I denne uge er Indblik skrevet af Cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank
Jagten på studieboliger er benhård. Høje lejepriser for lejligheder og et begrænset udbud af kollegieværelser betyder, at flere og flere vælger at lave et forældrekøb. Her glemmer mange dog at kaste et blik på det store andelsboligmarked. Og det er en skam. For mange af landets 200.000 andelsboliger er guf for en ung studerende. Mange har nemlig den rette størrelse og en central beliggenhed.
Priserne er dog kun sjældent til, at man som studerende og uden en eller anden form for økonomisk støtte kan blive andelshaver. SU’en er pr. måned 5.800 kr. før skat, mens det vejledende rådighedsbeløb* i bankerne ligger på 6.000-8.000 kr. for én person. Sidstnævnte beløb er vel at mærke efter de faste udgifter er betalt.
Men med forældre, der er parate til at støtte økonomisk, udvider mulighederne sig. Den økonomiske opbakning fra forældre kan ske på flere måder:
Det rene forældrekøb
Første mulighed er, at forældrene køber lejligheden og udlejer den til barnet. Hvis det er muligt (ikke alle foreninger tillader forældrekøb) optager de et prioritetslån/realkreditlån i friværdien i egen ejerbolig og køber lejligheden for pengene.
Med denne model er det vigtigt at være opmærksom på beskatningsreglerne og at få sat den korrekte husleje til barnet. Modellen har den fordel, at barnet kan få boligsikring, og forældrene kan udnytte rentefradraget af lånet. Ulempen er, at barnet ikke er medlem af andelsboligforeningen.
Lommepengemodellen
Den anden model kan man kalde lommepengemodellen. Barnet låner selv pengene i banken.
Forældrene hjælper løbende med månedlige ydelser til at betale lån og boligafgift (lommepenge). Her vil banken givetvis kræve, at forældrene stiller en form for sikkerhed for lånet og/eller deponerer en sum penge på en konto, hvorfra de månedlige udgifter kan trækkes.
Ordningen har den fordel, at barnet ejer andelen og er medlem af foreningen. En ulempe kan være, at barnets indkomst kan være for lav til at udnytte rentefradraget.
Gældsbrevsmodellen
I den tredje model optager forældrene et prioritetslån/realkreditlån i egen friværdi, låner pengene til barnet via et gældsbrev, og barnet køber andelen.
Modellen har den fordel, at barnet ejer andelen og er medlem af foreningen, mens forældrene stadig kan udnytte rentefradraget. Ulempen er så, at barnet ‘sidder’ på en stor gæld og evt. renter heraf.
Uanset hvordan forældrene træder til med økonomisk støtte, skal man huske de skattemæssige aspekter. Vi anbefaler altid, at man tager en revisor eller advokat med på råd. Betaler forældrene eksempelvis hele eller en del af huslejen, er det skattemæssigt at betragte som en gave. Hver forælder må skattefrit give gaver for knap 60.000 kr. om året.
2) *Bemærk, at der ikke er tale om et krav, men om en vejledende sats. Hvad den enkelte har behov for af rådighedsbeløb er meget individuelt. For unge studerende kan man således godt se lavere rådighedsbeløb.