Hvis du drømmer om at købe hus på en af de danske småøer, skal du forberede dig på øget konkurrence fra andre købere. For mens udbuddet forbliver lavt, stiger efterspørgslen.
På få år er der sket en mærkbar udvikling på boligmarkedet på de danske småøer. Interessen for ølivet er stigende, og i en sådan grad at der mangler boliger ude i de små samfund. Sådan lyder udmeldingen fra Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af danske småøer, der tæller 27 mindre øer.
En ny opgørelse fra Boligsiden.dk viser, at der lige nu er 74 huse på markedet på de 27 øer. Størst er udbuddet på Fur og Orø, hvor der er henholdsvis 20 og 14 huse til salg lige nu. På flere af øerne er der blot et enkelt eller ingen huse i udbud.
”Repræsentanter fra småøerne melder om mangel på boliger, og det har ikke været udmeldingen i mange år. Oplevelsen er lige nu, at det er svært for folk med interesse i at flytte ud på en af øerne at finde en passende bolig. De 74 huse, der er i udbud, kan lyde af mange, men når 34 af de huse, der er til salg, er beliggende på to øer, er der ikke mange huse at vælge imellem på de øvrige øer,” lyder det fra Dorthe Winther.
Boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, Birgit Daetz, ser primært én udfordring på boligmarkedet på øerne:
”Udbuddet af huse har ligget på et stabilt niveau henover flere år, og det er sådan set fint, men udfordringen er, at det ikke kan øges specielt meget, fordi der ganske enkelt ikke er særligt mange huse i de her egne af landet. Normalt er det sådan, at når efterspørgslen stiger i et område med mange boliger, bliver folk fristet til at sælge, fordi priserne får et løft. Men boligmarkedet på de små øer fungerer ikke på samme måde. For hvis du overvejer at sælge dit hus, og der ikke er andre steder at flytte hen, så lader du ganske enkelt være med at sælge.”
Et følsomt boligmarked
Ifølge Dorthe Winther bliver der både efterspurgt leje- og ejerboliger, men med den nuværende situation, er det også svært at imødekomme behovet for lejeboliger.
”Det kan være en stor beslutning at flytte ud på en ø, så for mange kan det være en god start at leje en bolig. Og hvis et hus eksempelvis har stået til salg længe, kan det være en fin løsning for både sælger og potentielle købere at lave en lejeaftale med forkøbsret. Vi har tidligere set, at det kan være en rigtig god indgang til et boligkøb,” siger Dorthe Winther.
Hun pointerer, at det er vigtigt at reagere på efterspørgslen nu, hvor den er til stede, da særligt boligmarkedet på øerne er følsomme over for konjunktursvingninger. Birgit Daetz, er enig i, at hussalget på øerne er særdeles afhængige af udviklingen i den generelle samfundsøkonomi.
”Når der er lavkonjunktur, er folk mindre risikovillige, og derfor ser vi også, at aktiviteten på boligmarkedet i krisetider drosler kraftigt ned. Vi satser med andre ord på det sikre, og det betyder for mange, at man enten bliver i sin bolig, eller køber i et område, hvor man er sikker på at kunne omsætte den igen. Lige nu er samfundsøkonomien sund, og beskæftigelsen er høj. Det betyder, at flere tør tage chancen og udleve alternative boligdrømme,” siger hun.
Flere løsninger i spil
På de helt små øer med kun et par håndfulde beboere kan det være svært at få plads til nye huse, men på de lidt større er der ifølge Dorthe Winther snak om at få udlagt byggegrunde. Og på Avernakø i det sydfynske øhav har man på baggrund af en konkret efterspørgsel besluttet at gøre plads til nye huse.
”Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune har forslaget til behandling, og det ser ud til at gå igennem. Nybyggeri er løsningen på nogle øer, men fordi øerne er forskellige, taler vi om differentierede løsninger på boligefterspørgslen. En anden løsning kan eksempelvis være at tage et kig på den eksisterende boligmasse, hvor der er en række flexboliger, der ikke bliver brugt,” siger Dorthe Winther.
”Flexboliger kan være en rigtig god løsning i områder, hvor udbuddet er stort. Her kan det være med til at skabe noget liv, at man som køber ikke er forpligtet til at have folkeregisteradresse det pågældende sted, men at man kan bruge en almindelig villa som sommerhus, fremfor at det skal stå tomt. Det er især populært i de yderområder tæt på kysten, hvor boligpriserne er meget lave. Men er udbuddet omvendt lille, kan det få betydning for et mindre samfund, at en række boliger blot bliver brugt som feriehuse,” supplerer Birgit Daetz.
Det store trækplaster
Spørger man formanden for Sammenslutningen af danske småøer, hvorfor netop ølivet er så attraktivt, er særligt to faktorer i højsædet: Omgivelserne og fællesskabet. To ting, der tiltrækker en blandet skare af både aktive ældre og børnefamilier, der drømmer om at få mere tid til hinanden.
”Ølivet er attraktivt, fordi man får et liv, hvor man ganske enkelt kommer ned i tempo. Og så er fællesskabet afgørende for mange. Fordi man bliver en del af et lille samfund, bliver det et forpligtende fællesskab med masser af nærhed. Det andet store trækplaster er selvfølgelig naturen, som man ude på øerne er helt tæt på hver eneste dag,” siger Dorthe Winther.
Sammenslutningen af danske småøer er:
En interesseorganisation for følgende 27 danske, beboede småøer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø.
Geografisk er øerne fordelt over hele landet, og øerne har det til fælles, at de:
- Ikke er landfaste.
- Ikke er selvstændige kommuner.
- Fungerer som helårssamfund med under 1200 beboere.
Læs mere om Sammenslutningen af danske småøer her.