Indblik er i denne uge skrevet af Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.
De danske boligejere har i 2016 og 2017 været begunstiget af en fastfrosset grundskyld. Men den nye boligskatteaftale, som et bredt politisk flertal blev enige om før sommerferien, betyder, at boligejerne kan se frem til stigende grundskyld i 2018 i de kommuner, hvor der er et såkaldt efterslæb på grundskylden. Efterslæbet afgør, om din grundskyld stiger næste år.
Efterslæbet er opstået som følge af, at der siden 2003 har været en grænse på 7 procent for, hvor meget grundskylden må stige om året. Grundværdierne er steget langt mere end det op igennem 00’erne. Dermed er der rigtig mange boligejere, der fortsat ikke betaler grundskyld af den fulde grundværdi.
Definitionen på efterslæbet er forskellen mellem den grundværdi man betaler grundskyld af og den faktiske grundværdi. Efterslæbet bliver løbende indhentet via den årlige stigning i grundskylden, der i juni måned blev fastsat for 2018 til 6,5 procent.
Størst stigning i Frederiksberg og Rudersdal
Ser vi på de enkelte kommuner, så kan man i tre-fjerdedele af landets 98 kommuner se frem til en højere grundskyld næste år, mens den sidste fjerdedel af kommunerne allerede har indhentet efterslæbet og dermed ikke bliver ramt.
Der er dog stor forskel på, hvor meget grundskylden står til at stige i kroner og ører. Den største stigning i grundskylden møder boligejerne på Frederiksberg og i Rudersdal, hvor regningen lyder på 2.600 – 2.900 kr. ekstra om året, men også boligejere i en række Vestegns-kommuner kan se frem til pæne stigninger. Bor man for eksempel i Rødovre, skal man af med ca. 1.600 kr. ekstra om året, mens boligejere i Hvidovre og Gladsaxe skal af med ca. 1.500 kr. ekstra om året.
I kommuner længere væk fra Hovedstaden er ekstraregningen noget mere beskeden. For Langeland, Herning, Vejle og Billund er der tale om en stigning på mellem 100 kr. og 400 kr. om året. For alle tallene gælder, at det er gennemsnitstal for kommunerne. Nogle vil derfor opleve noget andet, fordi deres grund er dyrere eller billigere end gennemsnittets.
Stigende grundskyld – men ingen penge op af lommen
Boligskatteaftalen sikrer dog boligejerne mod, at de skal have penge op af lommen til at betale den stigende grundskyld. Stigningen i grundskylden i perioden fra 2018-2020 bliver nemlig indefrosset rentefrit frem til 2021, og den skal først betales den dag, man sælger sin bolig.
Fra 2021 løber der renter på den indefrosne grundskyld, hvis man da ikke vælger at betale det indefrosne beløb.
Usikkerhed om grundskylden efter 2018
For det kommende år kan man med ret stor sikkerhed regne på den gennemsnitlige stigning i grundskylden i de enkelte kommuner. Herefter bliver det usikkert. Det skyldes, at regeringen har bebudet et nyt ejendomsvurderingssystem til erstatning for det nuværende stærkt kritiserede.
Fra 2019 er det planen, at de nye ejendoms- og grundvurderinger lægges til grund for beregningen af grundskylden. Det vil formentlig betyde en lavere grundskyld til en del boligejere i yderkommunerne og højere grundskyld i bykommunerne – særligt for ejerlejlighedsejere i de større byer.
Undgå ubehagelige overraskelser
Der er dog ingen grund til panik. For frem til 2021 vil stigningen i grundskylden fortsat være begrænset af den maksimalt tilladte stigningstakt på 7 procent om året. Er man bosat i en af de kommuner, hvor grundskylden fylder meget, og det er primært i hovedstadsområdet, så er der ikke desto mindre tale om pænt store stigninger i grundskylden de kommende år.
Er man på boligjagt i hovedstadsområdet, er det også værd at undersøge, hvor meget grundskylden står til at stige for den pågældende bolig over de kommende år, inden man sætter underskriften på købsaftalen. Så undgår man ubehagelige overraskelser.