Studiebolig: Start dit eget kollektiv

Foto: Boligsiden

Årets studieoptag er endelig blevet offentliggjort og nu leder horder af nyudklækkede studerende efter bolig i nærheden af drømmestudiet. Vil du undgå at slås med dine mange lidelsesfæller om de typiske studieboliger, kan du vælge denne model, sikre dig godt selskab – og starte dit eget kollektiv!

Når årets adgangskvotienter bliver allemandseje og den fremtidige studieby står skrevet i sten, sætter det gang i en mindre rokade på boligmarkedet. Kravene til studieboligen ligner hinanden og udbud og efterspørgsel er derfor ikke helt i balance. I denne tid kaster utallige hjælpsomme forældre sig ud i forældrekøb, men antallet af ejerlejligheder til en overkommelig pris er forsvindende i studiezonerne.

Flere værelser og godt selskab under samme tag

For at øge chancerne for at finde en bolig i denne tid samt høste en række andre fordele, kan man forsøge at søge uden om de typiske studieboliger, der ofte omfatter mindre lejligheder med et til tre værelser til ikke alt for store penge. Dette kan man fx gøre ved at købe en større lejlighed eller et hus, dele det med op til flere bofæller og således starte eget bofællesskab eller kollektiv.  Både kollektiv og bofællesskab er kendetegnet ved at rumme et værelse pr. beboer, gerne adskilt af en fordelingsgang, hvorfra man kan tilgå værelserne, samt nogle fællesarealer, der som navnet indikerer deles af alle.

”Det gælder ganske enkelt om at se muligheder i de lidt større lejligheder og villaer, der er til salg netop nu. Måske kan man endda, med så meget selskab under samme tag, overkomme at bosætte sig lidt uden for centrum, hvor man får lidt mere for pengene, men har en rask cykeltur til resten omgangskredsen” siger Birgit Daetz, der er Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

Hvorfor vælge bofællesskabet?

Der kan være mange fordele ved at bo flere sammen. En af de mere åbenlyse, men samtidig meget fordelagtige er, at I er flere til at dele de faste udgifter. På den måde kan kollektivsmodellen være forbundet med store besparelser for den enkelte og måske tilmed goder, du normalt ville spare væk, såsom et avisabonnement eller den store tv-pakke. Især hvis bofællesskabet indebærer et element af fællesspisning eller I ligefrem deler en bolig med tilhørende have, og dermed har mulighed for at dyrke egne grøntsager eller holde høns. Dertil kommer, at det for de mange sociale væsener derude kan være rart at have liv omkring sig og at have nogen at sparre om studierne med.

Selv om man er mange, der bor sammen, behøver kollektivet ikke være lig med Thylejr og en komplet sammensmeltning af ”dit og mit”. Det er nemlig helt op til det enkelte kollektiv at sætte rammerne for fællesskabet og hvor vidt det skal række. Der findes mange typer af bofællesskaber og det kan sagtens lade sig gøre at vælge en model, hvor man lever sammen hver for sig med klare linjer og mulighed for at vælge fællesskabet til og fra som man vil.

Det er under alle omstændigheder en god idé at flytte sammen med ligesindede, som deler dit værdigrundlag og ikke mindst at lave interne aftaler for, hvordan I har lyst til at bo sammen og hvordan de huslige opgaver skal fordeles imellem jer.