Når en samlever dør, har man mindst af alt lyst til at tage sig praktikken omkring det fælles hjem. Men er der papbørn involveret, og er der ikke skrevet testamente, kan man blive tvunget ud i en kedelig sag om økonomi og overtagelse af boligen.
Advokat Helle Larsen tog imod den grædende kvinde, der mødte op med et brev i hånden, der startede ”Kære papmor”. Kvindens samlever gennem mange år var død, og han havde ikke lige fået skrevet testamente. Hendes voksne papsøn havde derfor arvet sin fars andel i huset og skrev nu for at høre, om hun ville købe andelen eller om huset skulle sælges. Og er man ikke gift, er der ikke meget at komme efter.
”Efter arveloven arver samlevere ikke hinanden automatisk – uanset hvor mange år de har boet sammen. Samlevere arver kun hinanden i henhold til testamente”, siger Helle Larsen, der fortæller om den kedelige, men desværre alt for almindelige, sag, hvor ugifte ikke har sikret hinanden og ikke har overvejet, hvad det vil betyde, hvis den ene går bort.
Hvem ejer sofaen?
For det er ikke bare huset, der skal vurderes, så den ene part kan købe arvingen ud. Der skal også tages stilling til indboet.
”I den konkrete sag var kvinden nødt til at tjekke, hvilke indbogenstande der tilhørte hvem. Var sofaen hendes eller afdødes, var den nye spisestue hendes? Hvem ejede pc’en – afdøde eller hun. Havde hun bonnerne, købsaftalen og kvitteringerne, eller skulle hun til at drøfte ejerskabet til hver enkelt ting i det fælles hjem med stedsønnen”, fortæller Helle Larsen.
Vi glemmer hinanden i al papirarbejdet
Et huskøb kan være en stressende oplevelse, da det involverer lån i banken og har stor betydning for vores privatøkonomi. Dét at flytte bliver typisk kategoriseret som lige så stressende som at blive gift, skilt eller hvis der kommer dødsfald i den nærmeste familie. Og midt i alle disse stressfaktorer glemmer vi så at sikre hinanden, hvis uheldet skulle være ude.
”Mange huskøbere har deres at se til, da der i forvejen er et væld af papirer og økonomi, som de fleste ikke er vant til at beskæftige sig med. Skøder, tinglysning og servitutter – der er nok at få styr på, og så er lettelsen stor, når det hele er på plads. Så skal man derefter i gang med flytningen og alt det andet, og så er det ikke lige på dét tidspunkt, at boligkøberne får lyst til at kaste sig over tanker om dødsfald, testamenter og skilsmisser, selvom de burde”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk
Også Helle Larsen kan kun tilskynde boligkøberne til at få sat sig ned og få ordnet det sidste også.
”Det er ikke sjovt at tænke på, at man skal dø, men ærligt talt er det vel værre at tænke på, at den man har valgt at leve sammen med, kan risikere at komme i et træls slagsmål med ens biologiske børn, når man ikke er der længere, fordi man ikke har villet tænke på at lave et testamente”, afslutter Helle Larsen.