Gennem de seneste to årtier er forskellen mellem de dyreste og billigste villaer på boligmarkedet blevet markant større. Det er især flere meget dyre boliger, der får forskellen til at vokse, viser en analyse fra Boligsiden.dk.
Uligheden på boligmarkedet er voksende, og det skyldes især, at der er kommet flere boliger i den helt dyre ende. Det viser en ny analyse fra Boligsiden.dk, som har set på udviklingen i antallet af bolighandler i forskellige prisklasser helt tilbage fra 1992.
Siden 1992 er den gennemsnitlige salgspris på en villa steget med knap 300 procent, mens den generelle prisudvikling i samfundet, inflationen, kun har været på 59 procent samlet set. Og den store stigning i boligpriserne skyldes især, at der er kommet flere boliger til i den dyre ende af skalaen.
I 1992 kostede den billigste procent af villaerne bare 59.000 kroner, mens den dyreste procent kostede 2,2 millioner kroner. Pristalsregulerer man til nutidens huspriser, er de 59.000 blevet til 164.000 kroner, som stadig stort set svarer til den billigste procent af villaerne på markedet. Men i den anden ende af skalaen er der sket et skifte. De 2,2 millioner er blevet til 6,7 millioner kroner i dag, og nu er det ikke kun en procent af villaerne, der er oppe i den prisklasse, men knap to procent.
”Tallene bekræfter entydigt en markant udvikling på boligmarkedet, hvor der er kommet flere villaer i de helt dyre prisklasser, mens andelen af boliger i den billige prisklasse er den samme”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, og fortsætter:
”Det positive er, at der ikke er kommet færre billige huse, for dermed er muligheden for at blive husejer i hvert fald ikke forringet på grund af husprisudviklingen”, siger Birgit Daetz.
Det gik stærkt i 00´erne
Udskilningsløbet på boligmarkedet begyndte især fra 2000 og frem til finanskrisen. Eksempelvis steg andelen af villaer i prisspændet 3 til 5 millioner kroner fra 1,5 procent til 9 procent i perioden 2000-2007, mens andelen af villaer til over 5 millioner kroner steg fra under en kvart procent til 2,5.
Dagene, hvor hovedparten af husene for alvor var billige, er da også for længst forbi. I 1992 kostede 92 procent af villaerne under 1 million kroner. Til sammenligning kunne bare 29 procent af villaerne fås til under 1 million kroner sidste år. Der er dermed sket en forskydning i, hvad der er en ”normal” pris for en bolig.
Rentefald har skabt stigende boligpriser
Den faldende rente har spillet en stor rolle i de stigende boligpriser. Den 30-årige realkreditrente er faldet fra ca. 10 procent i 1992 til ca. 3 procent i dag. Det betyder, at danskerne har råd til at købe dyrere boliger, uden at den månedlige udgift stiger tilsvarende.
Det får automatisk boligpriserne til at stige: Boligsælgerne tager mere for boligerne, simpelthen fordi køberne har råd til at betale mere, uden de mærker det i dagligdagen.
”Netop den lave rente rykker ved fordelingen af salgspriserne, fordi flere har råd til at komme op i en dyrere kategori af boliger. Det har især holdt prisniveauet oppe i København, hvor priserne nu er rigtig høje. Men markedet har kunnet bære det, fordi renten næsten har været i nul, hvis man fx har taget et flekslån”, siger Birgit Daetz.