Indblik er i denne uge skrevet af Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk
Der er noget nostalgisk over at stå på årets sidste dag og se tilbage på endnu et overstået kapitel, der ligesom alle de andre år er gået umanérligt hurtigt. Set med boligmarkedsbriller har 2018 dog adskilt sig fra de forrige, når man kaster blikket på salgs- og priskurverne, der de seneste år har gjort et ihærdigt forsøg på at nå loftet.
Som boligøkonom er opbremsningen på markedet for ejerlejligheder det jeg først og fremmest vil huske det forgangne år for. Da renten faldt i 2015, steg både salget og priserne i de følgende år – særligt i hovedstaden, hvor prisniveauet har presset en del af køberskaren til provinsen.
Frygten for en ny boligboble medførte lånestramninger fra årsskiftet, og effekten har været tydelig. I årets første 10 måneder blev der solgt 15.507 ejerlejligheder i Danmark. Det er 11 procent færre end i samme periode sidste år. Samtidig er priserne faldet i hovedstaden, der er den primære motor på lejlighedsmarkedet.
Efter flere år med månedlige stigninger, er status lige nu, at kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i Københavns Kommune ikke har været lavere siden januar. Det er nye takter, der kommer til at påvirke markedet. Særligt kræver det, at sælgerne skal finjustere deres forventninger til, hvad de kan få for deres bolig.
Udkanten har fået nyt liv
Samtidig har ejendomsmæglerne fået mere travlt i provinsen, hvor hussalget generelt er stigende. Det har længe været en tendens, at de høje priser i byerne har skubbet især de unge børnefamilier ud over kommunegrænserne rundt om København og Aarhus. Men også i det, vi ynder at kalde udkanten, har salget fået nyt liv. I Region Syddanmark er hussalget steget 18 procent fra oktober 2017 til oktober 2018. Det er en stigning, der er svær ikke at tage notits af.
Skuer vi fremad, ser 2019 en anelse tåget ud, og der er mange faktorer, der gør det svært at spå om udviklingen på boligmarkedet. Dels er renten stadig lav, men hvor længe boligkøberne kan varme sig med billige boliglån, er svært at forudsige. Stiger renten, vil det påvirke salget i København i nedadgående retning, og det vil betyde lavere priser. Fra sælgers synspunkt er det en streg i regningen, mens det på sigt kan åbne markedet for købere med mindre budgetter.
Derudover er konsekvenserne af den kommende offentlige ejendomsvurdering i 2020 og boligskattereformen i 2021 på manges læber. Og med rette. For i teorien burde begge dele påvirke boligpriserne allerede nu, da potentielle boligkøbere endnu ikke kender det fremtidige beskatningsgrundlag.
Drivkraften i et boligkøb
Men som sagt er fremtiden en ukendt størrelse, og derfor er det også svært som boligkøber at spekulere i markedet. For folk, der kender mig, er den kommende sætning en, de har hørt mange gange før. Men mit bedste råd, når jeg bliver spurgt om, hvorvidt det er det rigtige eller forkerte tidspunkt at købe bolig på, er, at man skal købe bolig for at bo.
En mulig fortjeneste skal ikke være drivkraften i et boligkøb. Det skal de behov, man har som familie, par eller enlig derimod være. Det er sådan boligmarkedet kan forblive sundt.
Da min mand og jeg tidligere på året besluttede os for at bakke op om et lejlighedskøb til vores datter, fandt vi en gammel lejlighed på Amager, som vi sammen satte i stand. Den er dermed blevet et hjem, som vores datter kender værdien af. Havde vi udelukkende haft et økonomisk sigte, burde vi måske have skelet mere til boligskattereformens konsekvenser og den hjemfaldspligt, der hviler på lejligheden. Men vi valgte at handle ud fra et behov og en mavefornemmelse – og dermed sparke spekulationerne til side. Om det kommer til at bide os i haserne, får vi at se. Men forhåbentlig først om mange år, når vores datter måske bliver en af dem, der skifter lejligheden i byen ud med et hus i provinsen.
Boligmarkedet er i konstant bevægelse. Et hjem er derimod faste rammer og din base. Husk det, næste gang du skal på boligjagt.
Tak for i år og godt nytår!