Indblik er i denne uge skrevet af Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Den digitale infrastruktur er fundamentet for den digitalisering, som er i fuld gang med at forandre vores samfund. I årene fremover vil vi se et væld af digitale løsninger, som vil være afhængige af en hurtig og stabil forbindelse, der sikrer, at kommunikation kan foregå mellem borgere, virksomheder og det offentlige.
En ordentlig digital infrastruktur påvirker samtidig boligsalget og er dermed altafgørende for bosætningen i landdistrikterne.
For nogle uger siden inviterede vi sammen med Nykredit til morgenbrief for at tage temperaturen på udviklingen i landdistrikterne. Her blev der talt om, hvordan det egentlig står til uden for de største byer og om de udfordringer og muligheder, der ligger i landdistrikterne. Der var bred enighed om, at en digital infrastruktur i verdensklasse – uanset om man bor i byerne eller i landdistrikterne – er en grundlæggende forudsætning for at kunne bo og leve i hele landet.
Et nuanceret billede
Når man læser avis i dag, kan man nogle gange få det indtryk, at alle er ved at flytte til København, Aarhus eller de andre store byer i Danmark. Men det reelle billede er mere nuanceret.
Det går nemlig fremad mange steder i landet. Beskæftigelsen er stigende, befolkningstallet er voksende i 82 kommuner, og ifølge låneopgørelser får flere tilsagn om realkreditlån på landet. Ja, man fristes til at sige, at der er begyndende tegn på, at urbaniseringen er ved at vende.
Men når vi kigger nærmere på tallene, tegner der sig en klar tendens. I store dele af landet sker der en såkaldt dobbelt urbanisering, hvor befolkningstallet forskydes fra de tyndere befolkede områder til såvel de mellemstore og de større byer.
Tal fra Boligsiden.dk understøtter det billede. Otte af de store provinsbyer har således oplevet stigende priser i årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser, at det går rigtig godt i og omkring de større byer, de kommunale hovedbyer og det er også det, vi ser på salgstiden.
Dette blev også understreget af boligøkonom Jakob Isaksen fra Nykredit. ”Kommunehovedstæder” klarer sig godt i landdistriktskommunerne. Her er der flere bolighandler og en kortere liggetid i landdistriktskommunernes største byer. Det betyder så samtidig, at den førnævnte udvikling går mindre godt eller direkte modsat i mange landsbyer!
Negativ udvikling kan vendes
Den negative udvikling kan vendes i mange landsbyer, men det kræver bedre rammer, for eksempel at den digitale infrastruktur forbedres med højhastighedsbredbånd til alle boliger og virksomheder, samt bedre dækning med mobiltelefoni og mobilbredbånd.
Cirka 337.000 adresser er ifølge Energistyrelsen berettiget til at få støtte fra den statslige bredbåndspulje, og i 2016 blev der brugt 80 millioner kroner på at sikre cirka 3.700 af de adresser. Selvom puljen er god, så er der med andre ord lang vej hjem, og midlerne i den nuværende pulje vil på ingen måde slå til.
Danske Regioner har desuden opgjort, at hvis alle havde en 100 M/bit bredbåndsforbindelse, så ville det skabe 30.000 arbejdspladser mere – til gavn for landdistrikterne.
Politikerne skal handle
De berørte områder i landdistrikterne er som følge af den manglende digitale infrastruktur mindre attraktive i forhold til at tiltrække borgere og virksomheder. Det betyder også, at den negative tendens med, at mange landsbyer fortsat vil opleve et fald i befolkningsudviklingen, vil fortsætte, hvis ikke der handles fra politisk side.
Vi skal ikke have digitale A- og B-hold i Danmark, for vi ved af erfaring, at der så er stor risiko for, at det er landdistrikterne, der ender på B-holdet.
Med et nyt teleforlig i 2017 eller 2018, er det en bunden politisk opgave at få sikret, at de mange tusindvis af borgere og virksomheder i landdistrikterne, som i dag ikke har adgang til en ordentlig og tidssvarende bredbåndsforbindelse, får samme muligheder som resten af landet.
En forpligtende vision
I Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 47 kommuner rundt i hele landet, ønsker vi en forpligtende vision, hvor borgere og virksomheder dækkes 100 procent, og hvor teknologiernes hastigheder og datamængden kan fordobles hver 18. måned, da det afspejler virkeligheden i stigende datamængder indtil nu.
Kun ved at sikre lynhurtigt bredbånd og ordentlig mobildækning kan vi vende udviklingen og få hele Danmark med på vækst- og udviklingsvognen.