Indblik er i denne uge skrevet af advokat Helle Larsen fra Advokathuset Helle Larsen.
Når man som advokat er køberrådgiver for et par, der sammen køber ny bolig, er det en glædelig begivenhed, men der er i relation til rådgivningen også brug for en afklaring af en række forhold. En del er i tvivl, om de nu også vil bruge penge på at få rådgivning, når de køber fast ejendom.
Der er dog mange juridiske forhold både vedrørende selve ejendommen, men også i forhold til ejerskabet og de regler, der knytter sig til formueforholdene mellem ægtefæller, der giver grund til at søge hjælp hos en kvalificeret rådgiver.
Hvis begge parter ikke betaler den samme andel af den kontante købesum, og hvis den ene måske har fået sit indskud som gave med særejeklausul fra sine forældre, så er køberrådgiveren nødt til at drøfte en række spørgsmål med de glade købere.
Skævt forhold mellem ægtefæller
Lad os sige, at der bliver indskudt 200.000 kroner i forbindelse med et køb. Hvis det er et beløb, som parret har sparet op sammen, er det enkelt for rådgiveren, men kommer A med 150.000 kroner, bør man overveje, hvordan man vil regulere den skævhed, hvis parterne senere går fra hinanden.
Er de 50.000 kroner, A betaler mere end B en gave til sin ægtefælle, er det et lån eller et beløb, der skal føre til, at der skal ske en skævdeling af et eventuelt senere salgsprovenu? Og hvad hvis B senere betaler et nyt køkken af egne midler, skal der så stadig ske en skævdeling til fordel for A? Det er forhold, som altid bør drøftes, hvis et par køber fast ejendom sammen, og de ikke betaler en lige stor andel af købesummen.
Nye regler for fælles formue
Den 1. januar 2018 trådte nye regler om ægtefællers formueforhold i kraft. Den nye lov betyder, at der er overvejelser, som bør drøftes i forbindelse med et boligkøb. Det gælder eksempelvis, hvis ægteparret A og B køber en ejendom sammen, og A indskyder 100.000 kroner, hvoraf 75.000 kroner er en arv, der er modtaget med klausul om skilsmissesæreje, mens B indskyder 100.000 kroner, som er sparet op.
Efter ægtefællelovens § 24, så bliver A’s andel af ejendommen 75 procent, svarende til forholdet mellem særejet og delingsformueandelen, A’s særeje.
Hvis A og B bliver skilt, og der ved salget af ejendommen er en friværdi på 400.000 kroner, så ejer hver af ægtefællerne 200.000 kroner af friværdien. A kan på grund af § 24 holde 150.000 kroner af sin friværdi ude af bodelingen, mens B skal lade hele sin andel af friværdien 200.000 kroner indgå i bodelingen.
Hvis der ikke er andre aktiver, så vil delingsformuen være 250.000 kroner, der skal deles ligeligt. A får 125.000 kroner og B får 125.000 kroner. I dette tilfælde betyder reglen, at A vil få 275.000 kroner, mens B vil få 125.000 kroner fra handlen.
Netop i den slags tilfælde kan det få stor betydning at få kvalificeret rådgivning, når man køber fast ejendom – også selv om man er gift. Det handler ikke kun om ejendommen, men også om alt det uden om.