Byggeforeningshusene, der blev opført for at forhindre sygdomsepidemier og skabe bedre vilkår hos arbejderne, er blevet til eftertragtede velhaverhjem og små landsbyer i byen. Priserne er skyhøje.
Det er ikke længere hvem som helst, der har råd til at bosætte sig i de små ”byer” af byggeforeningshuse, der skød op i slutningen af 1800-tallet uden for det centrale København. I dag er de små hjem ganske eftertragtede, og nogle koster helt op til tocifrede millionbeløb.
I Hovedstaden er kartoffelrækkerne så populære, at de ofte fungerer som inspirationskilde for nybyggede rækkehuse i andre bydele af København, der herefter udbydes som ”moderne kartoffelrækker”. Nogle vil sætte pris på et energivenligt og nybygget alternativ, mens andre vil mene, at nybyggeriet mangler den charme og historie, de gamle kartoffelrækker rummer – og beliggenheden er naturligvis heller ikke den samme. Priserne for de gamle kartoffelrækker ligger da også lidt højere end for de nybyggede. I gennemsnit ligger udbudsprisen for et kartoffelrækkehus – klassisk eller moderne –86 procent højere end gennemsnittet for rækkehusene i Region Hovedstaden.
”Priserne er høje, fordi man får mange kvadratmeter placeret centralt i byen, men også fordi der er tale om et hus og ikke en lejlighed. Byhuse er en mangelvare i København, så det er klart, at udbudspriserne følger efterspørgslen”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Blev opført som sunde boliger til arbejderne
De første byggeforeningshuse blev opført af Lægeforeningens Boliger i kølvandet på koleraepidemien, der tog livet af 5000 københavnere i slutningen af 1800-tallet. Siden fulgte Arbejdernes Byggeforening efter og opførte en række byhuse, der skulle sikre bedre kår for datidens arbejdere. Det kostede 35 øre om ugen at være medlem, og når man havde sparet nok op, kom man med i den årlige lodtrækning om et hus. Først efter 24 års afdrag blev man endelig ejer af huset.
Ud over Lægeforeningens Brumleby fik Arbejdernes Byggeforening opført i alt 10 bebyggelser i slutningen af 19. og starten af 20. århundrede, hvoraf 9 af dem stadig står. I dag kender vi bl.a. de gamle byggeforeningshuse under navne som Humleby, Kartoffelrækkerne og Komponistkvarteret. Disse områder er dog ingenlunde tiltænkt det laveste borgerskab længere men er tvært imod gået hen og blevet aldeles eftertragtede boliger, der kræver pæne summer penge at komme i besiddelse af.
Naboskab og sammenhold
En stor del af byggeforeningshusenes appel, foruden deres hyggelige og charmerende arkitektur og rækkestruktur, er det fællesskab, der stadig følger med mange af bebyggelserne. Bebyggelserne dukker frem som oaser af små landsbyer i byen blandt den brogede mængde af etagebyggeri, der ellers præger København. Selvom Arbejdernes Byggeforening lukkede i 1974, hører mange af husene stadig under samme mere eller mindre fællesskabsorienterede husejerforening. Den tætte og lave arkitektur bringer folk sammen og skaber liv og leg i de fredelige gader, der huser byggerierne. Der arrangeres årlige loppemarkeder, og i flere af foreningerne er der oven i købet tilkoblet forsamlingshuse, hvor der afholdes fællesaktiviteter og værnes om det naboskab, de små ”byer” så fint lægger op til.
3 byggeforeningshuse, der kan blive dine:
Webersgade 14, 2100 København Ø
Smukt fronthus i kartoffelrækkerne, renoveret med sans for de originale detaljer og med en god planløsning til den lille familie. Udbudspris: 6.500.000 kr.
H.P. Ørums Gade 20, 2100 København Ø
Dejligt byggeforeningshus opført i nationalromantisk stil i Lyngbyvejskvarteret. Foreningen bærer stærkt præg af sammenhold og afholder både fællesspisninger, loppemarkeder og fastelavn. Udbudspris: 5.995.000 kr.
H.C. Lumbyes Gade 7, 2100 København Ø
Skønt byggeforeningshus i Østerbros Komponistkvarter med hele fem etager og en lille forhave. I Komponistkvarteret får du landsbystemning, storby uden for døren og havet rundt om hjørnet. Udbudspris: 7.495.000 kr.