Er du klar til at købe bolig? Disse tre spørgsmål er værd at overveje

Foerstegangskoeberne angiver lav rente son aarsag til at koebe ejerbolig
Er du klar til at købe bolig? Der er et par overvejelser, som kan hjælpe dig på vej til at finde svaret på det spørgsmål. Foto: Boligsiden.dk
Anne Dahl Kristensen
PR- og kommunikations-medarbejder
Skrevet af Anne Dahl Kristensen
PR- og kommunikations-medarbejder
GEM ARTIKEL    Gode råd   9. november 2019   ·   3 MIN

At købe bolig er ofte forbundet med en masse tvivl. Læs med her, og find ud af, om du er klar til at sætte underskrift på købsaftalen.

Mange kan nikke genkendende til at gå på boligjagt. Nogle bruger måneder og år på at lege med tanken om en ny bolig, imens andre handler mere instinktivt.

Men uanset tidshorisonten, kan der opstå tvivl. For er det nu også den rigtige beslutning? Er det den rigtige bolig? Og får jeg noget bedre, end det jeg allerede har?

Tvivlen er ikke sjælden. Tværtimod. Derfor guider vi dig her til nogle af de overvejelser, der er vigtige at gøre sig inden et boligkøb.

Først og fremmest:

Vil du gerne eje dit hjem?

Med livet som boligejer følger også nye ansvarsområder. Måske er der en have, der skal passes. Og under alle omstændigheder står du som boligejer selv for alt den indvendige vedligehold af boligen, uanset om du bor i lejlighed, hus eller sommerhus.

Til gengæld får man som boligejer også en masse fordele i forhold til at være boliglejer. Det gælder blandt andet:

  • Du ejer alle dele af dit hjem, og du bestemmer selv, om du vil vælte en væg, male stuen rød eller beklæde gulvet med rosenblade.
  • Du kan som regel forudsige dine udgifter, og for hver regning, du betaler, sparer du en lille smule mere op. Når du ejer en bolig, betaler du af på din gæld hver måned, og på den måde sparer du op i din egen bolig. Med andre ord: Friværdien øges.
  • Titlen som boligejer indebærer også muligheden for at få nye venner og bekendte. For hvis du har tid og overskud til at involvere dig i nabokvarteret og i de mennesker, som bor i området, er der som regel rig mulighed for at udvide bekendtskabskredsen.

Men at købe bolig er selvsagt ikke gratis. Så i dine overvejelser bør du også stille dig selv det helt centrale spørgsmål:

Har du råd til at købe en bolig?

  • I en lejebolig betaler du hver måned din husleje, men når du køber en bolig, skal der foruden de faste månedlige udgifter også lægges en udbetaling. Det vil sige, at du skal have en pæn portion penge på opsparingen eller kunne låne dig til denne, hvis du ønsker at købe fast bolig.
    Som oftest er udbetalingen fem procent af den samlede pris for boligen.
  • Som boligejer skal du foruden den månedlige afbetaling på lån også betale ejendomsskatter og grundskyld, ligesom du som husejer også vil have faste månedlige udgifter til visse forsikringer.
  • Samtidig er det som boligejer en god ide løbende at spare op til de uforudsete udgifter, som unægteligt vil opstå med tiden.
    Størrelsen af beløbet afgøres af din bolig. Bor du i en ny og vedligeholdelsesfri bolig, kan du nøjes med at sætte færre penge til side, end hvis du bor i en bolig, hvor flere reparationer står for døren. Uanset hvad er der ingen at ringe til, når køleskabet ryger, eller toilettet løber. Det er dig selv eller din forsikring, der betaler.

Endelig er der også en vigtig faktor, som du umiddelbart ikke selv er herre over, men som for de flestes vedkommende er altafgørende i forhold til at realisere et boligkøb:

Kan du blive kreditgodkendt til et boliglån?

  • Det er de absolut færreste, som kan købe en ny bolig uden samtidig at optage et boliglån. Men det er samtidig ikke alle, der kan blive godkendt til at boliglån. Lovgivningen indeholder nemlig visse regler, som man skal leve op til, før man kan blive godkendt til et boligkøb.
  • Udover at have sparet de fem procent op til udbetalingen, skal man også have penge nok til at kunne betale for de udgifter, som der er forbundet med at købe ny bolig samt at flytte.
  • Derudover bliver boligkøberen kreditgodkendt efter deres evne til at betale både renter og afdrag på et 30-årigt fastforrentet lån.
  • På de forskellige bankers hjemmeside, kan du læse mere om de konkrete vilkår for at blive godkendt til lån.