Udskydelsen af nye boligskatter er en hjælpende hånd til ejerlejlighederne

Søren Vestergaard Kristensen
Indblik er i denne uge skrevet af Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank. Foto: Sydbank. 
Skrevet af Indblik-forfatter
GEM ARTIKEL    Indblik i Boligmarkedet   2. december 2019   ·   3 MIN

Indblik er i denne uge skrevet af Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank

I maj 2017 blev politikerne langt om længe enige om at aflive Anders Foghs skattestop på ejerboliger. Her planlagde man, at de nye regler skulle træde i kraft i begyndelsen af 2021. Altså om cirka et års tid.

Det nye system vil fungere sådan, at skatterne stiger, når priserne stiger og omvendt falder, når priserne gør det. Noget som set med økonom-øjne er en rigtig god ting. De nye skatteregler skal akkompagneres af et nyt system for offentlige ejendomsvurderinger.

De nye vurderinger har givet en del usikkerhed, fordi det nogle steder sandsynligvis vil give en markant anderledes beskatning, som følge af en betydelig ændring i den offentlige ejendomsvurdering. Men vurderingen når altså ikke at blive klar, og derfor har politikerne udskudt indførslen af det nye skattesystem til fra 2021 til 2024. Det får konkret betydning for hele boligmarkedet, og særligt markedet for ejerlejligheder.

Ejerlejlighederne får det lidt lettere

Det er nemlig for ejerlejlighederne, at vurderingerne vil blive løftet mest. Det er derfor for ejerlejlighederne, at det vil betyde den største stigning i boligskatterne.

Nationalbanken vurderede tidligere på året, at den nye boligskatteaftale isoleret set vil dæmpe lejlighedspriserne med 5,8 procent over de kommende år. En lille del af effekten ser vi sandsynligvis allerede i år, og Nationalbanken ventede tidligere, at boligskatteaftalen isoleret set ville suge 1,4 procent ud af prisen på ejerlejlighederne i løbet af 2020 i takt med, at boligejerne kunne se de nye skatter komme tættere på.

Indtil nu er det vores vurdering, at det nye boligskattesystem næppe har været en dominerende faktor på boligmarkedet. Vi mener dog alligevel, at de nye boligskatter spiller en rolle i, at vi har set prisfald og generelt et mere vaklende boligmarked for ejerlejlighederne.

Effekten af boligskatterne ville derudover være en større og større modvind mod ejerlejlighederne henover de kommende måneder og kvartaler. Derfor kan udskydelsen betyde, at markedet for ejerlejligheder i den kommende tid får det lidt lettere end ellers. Det er god timing for en del af boligmarkedet, der har været ramt af et stort udbud og strammere låneregler.

Usikkerheden forsvinder ikke

På kort sigt er udskydelsen altså en god ting for netop den del af boligmarkedet, men i det lidt større perspektiv betyder det, at den uvished, som lige nu præger boligejerne og de potentielle boligkøbere ikke forsvinder. Den bliver bare udskudt. Og så er det selvfølgelig også værd at hæfte sig ved, at udskydelsen ikke kun betyder noget for de dyre områder med mange ejerlejligheder.

Det betyder også noget for det brede boligmarked for enfamilieshuse, hvor der helt omvendt er udsigt til, at den offentlige vurdering falder. Ikke så meget, at det virkelig vil rykke ved priserne, når vi får nye vurderinger, men alligevel er det ikke ubetydeligt.

For mange af disse boligejere vil nu i længere tid komme til at betale for meget i skat, og samtidig skal de vente længere tid på at få de penge tilbage, som de i de forgangne år har betalt for meget. I gennemsnit er det et beløb i underkanten af 20.000, så det er bestemt ikke ubetydeligt.

Bundlinjen er derfor at udskydelsen af boligskatterne både giver vindere og tabere på boligmarkedet på kort sigt. Det er dog den eneste rigtige løsning, når vurderingerne ikke når at blive klar i god tid inden systemet skulle træde i kraft. Derfor må vi vente lidt længere, men så til gengæld også få et bedre og mere optimalt boligskattesystem, som gerne skulle betyde, at vi alle sammen kommer på vinderholdet.