Er det danske boligmarked truet af disruption?

Indblik er i denne uge skrevet af Lene Qvist, adm. direktør i Nybolig.

Alle taler om ‘disruption’, dette forunderlige fænomen, som betyder noget i retning af forstyrrelse eller afbrydelse, hvis man slår det op i en engelsk ordbog. Er man i en branche, hvor der ikke allerede er lavet nogle gevaldige krusninger i overfladen, bør man være på stikkerne. For lige om lidt bliver man disruptet ud af hjørnekontoret.

Den måde, man plejer at gøre tingene på, vil nemlig snart ændre sig, og nogle helt nye spillere bevæbnet med colaflasker og algoritmer vil overtage forretningen. Ligesom Kodak og Blockbuster, som begge blev taget på sengen af den teknologiske udvikling, vil mange brancher snart få en syngende lussing.

Det er fristende at sige, at boligmarkedet vil gå fri. I Danmark har vi nogle stærke traditioner, når det kommer til handel og finansiering af fast ejendom. Boligmarkedet er gennemreguleret og konstant genstand for politisk og folkelig bevågenhed. Og med rette.

Vi danskere har boliglån for mere end 2.000 milliarder kroner, vi handler cirka 70.000 boliger med hinanden om året, og for mange af os udgør ejerboligen både fundamentet i vores liv og i vores økonomi. Vi bruger lidt over 30 procent af vores nettoindkomst på bolig. Lad os se det i øjnene, boligmarkedet kan ude fra ligne et ganske oplagt område at disrupte, for der er mange penge i spil.

Den klassiske ejendomsmægler

I min butik, som dækker godt en femtedel af det danske ejendomsmæglermarked, sidder vi ikke kun og tænker på, hvordan vi mon finder på noget smartere end vores dygtige konkurrenter. Det gør vi selvfølgelig også, men vi bruger også mere og mere tid på at analysere, hvad der sker på vores spillebane.

For når man, som tilfældet er med Airbnb, på otte år kan blive verdens største ”hotelkæde” uden at eje en eneste bygning ved at handle hurtigt og ukonventionelt, er vi naive, hvis vi tror, at der ikke kan ske noget lignende for vores branche, selvom der er forskel på transaktionsstørrelsen på en overnatning og et boligkøb.

Den klassiske danske ejendomsmægler, som tager sig af hele boligsalget, står stadig for 98 procent af alle bolighandler i Danmark, mens de såkaldte selvsalgsløsninger kun har fået et par procent af markedet og ikke for alvor har bidt sig fast. Måske har de ikke været dygtige og opfindsomme nok, måske er det ikke en selvsalgsløsning forbrugerne ønsker.

Vi ved, at folk blandt andet søger tryghed, når de handler bolig, og vi ved, at de finder den tryghed hos de etablerede mæglere. Men hvad nu hvis et velanrettet angreb kommer fra Silicon Valley? Eller ligesindede professionelle?

Alene på perronen

Der bliver investeret millioner i ny teknologi i mæglerbranchen hvert år. Alskens nye apps, der kan finde boliger, skabe transparens, finde købere og estimere boligværdier, men spørgsmålet er, om det er nok. Om det ikke bare er interne øvelser, som enhver konkurrencebetonet branche skal gøre.

Jeg tror, at de professionelle aktører på boligmarkedet, der klynger sig til de gode gamle metoder og ikke favner den digitale udvikling, vil blive ladt alene tilbage på perronen. Den klassiske ejendomsmægler skal retænke sin position, før andre gør det for ham.

At nedsætte et såkaldt disruption-råd kan man have mange meninger om. Men intentionen og opmærksomheden skal i hvert fald have ros herfra. For der er mange penge og danske job på spil, hvis eksempelvis en stor del af det danske boligmarked pludselig bliver styret fra en adresse i Californien. Flere kloge hoveder til at kigge i den digitale krystalkugle er ikke nogen dum ide. Count us in.

Find mere om