Indblik er i denne uge skrevet af Søren V. Kristensen, makroøkonom i Sydbank.
Det danske boligmarked har oplevet en mere eller mindre uafbrudt fremgang i de seneste snart seks år. I de seneste år har fremgangen tilmed været landsdækkende, og hele landets boligejere har på den måde nydt godt af opsvinget. Sådan er det i hvert fald, når vi betragter det på regionsniveau. Men zoomer vi ind på kommunalt niveau, er historien desværre lidt en anden.
Her vidner statistikkerne om, at der fortsat er flere områder rundt omkring i landet, der ikke er inviteret med til festen på boligmarkedet. Det er dog ikke sådan, at priserne kun stiger i byerne.
Målt på den årlige stigningstakt steg priserne i andet kvartal, ifølge Finans Danmark, i 75 ud af de 98 kommuner. Priserne stiger altså også langt uden for de store byer. På den måde har fremgangen bredt sig som ringe i vandet.
Ringene i vandet er strandet
Men ringene i vandet ser ud til at være strandet, inden de har nået at brede sig ud over hele landet. Vi så ellers, at andelen af kommuner med stigende priser var støt voksende fra 2013 og frem.
Her bevægede vi os fra et niveau, hvor priserne steg i mindre end en femtedel af kommunerne til nu, hvor priserne stiger i næsten fire ud af fem kommuner. Men faktisk nåede vi allerede i andet halvår af 2015 det niveau, da priserne her steg i 83 procent af alle kommunerne. Sidenhen er fremgangen stagneret, og vi er ikke rigtig lykkedes med at komme højere op.
Figur 1: Andelen af kommuner, hvor priserne er steget det seneste år
Oppe på 100 procent
Sammenligner man boligmarkedet på det parameter, så kan dette opsving ikke rigtig måle sig med hverken opsvinget i nullerne eller i halvfemserne. I nullerne var vi i et enkelt kvartal oppe at ramme 100 procent. Med andre ord steg priserne i alle kommuner i hele landet på samme tid.
Gennemsnitligt lå vi også et stykke højere end nu. Det samme gjorde sig gældende i halvfemserne, hvor vi i en årrække så prisstigninger i 90 procent af alle kommuner. På den måde har opsvinget denne gang ikke helt så godt fat i hele boligmarkedet, som vi tidligere har set.
Der kan dog være problemer med at måle fremgangen på den måde. For i nogle kommuner kan priserne i de fleste kvartaler være stigende, mens de i enkelte kvartaler kan være faldet sammenlignet med samme kvartal året forinden. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at opsvinget er gået udenom denne kommune.
Det gælder eksempelvis Lyngby-Taarbæk kommune, hvor priserne over det seneste år ikke er steget. Kommunen tæller således ikke med i statistikken over, hvor priserne stiger, men man kan bestemt ikke sige, at opsvinget er gået udenom Lyngby-Taarbæk. For siden slutningen på 2012 er huspriserne her steget med næsten 34 procent, og de sniger sig ind på en 17. plads over kommuner med den største stigning siden 2012.
Kurven peger op ad
Et andet mål for hvor godt opsvinget kommer ud i krogene kan være at kigge på, hvor stor en andel af kommunerne, hvor prisen er steget med minimum 10 procent, siden opsvinget fik fat i begyndelsen af 2013. Her er der anderledes momentum, for kurven peger fortsat op.
Der er altså flere og flere kommuner, som er slået ind på sporet med stigende priser. Her ser det altså ikke ud til, at ringene i vandet er stoppet med at brede sig – heller ikke selvom fremgangen ikke er helt så bred som ved tidligere opsving.
Figur 2: Andelen af kommuner, hvor priserne er steget mindst 10 procent siden begyndelsen af 2013
