Indblik er i denne uge skrevet af Peter Jayaswal, direktør for Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
I 2021 bliver skattestoppet på ejendomme lagt i graven. Men hvad har skattestoppet egentlig betydet, og hvad sker der nu?
Ejendomsskatterne er blevet ved med at stige siden skattestoppet, så der er ikke tale om et fuldstændigt stop. Men skatterne ville være steget mere, hvis det ikke var for skattestoppet. Samtidig har der været problemer med ejendomsvurderingerne, som Rigsrevisionen har påpeget. Det var baggrunden for den politiske aftale om nye ejendomsskatter og -vurderinger.
Højere ejendomsskatter under skattestoppet
I 2002 blev ejendomsværdiskatten låst fast i kroner og øre. Desuden blev der lagt loft over stigningerne i grundlaget for grundskylden. Stigningerne blev altså begrænset, men den samlede skattebyrde kunne stadig stige.
Samlet set betaler danskerne da også mere i ejendomsskatter i dag end før skattestoppet. I 2018 betalte danskerne 26,4 milliarder kroner i grundskyld – over dobbelt så meget som i 2001. I samme periode er ejendomsværdiskatten steget knap 50 procent til cirka 14,2 milliarder kroner. Det skyldes blandt andet nybyggeri, som der skal betales boligskat af.
Skattestoppet har heller ikke ændret på, at vi er blandt de lande i EU, der betaler mest i skat på ejendomme. I 2001 udgjorde ejendomsskatterne 1,8 procent af Danmarks BNP – det næsthøjeste i EU, kun overgået af Storbritannien. I 2016 var de danske ejendomsskatter steget til 2,0 procent af BNP – det fjerdehøjeste i EU. Og den lavere placering skyldes alene, at Grækenland og Frankrig har haft store stigninger i ejendomsskatterne.
På trods af skattestop er de samlede ejendomsskatter altså steget, og vi er stadig blandt de lande i EU, som betaler mest i skat på ejendomme.
Hvad sker der, når skattestoppet går bort?
Helt overordnet skal boligejerne vænne sig til, at skatten vil følge ejendommens værdi – både op og ned. Det har den gavnlige effekt, at det dæmper udsving på boligmarkedet.
For at de samlede boligskatter ikke stiger, bliver de gennemsnitlige skattesatser sat ned for at kompensere for, at mange ventes at få højere vurderinger. Nogle boligejere vil derfor skulle betale en lavere skat med de nye regler – typisk uden for de store byer. For eksisterende boligejere, hvor skatten umiddelbart vil stige, indføres en skatterabat. Det skal sikre, at ingen boligejere skal betale mere i samlede boligskatter i 2021 med de nye regler end med de gamle. Den rabat beholder man, indtil boligen sælges. Køber man bolig fra 2021, skal man betale den fulde skat.
Hvis ens boligskatter stiger fremadrettet, kan stigningen indefryses, så den først skal betales, når boligen sælges. Allerede fra 2018 til 2020 indefryses stigninger i grundskylden på over 200 kroner. Fra 2021 indføres en permanent indefrysningsordning for stigninger i de samlede ejendomsskatter på over 500 kroner. Ordningen kan dog fravælges fra 2021, så man betaler skatten løbende.