Boligleksikon: D, E og F

D – Deponering

Når du køber en bolig, er der altid en overgangsperiode, hvor begge parter har skrevet under på købsaftalen, men hvor skødet endnu ikke er blevet tinglyst. I den periode plejer køber at deponere, det vil sige indbetale, enten hele udbetalingen eller en del af den til ejendomsmægleren eller til et pengeinstitut på en spærret konto. Bruger du en ejendomsmægler, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening, til din bolighandel, er disse penge forsikret. Det vil sige, at hvis en af parterne ikke har rent mel i posen, stjæler pengene og bruger dem på en jordomrejse, så er der en forsikring der dækker, så pengene ikke er tabt. Den forsikring har du ikke, hvis du handler bolig uden en mægler, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Beløbet frigives til sælger, når køber har fået tinglyst skødet uden præjudicerende retsanmærkninger, det vil sige, at der ikke er anmærkninger, der på den ene eller anden måde hindrer handlen.

E – Ejendomsmægler

Ikke alle og enhver må kalde sig ejendomsmægler. Det er en beskyttet titel, og på Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan man læse, at der i Lov om fast ejendom står: ”Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over ejendomsmæglere. Personer, der er optaget i dette register må benytte betegnelsen ejendomsmægler. Ingen andre må benytte denne betegnelse eller betegnelser, der kan forveksles hermed.”

På samme side kan man også læse, at man har valgt at gøre ejendomsmægler til en beskyttet titel for at sikre dig som forbruger. Fordi en bolig koster så mange penge, er det vigtigt, at du kan få ordentlig rådgivning fra en uddannet fagperson, når du køber bolig. Som baggrund for loven står der, at en bolighandel indebærer vanskelige økonomiske, tekniske og juridiske problemer, og at privatpersoner ofte vil have behov for professionel hjælp. Derfor er det også vigtigt, at de personer, der kan yde denne hjælp, har de nødvendige kompetencer. Man skal altså kunne stole på, at når man har med en ejendomsmægler at gøre, så har han eller hun fuldstændig styr på, hvordan bolighandlen foregår, hvad der er af formelle krav og frister, og hvilke dokumenter der skal ligge klar med videre.

Loven er faktisk så skrap, så man heller ikke må kalde sig noget, der kan forveksles med ”ejendomsmægler”, hvis man ikke er det. Er man ikke registreret ejendomsmægler, må man altså heller ikke kalde sig mægler, husmægler eller boligmægler.

Find din lokale ejendomsmægler på Boligsidens Find Mægler. Her kan du også se, hvordan andre købere og sælgere har vurderet netop den mægler, du overvejer. Du kan også se, hvor mange boliger mægleren har til salg i dit område, hvor lang tid det i gennemsnit tager at få dem solgt, og hvor meget over eller under prisen mægleren får solgt boligen for og meget mere.

F – finansiering

Det er de færreste, der har hele boligens pris stående på en konto og kan betale kontant. Derfor må man låne penge enten i en bank eller i et realkreditinstitut. Det er disse bolig- og banklån, man snakker om, når man taler om finansiering af boligen.

Typisk får du to lån: Et realkreditlån, der dækker op til 80 procent af boligens pris, og et banklån, der kan dække resten.

I dag findes der lån til ethvert temperament. Der er de frække, korte F1-lån med den superlave rente, men hvor du kun har garanti for den lave rente i et enkelt år – derefter får du en ny rente, der kan være gået enten op eller ned. Og der er det fastforrentede 30-årige lån, der koster lidt mere, men hvor du er garanteret samme rente i 30 år, indtil lånet er betalt tilbage. Og så er der alt derimellem.

Vi anbefaler, at du får en god og grundig snak med din bank, realkreditinstitut eller finansielle rådgiver. Her skal I vende alt fra dit personlige budget til din risikovillighed, før I kan finde ud af, hvilken finansieringsform, der er bedst for dig.

Læs også: Boligleksikon A, B og C