I denne uge er Indblik skrevet af projektdirektør, Curt Liliegreen, fra Boligøkonomisk Videncenter.
Det danske boligmarked kører i slæbegear i yderområderne. Det er ikke nyt. Som Boligøkonomisk Videncenter har dokumenteret i sine publikationer om boligprisernes udvikling i danske kommuner, så kan man se store forskelle i prisstigningerne mellem by og land over de sidste 25 år. Det er heller ikke noget isoleret dansk fænomen. Den forskelligartede prisudvikling genfindes i stort set samtlige OECD-lande.
Byerne bliver favoriseret
Det er flere forhold, der i Danmark giver skævvridningen. Befolkningstallet stiger kraftigt i Region Hovedstaden og Aarhus, men stagnerer – eller falder ligefrem – i yderområderne. Jobskabelsen sker især i de største byer, og har i de sidste 15 år været markant indenfor byerhverv som IT, kommunikation og erhvervsservice.
Til gengæld forsvinder der jobs indenfor industri, og fortsat også landbrug, og de jobs har typisk ligget udenfor de største byer. Det er klart, at det giver konsekvenser for de regionale boligpriser.
Det bliver ikke bedre af, at vores vurderingssystem har favoriseret byerne med kunstigt lave grundvurderinger for ejerlejligheder og omvendt kunstigt høje grundvurderinger for huse i yderområderne. Dette sidste forhold vil det nye vurderingssystem heldigvis rette op på.
Spøgelser i yderområderne
Urbaniseringen driver boligpriserne op. Urbaniseringen er årsagen, og prisstigningerne er virkningen. Man skal ikke bytte om på årsag og virkning. Det er ikke kapitalgevinsterne i storbyerne, der er skyld i befolkningsvæksten i Region Hovedstaden.
Spørgsmålet er, om man skal hjælpe boligmarkederne i yderområderne gennem målrettede lempelser, altså egentlige subsidier. Det har man forsøgt i andre lande.
Eksempelvis forsøgte man i Irland, op til den irske boligboble bristede, at øge boligbyggeriet i landdistrikterne via særlige skattelettelser. Da boblen brast, endte dette i en katastrofe, da det var de yderligt liggende nybyggerier, der især blev ramt. De kom til at stå tomme, de såkaldte ”ghost estates”.
Landet skævvrides
Det er altså ikke uden fare, hvis man ved hjælp af subsidier vil ændre på de markedsforhold, som man finder politisk uheldige. Det er uheldigt, såfremt landet skævvrides, som det sker nu, men spørgsmålet er, hvad der er den rette medicin mod skævvridningen.
Det er ikke let at slås mod markedet. Den hjælp, der gives, skulle gerne være en permanent hjælp. Gør man yderområdernes boligpriser afhængige af økonomisk støtte, så gør man dem en bjørnetjeneste, for hvad vil der ske den dag, hvor politikerne stopper støtten?
Sådan mindsker vi skaderne
De forskydninger, som vi oplever i de vestlige samfund i dag i bosættelsesmønstret, vil fortsætte i de kommende årtier. Dette må vi acceptere. Vi kan til gengæld mindske skadevirkningerne ved en gennemtænkt brug af ressourcer.
Der kan gøres meget for boligmarkedet udenfor byerne, uden at man behøver at forfalde til skattemæssige subsidier af boligejerne. Kirurgiske indgreb som nedrivning af overflødige og skæmmende boliger i landsbyerne er et eksempel på klog støtte. Et andet eksempel kunne være opretholdelse af lokale skoler og sikring af fortsat kollektiv trafik i områderne.
En mere vidtrækkende og politisk følsom løsning er prioritering af de landsbymiljøer og husklynger, som man vil satse på over lang sigt som havende overlevelsespotentiale. Bevares, dette kan også koste offentlige midler, men meget handler om en prioritering af ressourcerne, og det er bedre end at gå ind og subsidiere de enkelte boligejere.