Indblik er i denne uge skrevet af projektdirektør, cand. Polit. Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.
Socialdemokratiet har fremlagt et boligudspil, der indeholder en plan om opførelse af 110.000 nye boliger i vore fire største byer frem til 2031.
De fordeles med 60.000 i København, og 50.000 i Aarhus, Odense og Aalborg tilsammen. Det er over 12 år cirka 9.200 boliger om året. Der er ikke tale om et løft i forhold til den nuværende byggeaktivitet, men om den samlede mængde af nybyggeri i de pågældende fire bykommuner.
Er det voldsomt meget? Nej ifølge Danmarks Statistik blev der i de fire kommuner påbegyndt ikke mindre end 14.300 boliger i 2016 og 9.700 i 2017. Tallet i 2017 skal tages med forbehold, fordi byggestatistikken har udfordringer med forsinkelser og tallene opjusteres normalt.
Statistikken viser 7.100 påbegyndelser i de fire byer i 2018, men alle disse tal er fra statistikken, der ikke er korrigeret for forsinkelser. Der er hidtil gået et par år, før byggetallene bliver helt endelige. Man skal regne med en væsentlig opjustering. På den baggrund er 9.200 boliger om året ikke voldsomt.
Konkurrerer med ejerlejlighederne
De nye boliger skal både være almene og private. De private boliger, der er opført i de senere år i de større byer, har både været udlejning såvel som ejerlejligheder.
De nybyggede private udlejningslejligheder har fri husleje, og konkurrerer direkte med ejerlejlighederne på mange områder såsom beliggenhed, kvalitet og boligudgifter. Hvordan vil denne massive tilvækst i boligbeholdningen påvirke boligpriserne i byerne?
Hvis udbuddet af boliger stiger, så vil priserne alt andet lige falde. Selvom de nye boliger bliver udlejningslejligheder, så vil de konkurrere med ejerboligerne, når man ser bort fra liebhaversegmentet.
Men det at nybyggeriet bremser opgangen i boligpriserne er netop formålet med en sådan politik. Det har vi set tidligere formuleret fra Ole Birk Olesen, der satte Copenhagen Economics til at gennemregne problemstillingen.
Efterspørgslen vil stige
Nu er alting ikke ”alt andet lige”. Samtidig med at udbuddet af boliger stiger, så vil efterspørgslen også stige. De store bykommuner oplever en kraftig tilvækst i befolkning. Samtidig sker der en vækst i bedre betalte jobs for højtuddannede i byerne. Dette pres på efterspørgslen giver stadig dyrere boliger i byerne.
Ved at øge nybyggeriet af boliger kan man håbe på at dæmpe prisstigningerne, men man skal ikke regne med nogen nedgang i priserne. Bare fra 2006 til 2018 steg indbyggertallet i de fire byer med 207.500 personer. Så det er lidt af et kapløb, som Socialdemokratiet nu vil sætte i gang, hvor udbud og efterspørgsel skal løbe om kap med hinanden.
I de store byer lever der relativt mange singler. Det giver efterspørgsel efter mindre boliger, men i de senere år er der især bygget store og relativt dyre boliger. Det vil Socialdemokratiet lave om på ved at rette fokus på mindre almene boliger.
Den private sektor vil fortsat bygge større ejerlejligheder og rækkehuse i byerne, men givet disse boligers høje priser, så vil det ikke bremse udflytningen af børnefamilier fra byerne. Denne udflytning handler udover økonomi givetvis også om ønsket om eget hus og have, og her er antallet af fritliggende enfamiliehuse i den centrale del af Hovedstaden simpelthen for lille til, at den drøm kan realiseres.