Afdragsfriheden er på tilbagegang – men hvem vælger den fra?

Indblik er i denne uge skrevet af Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Boligejernes brug af afdragsfrie lån har været på tilbagegang over de senere år. Udbredelsen af afdragsfrie realkreditlån toppede tilbage i 2013 med en andel på 56,4 procent af udlånsmassen. I dag er andelen reduceret til 46,6 procent.

I sig selv lyder det måske knapt så imponerende, at markedsandelen af afdragsfrie lån er blevet nedbragt med 9,8 procentpoint i perioden, men bagved tallet gemmer der sig en markant bevægelse. Hvis markedsandelen for afdragsfrie lån var blevet fastholdt på tidligere tiders topniveau, ville der i dag have været ekstra afdragsfrie lån for hele 155 milliarder kroner.

Én ting er den generelle tendens til mindre brug af afdragsfrihed blandt boligejerne, men hvem er det egentlig, der siger farvel til afdragsfriheden – og hvem holder godt fast i afdragsfriheden?

De unge vælger at afdrage

I første omgang har vi ud fra vores egne udlånstal set nærmere på udviklingen i brugen af afdragsfrihed på tværs af aldersklasser. Vi kan hurtigt konstatere, at der over de senere år især er sket et ryk væk fra afdragsfrihed blandt de yngre boligejere, mens de ældre har øget deres brug af afdragsfrie lån.

Udbredelsen er således faldet tilbage med tæt ved 11 procentpoint i alderen op til 39 år i perioden fra slutningen af 2013 og frem til nu. Også blandt både de 40-49 årige og de 50-59 årige kan vi se en mindre appetit på afdragsfrihed. Her er udbredelsen faldet tilbage med henholdsvis otte og fem procentpoint.

Til gengæld har aldersgruppen 60-69 år og 70+ øget deres brug af afdragsfrie lån over de senere år med henholdsvis to og tre procentpoint. Denne udvikling skal formentlig ses i lyset af stigende friværdier og stigende pensionsopsparinger over de senere år, som har bevirket, at en relativt større andel af de ældre boligejere ikke har følt et så stort behov for at spare yderligere op i mursten.

Endelig er det værd at bide mærke i, at bidragssatsen for afdragsfrihed er noget mindre, hvis man har en belåningsgrad under 60 procent af boligens værdi – hvilket ofte gør sig gældende for boligejere i alderen 60+.

Afdragsfriheden lever i de dyreste områder

Vi har også set nærmere på udviklingen i afdragsfriheden på tværs af landets kommuner. Her viser det sig, at det blot er seks kommuner, som har oplevet en fremgang i afdragsfriheden siden slutningen af 2013 – og selve stigningen er for alle relativt beskeden.

Størst fremgang er set i Lyngby-Taarbæk, og også i Gentofte og Frederiksberg er der set en stigning. Omvendt er der mange kommuner, hvor afdragsfriheden er gået markant tilbage. I 20 kommuner lyder tilbagegangen på 10 procentpoint eller mere – og i kommuner som Læsø, Guldborgsund og Lolland er afdragsfriheden gået tilbage med næsten 20 procentpoint.

Overordnet set er der et klart billede af, at afdragsfriheden er gået mest tilbage i de kommuner, hvor boligpriserne er lavest og hvor afdragsfriheden i forvejen var mindst udbredt, mens kommuner med relativt høje boligpriser i højere grad har holdt fast i de afdragsfrie lån.

For at forklare den udvikling er det oplagt at kigge på boligpriserne på tværs af landet. Gennem opturen på boligmarkedet – som satte ind tilbage i 2012 – har vi været vidne til en høj grad af polarisering på boligmarkedet, hvor landets dyreste boligområder også har været vidne til den kraftigste prisfremgang og dermed de største stigninger i friværdierne.

Omvendt er der mange kommuner, hvor friværdierne i dag er noget under tidligere tiders topniveau, og hvor boligpriserne er lavere end på toppen tilbage i 2006/2007. I disse områder har det øget boligejernes behov for at konsolidere sig via et øget fokus på afdragsbetalinger på realkreditlånet.

Udbredelsen af afdragsfrie lån topper for tiden i Gentofte, hvor 65 procent af udlånsmassen er afdragsfrit. Herefter følger Hørsholm og Rudersdal på henholdsvis 62 og 60 procent, og i kommuner som København og Aarhus er andelen af afdragsfrie lån på omtrent 55 procent. Ser vi alternativt i bunden af listen, finder vi kommuner som Lolland og Tønder, hvor ”blot” omtrent 25 procent af udlånet er afdragsfrit.

Find mere om