Slut med store boliglån

Fremover skal boligkøberne lægge minimum 5 procent af købesummen selv, når de handler bolig. En ny lovændring, der træder i kraft den 1. november 2015 betyder nemlig, at bankerne ikke længere må give boligkøberne en 100 pct. belåning. Det kan få både positivt og negativ betydning for boligmarkedet.

Om få måneder er det slut med impulsive boligkøb, med mindre man er ejer af en tyk sparegris. I den nye God Skik bekendtgørelse for finansielle virksomheder, der træder i kraft den 1. november 2015, fremgår det nemlig, at boligkøberne fremover skal stille med minimum 5 pct. af købesummen selv.

I praksis betyder den nye regelændring, at hvis man er på jagt efter en bolig til 1 mio. kr., skal man fremover have sparet 50.000 kr. op. Hertil kommer de omkostninger, der måtte være til advokat, bygningssagkyndig, ejerskifteforsikring, flytteomkostninger og lettere istandsættelse af den nye bolig som i sig selv hurtigt kan løbe op i yderligere 25.000 kr. eller mere.

Er man på jagt efter en bolig i en af landet store byer, kan købesummen nemt løbe op i 2 mio. kr., mens købesummer på 3 mio. kr. eller mere ikke er ualmindelige i hovedstadsområdet eller Aarhus. I så tilfælde skal boligkøberne have mellem 100.000 og 200.000 kr. på kistebunden, før handlen kan blive en realitet.

Det betyder med andre ord, at boligkøberne skal til at spare op. Ikke mindst hvis de ønsker at bosætte sig i en dyr kommune. I Nordea Kredit oplever vi ofte, at førstegangskøberne stiller med en opsparing, der er mindre end de 5 pct. plus følgeomkostninger, og fra den 1. november er det altså ikke længere en mulighed.

For mange købere er sparegrise med 100.000 kr. eller mere ikke noget, der kommer af sig selv. For langt de fleste unge mennesker vil det i hvert fald tage tid, at fylde grisemaven så meget op. Det betyder også, at planlægning bliver nøglen til succes på boligmarkedet i de kommende år, og at de unge mennesker er nødt til at tænke langsigtet. I hvert fald skal de i gang med at spare op i bedre tid end i dag, hvis de vil have mulighed for at kunne slå til, den dag drømmeboligen dukker op.

På den korte bane skaber de nye regler risiko for, at boligmarkedet bremser midlertidigt op. Simpelthen fordi køberne ikke er opmærksomme på det nye krav, og derved vil få et ”nej” i banken, når de møder op med salgsopstillingen i hånden og sommerfugle i maven. Ikke fordi deres økonomi ikke ser fornuftig ud, men simpelthen fordi de mangler adgangskortet på de 5 pct. af købesummen. Kun i særlige tilfælde vil det være muligt at dispensere fra de nye regler, og det vil i givet fald ikke være købernes almindelige rådgiver, der kan træffe den beslutning.

Når ”chokket” har lagt sig, og boligkøberne er begyndt at indrette sig efter den nye regel, er vi dog af den opfattelse, at en opsparing på 5 pct. er et sundt princip, der vil styrke boligmarkedet. Samtidigt vil kravet om en udbetaling på 5 pct. være med til at bremse eventuelle boligbobler, da køberne ikke længere kan lade sig gribe af stemningen, og lynhandle en bolig af frygt for, at prisen vil være højere i morgen, som vi fx så i 2005, da boligmarkedet var mest hektisk. Flyver priserne mod himmels, stiger kravet til boligkøbernes udbetaling, og det vil tvinge nogle købere til at stå af eller vælge en bolig i et billigere område. Derved vil efterspørgslen falde, og de værste bobletendenser blive slået ned. På den lange bane virker lovændringen derfor fornuftig, og man kan så blot håbe på, at boligkøberne er opmærksomme på den nye regel, så overraskelsen ikke bliver særligt stor til november med uheldige konsekvenser for boligmarkedet til følge.