Denne uge er indblik skrevet af boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.
Kvadratmeterprisen på et hus er faldet med over 20 pct. siden priserne toppede i 2007. Alligevel er det stort set det samme beløb, som boligkøberne hoster op med i dag i forhold til for 6 år siden. I 2. kvartal 2007 trak en gennemsnitlig boligkøber således 1.841.000 kr. op af lommen, når han eller hun købte hus. I dag står der 1.826.000 kr. på den gennemsnitlige købskontrakt. Det svarer til, at den reelle købspris for et gennemsnitligt hus kun er faldet med under 1 pct. i løbet af de forgangne 6 år.
Danskerne køber det størst mulige hus
Umiddelbart kunne ovenstående lyde som noget sludder, men den er god nok. Forklaringen ligger i, at danskerne køber flere kvadratmetre, når huspriserne er lave og færre kvadratmetre, når huspriserne er høje. Derved koster huset stort set det samme, uanset om man befinder sig i en nedgangsperiode eller en opgangsperiode.
I 2004 var det gennemsnitlige hus, der blev solgt, på 149 kvadratmeter. Herefter blev de solgte huse gradvist mindre for i 2007 at lande på bare 134 m2. De senere år er husenes størrelse så steget igen til nu i gennemsnit 163 m2. Det er en forskel over årene på næsten 30 m2 – svarende til 2 rummelige børneværelser.
Boligprisudviklingen afgør boligens størrelse
Den store forskel fra år til år kan undre. For umiddelbart burde man tro, at danskernes kvadratmeterbehov var nogenlunde konstant. Derfor burde man også forvente, at den gennemsnitlige boligkøber havde efterspurgt stort set det samme antal kvadratmetre, uanset handelstidspunktet i den pågældende periode, og at det derfor blot var gælden til banken, som steg eller faldt afhængig af købstidspunktet.
Men sådan er det altså ikke gået, hvorfor man må konstatere, at boligprisudviklingen har haft større betydning for, hvor mange kvadratmetre boligkøberne har efterspurgt i forbindelse med et boligkøb, end for hvorvidt de overhovedet har ønsket at træde ind på boligmarkedet. Høje priser skræmmer således ikke køberne væk – det får dem blot til at blive mere nøjsomme, i forhold til huskøbets størrelse. Er priserne høje, og huset dermed dyrt, så nøjes mange med et lille hus, mens de ved lave priser, hellere bruger ”besparelsen” på flere kvadratmetre end en lavere boliggæld.
Beliggenheden er vigtigere end et stort hus
Ovenstående tendens viser også, at danskerne prioriterer den geografiske beliggenhed højere, end den ekstra komfort nogle flere m2 kan give. I hvert fald til en vis grænse. I modsat fald ville det nemlig være let for danskerne blot at flytte en kommunegrænse eller to, og derved erhverve sig de flere m2, som de tilsyneladende efterspørger. Kvadratmeterprisen varierer nemlig mange steder i landet så meget fra kommune til kommune, at danskerne blot ved at flytte en enkelt kommunegrænse nemt kunne erhverve sig et væsentligt større hus for det samme beløb, som et hus i en dyrere nabokommune koster.