I denne uge er indblik skrevet af cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark
Vi har set nærmere på, hvor i landet man bor, når man foretager forældrekøb til sine børn. Det er gjort med udgangspunkt i data fra home, som har registreret de forældrekøb, der er blevet foretaget i perioden fra 2011 til foråret 2016. I denne periode har forældrekøb udgjort i omegnen af hver 6. til 7. solgte ejerlejlighed samlet set.
Starter vi oppe i helikopteren, viser det sig, at antallet af forældrekøb er næsten ligeligt fordelt mellem forældre øst for Storebælt og vest for Storebælt. Helt præcist har forældre øst for Storebælt stået for 52 % af forældrekøbene mod 48 % vest for Storebælt. Korrigerer vi for antallet af indbyggere, er tendensen dog samlet set, at det er lidt mere hyppigt at foretage forældrekøb øst for Storebælt end vest for Storebælt. Den samlede andel af befolkningen er således ”kun” 46 % øst for Storebælt, som stod for 52 % af forældrekøbene.
Zoomer vi længere ind på landkortet og ser på antal forældrekøb på landsdele, topper Østjylland, som har stået for 16 % af forældrekøbene. Herefter følger Nordsjælland med 15 %, mens både Københavns omegn og København by hver især har stået for i omegnen af 13 %.
Det er klart, at denne opgørelse i høj grad også er en historie om indbyggerantallet. Det er således ikke så overraskende at kunne konstatere, at Bornholm er helt i bunden af listen alene af den simple årsag, at indbyggerantallet er langt lavere end i andre landsdele. Jo lavere indbyggerantal desto lavere er potentialet for antallet af forældrekøb.
Det er derfor i høj grad relevant at ”rense” andelen af forældre, der laver forældrekøb i de enkelte landsdele med antallet af indbyggere. Her viser det sig, at det i høj grad er forældre i det nordsjællandske samt i Københavns omegn, som er mere tilbøjelige til at give sig i kast med forældrekøb set i forhold til resten af landet. Nordsjælland står for små 15 % af forældrekøbene, mens indbyggerantallet kun udgør 8 % – det er en overrepræsentation på næsten 7 %-point. Også i Østjylland er der en lidt højere hyppighed end landsgennemsnittet i forhold til at foretage forældrekøb. Ellers er tendensen til forældrekøb mindst i Nordjylland, Sydjylland og Vest- og Sydsjælland, hvor der er en underrepræsentation på i omegnen af 3 %-point.
Man kan alternativt korrigere antallet af forældrekøb med indbyggerantallet i alderen fra 45 år til 60 år, som kan anses som et typisk aldersinterval, hvor forældrekøb foretages. Det ændrer ikke ved det overordnede billede – dog lige med undtagelse af København by. Hvis man bruger det samlede indbyggerantal som grundlag, er København by underrepræsenteret i forhold til forældrekøb, mens København by er overrepræsenteret, hvis man blot ser på aldersgruppen fra 45 år til 60 år. Ved sidstnævnte tilgang overhaler København by Østjylland på 3. pladsen over områder, hvor det er mest hyppigt, at forældre laver forældrekøb til deres børn.
Ud over befolkningsgrundlaget – og antallet af indbyggere i alderen, hvor man typisk har børn, der har nået studiealderen – er det oplagt at pege på udviklingen på boligmarkedet og friværdierne i de enkelte landsdele som en forklaring i forhold til hyppigheden til at foretage forældrekøb. Forældrekøb er ikke uden økonomisk risiko, og det kræver med vores øjne en robust privatøkonomi. Har man friværdi i sin eksisterende bolig, har man adgang til billig finansiering af forældrekøbet – i kombination med selve realkreditlånet i forældrekøbsboligen. Langt hovedparten af variationen i andelen af forældrekøb på tværs af landsdelene kan rent faktisk forklares ved hjælp af friværdierne. De samlede friværdier måler i virkeligheden også to elementer – både friværdisituationen i de enkelte landsdele samt antallet af indbyggere approksimeret ud fra antallet af ejerboliger.
Figur: Forældrekøb – hvem laver hyppigst forældrekøb