbuddet har taget endnu et dyk ned for slet ikke at tale om, at antallet af handler sætter rekord.
Økonomerne er enige – yderligere fremgang på boligmarkedet i 2020
I 2020 og 2021 forventer vi, at de positive toner fortsætter. Det er vi ikke ene om. Regeringen har for nylig offentliggjort Økonomisk Redegørelsen, som er hovedværket for sundhedstilstanden i dansk økonomi herunder boligmarkedet, og også her lyder spådommen, at huspriserne vil fortsætte op i 2020.
I Nordea Kredit Forventer vi, at huspriserne vil stige med cirka 3,2 procent i 2020 og med yderligere ca. 2,8 procent i 2021. Hvis vi får ret i vores prognose, så betyder det, at friværdien hos en gennemsnitlig husejer stiger med cirka 64.000 kroner i 2020 og yderligere 54.000 kroner i 2021 alene som følge af de stigende huspriser. Hvis husejeren afdrager på sin boliglån, bliver stigningen selvfølgelig endnu større.
Det er en flot stigning, når man tager i betragtning, at inflationen, dvs. den årlige prisstigning på andre varer og tjenester, i øjeblikket ligger på cirka en procent. Samtidig er det værd af hæfte sig ved, at gevinsten er skattefri, den dag man skal sælge sin bolig, hvis man vel at mærke selv har boet i huset, hvilket ikke gør sig gældende om de fleste andre investeringer.
Regeringen er stort set på linje med Nordea Kredit. Konkret forventer regeringens økonomer, at huspriserne vil stige med 3,1 procent i 2020 og med 3,4 procent i 2021. Regeringen er således knap så optimistiske på husprisudviklingen i 2020, som vi er i Nordea Kredit, men til gængæld tror regeringen, at priserne vil stige mere i 2021 end vores prognose lægger op til.
Så selv om forskellen på de to prognoser ikke er særlig stor, bør boligejerne samlet set håbe på, at det er regeringens prognose, der kommer tættest på sandheden. Det vil i hvert fald være den, som giver boligejerne den største gevinst.
Det er ikke altid, at økonomerne får ret i deres prognoser, men det er i hvert fald bekræftende, at økonomerne er enige om retningen over, hvordan huspriserne vil udvikle sig i de kommende år. Derfor er det ekstra betryggende, at også Nationalbanken og vismændene fra De økonomiske Råd bakker op om de positive husprisprognoser.
Hvorfor stiger huspriserne?
Årsagen til det stærke boligmarked skal findes i flere forhold. Men den utrolig lave rente og den stigende beskæftigelse er to af de vigtigste.
For når renten er lav, er det billigere at låne penge, og derfor har flere familier mulighed for at blive kreditgodkendt. Samtidig betyder den lave rente og den heraf afledte lave ydelse på boliglånet, at det er blevet relativt billigere at vælge en ejerbolig frem for en lejebolig. Det er også noget der lokker købere til. For hvem vil ikke gerne bo billigt og samtidig have mulighed for, at priserne stiger yderligere?
Sidst men ikke mindst, betyder den stigende beskæftigelse og den lave arbejdsløshed, at mange danskere er optimistiske for fremtiden. For skulle man være så uheldig at miste sit arbejde, er det i mange brancher forholdsvis nemt at finde et nyt, og derfor er risikoen for tvangsauktion og alle de kedelige forhold, der ofte følger med, ikke særlig stor. Det skaber tryghed i maven, og derfor er det ikke så overraskende, at økonomerne er enige – 2020 bliver formentlig endnu et godt år på boligmarkedet.