Forslag om nyt skattesystem – hvad så?

Røgen har nærmest endnu ikke lagt sig efter, at regeringen fremlagde deres bud på en version 2.0 af skattestoppet. Lad os slå fast med det samme – det er pjattet at kalde det et skattestop. Der er tale om et skattesystem, hvor skatterne stiger, når boligpriserne stiger og som aftager når boligpriserne falder. Det som man i den økonomiske litteratur kalder for et konjunktur modløbende skattesystem. Der er gode grunde til, at man ønsker sig et sådan system – idet det tager brodden af henholdsvis kraftige prisstigninger og prisfald for den sags skyld – med andre ord det virker stabiliserende på boligmarkedet. Det er godt set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Det system træder forventes at træde i kraft fra år 2020 og frem – og afløser skattestoppet efter 19 år. Systemet med en ejedomsværdiskat der har progression dvs. med to satser sådan, at de dyreste ejendomme komme til at betale mest i skat kender vi fra tiden før skattestoppet. Satserne er dog foreslået nedsat, hvilket er et udtryk for, at det nye skattesystem skal ses i kombination med, at man også har foreslået en ny model for at gennemføre ejendomsvurderinger. De nye vurderinger ventes at komme tættere på de faktiske handlede priser. For boligejerne vil det i sig selv vil medføre stigende skatter, i en stor del af landet. Der er også nogle, der vil opleve faldende skatter. De lavere satser sikre imidlertid, at de nye og højere vurderinger ikke bliver en cashcow for statskassen.

De eksisterende boligejere bliver yderligere begunstiget af overgangsregler, sådan at opgøret med skattestoppet bliver så blidt så muligt. Man river plasteret langsomt af, om man vil. Det betyder, at boligejere, der vil opleve stigende skatter ved overgangen til det nye system får en personlig og evigtvarende skatterabat. Det er med til at gøre vores skattesystem mere kompliceret og administrativt tungt. Når det er sagt vil jeg fuldt ud anerkende, at det ikke er nogen nem opgave at lave overgangsregler. Overgangsreglerne giver dog anledning til en vis påvirkning af boligmarkedet.

Køber man bolig før 2020, kan man således regne med, at man får en personlig skatterabat. Denne har en forholdsvis stor værdi, særligt hvis man bor i og omkring Hovedstaden, i nogle af de andre større byer eller i en ejerlejlighed. Rabatten bortfalder dog, når ejendommen skal sælges igen efter 2020. Vi må derfor forvente, at ejendomme der handles før 2020 alt andet lige bliver handlet til højere priser end ejendomme, der bliver handlet efter 2020. Givet at man kender den fulde effekt af skatterabatten, men ikke helt ved hvor hurtigt markedsmekanismen virker den anden vej. Alt andet er nemlig ikke lige i virkeligheden. Det kan give øget incitamenter til at købe ejendom før 2020.   Og dermed kan overgangsreglen være med til at bære ved til bålet og sikre en mere hektisk markedssituation end vi ellers ville have haft.

Herfra skal lyde det gode gamle råd om at købe bolig fordi man gerne vil bo i den pågældende ejendom. Det skal helst være igennem en årrække og ikke fordi man gerne vil gøre en god investering. På langt sigt bør det være ligegyldigt, om man køber bolig før eller efter at de nye regler er trådt i kraft.