Skatterabat på boliger kan føre til færre bolighandler efter 2021

Peter Jayaswal (Foto: Finans Danmark)
Peter Jayaswal er direktør for Realkredit- og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.
Skrevet af Indblik-forfatter
GEM ARTIKEL    Boligskat   24. september 2018   ·   2 MIN

Indblik er i denne uge skrevet af Peter Jayaswal, direktør for Realkredit- og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

En skatterabat sikrer, at ingen eksisterende boligejere skal betale mere i boligskat ved overgangen til det nye boligskattesystem i 2021. Skatteministeriet skønner, at omkring en tredjedel af alle boligejere vil få glæde af skatterabatten, da de har udsigt til stigende boligskatter fra 2021. De resterende omkring en million boligejere får ikke en skatterabat, men til gengæld lavere boligskatter.

Det giver god mening at sikre boligejerne mod pludselige skattestigninger. Det betyder imidlertid, at boligejerne får en større tilskyndelse til at blive boende i deres bolig. Det skyldes, at de mister skatterabatten, hvis de sælger deres bolig, efter de nye regler er trådt i kraft.

I 1998 fik boligejerne også en skatterabat

Sidst boligejerne fik en rabat var i 1998. Skatteministeriet skønner, at antallet af bolighandler faldt med seks procent i årene efter som følge af skatterabatten. Effekten var størst fra 1998-2002, men rabatten påvirkede handelsaktiviteten helt frem til 2010. Samlet set skønnes skatterabatten at have ført til 24.000 færre hushandler i perioden 1998-2010.

Den nye skatterabat i 2021 er imidlertid væsentligt mindre. Samlet set vil den nye skatterabat for boligejere i gennemsnit svare til 0,1 procent af ejendomsværdierne. Til sammenligning var skatterabatten i 1998 tre gange større. I årene efter 2021 forventer Skatteministeriet derfor, at handelsaktiviteten blot vil falde med cirka to procent.

Ejerlejlighedssalget bliver ramt hårdest

Der vil dog være større forskel på, hvor hårdt huse og ejerlejligheder bliver ramt denne gang. I 1998 blev skatterabatten givet til alle boligejere, mens den i 2021 gives til folk i boliger, hvor vurderingerne har været for lave. De bor typisk i de store byer, hvor der er mange ejerlejligheder, og hvor vurderingerne har været for lave.

Derfor vil omsætningen af ejerlejligheder – isoleret set – falde mere. Det er Skatteministeriets forventning, at handelsaktiviteten for ejerlejligheder vil falde med cirka fire procent i de første år efter indførelsen, mens omsætningen af huse kun vil falde med en procent i samme periode.

Det forventede fald i handelsaktiviteten svarer til årligt cirka at omfatte 4.000-5.000 huse og 7.000-8.000 ejerlejligheder. Der er altså udsigt til, at folk flytter lidt mindre end tidligere, og at mobiliteten på boligmarkedet dermed vil falde lidt.

Nyt boligskattesystem er en fordel

Det nye boligskattesystem skal ses i lyset af, at vi får bedre og mere retvisende ejendomsvurderinger, og at boligbeskatningen i højere grad skal følge med boligprisernes bevægelser op og ned. Begge dele er store fordele for det danske boligmarked, fordi boligbeskatningen dermed bliver mere ”fair” og bidrager til mere stabilitet på boligmarkedet.

Så selvom det nye boligskattesystem nok kommer til at ”koste” lidt i form af færre bolighandler, er det samlet set en forbedring, som boligejerne kan være tilfredse med.

Beregninger, skøn og vurderinger er tilgængelig i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, som findes på Skatteministeriets hjemmeside.