I denne uge er Indblik skrevet af cheføkonom Signe Roed-Frederiksen fra Arbejdernes Landsbank.
Der er meget at holde styr på, når boligdrøm skal blive til drømmebolig. For hvor skal man bo? Hvor meget har man egentlig råd til at købe bolig for? Og hvordan ser økonomien ud, hvis man er uheldig og fx mister sin arbejdsevne? Det er blot et udpluk, af de mange spørgsmål, der skal afklares, når man står foran et boligkøb. Men inden man når alt for langt i forvirringen, er det en god idé, at tage sin bank med på råd. Vi har derfor samlet 3 gode råd, som du kan tage med i jagten på sin nye bolig.
1. Læg et realistisk budget
Når boligdrømmene for alvor begynder at trænge sig på, er det en god idé, at få overblikket over din samlede privatøkonomi. For har du ikke overblikket, så er det svært at blive konkret, når drømmeboligen skal findes. Det er derfor vigtigt, at få klarhed over dine faste udgifter. Vær derfor så ærlig og realistisk som muligt omkring dit behov, når turen går i banken med budgettet under armen.’
2. Få et boligkøberbevis
Gå ned og få en snak med din bank, så tidligt som muligt i forløbet. For inden du bliver alt for konkret i din søgning efter en bolig, gælder det om at få styr på, hvor høj en boligpris dit budget kan holde til – altså populært sagt blive udstyret med et boligkøberbevis. Det giver tryghed, for nu kan du indsnævre din søgning og blive mere konkret.
Når banken regner på et boligkøberbevis, handler det især om størrelsen på familiens indkomst, formue/gæld, faste udgifter og om, hvor stort rådighedsbeløbet skal være.
Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt. Det skal altså dække alle variable udgifter som mad, tøj, cafe og restaurantbesøg, lommepenge og uforudsete udgifter.
I bankerne opererer man ofte med tommelfingerregler for, hvor stort rådighedsbeløbet skal være, når du køber en bolig. Hos os i Arbejdernes Landsbank er tommelfingerreglen eksempelvis 15.500 kr. pr. måned for et par med to børn. Det er det beløb, som vi vurderer, man kan leve et ’normalt’ liv for uden at lide afsavn.
Vi støder af og til på den opfattelse, at bankerne er hårde, når det handler om rådighedsbeløb. Her er det dog vigtigt at huske på, at du og banken har helt sammenfaldende interesser. For hverken du eller banken er jo interesseret i, at der mangler penge sidst på måneden, eller at du ikke kan leve det liv, du gerne vil, fordi du har sat dig for dyrt.
Men det er også vigtigt at understrege, at behovene for rådighedsbeløb er individuelle og svinger fra familie til familie. For nogle familier er 15.500 kr. slet ikke nok til, at de kan leve det liv, de er vant til og fortsat ønsker. For andre vil det være langt mere, end hvad de er vant til og har planer om.
3. Tænk fremad
Hvad mange har knap så meget fokus på er, hvordan økonomien ser ud, hvis uheldet rammer og du fx mister sin arbejdsevne. Mange af os har i dag sådanne dækninger via vores arbejdsmarkedspension, men hvor meget og hvad dækker de? Et boligkøb har så store konsekvenser for privatøkonomien – både på kort og lang sigt – at det er et oplagt tidspunkt, at få det hele gennemgået, så du sikrer dig, at du er ordentligt dækket mod ulykker, sygdom og dødsfald.
Med dit boligkøberbevis i hånden kan boligjagten nu begynde – held og lykke!