Rentefradraget ændres ikke uden konsekvenser

Regeringen arbejder i skrivende stund på at færdiggøre en skattereform, og udspillet bliver fremlagt senere i dag. Skattereformen har været længe ventet, og humlen ved skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. I løbet af de sidste dage har flere af elementerne set offentlighedens lys, dog ikke nødvendigvis i deres endelige form, men det er sikkert, at boligejerne ikke går ram forbi. Det er ændringer i rentefradraget, som er i spil. Men er det nu også en god idé at pille ved boligejernes økonomi, hvis pointen med skattereformen netop er at få folk til at arbejde mere?

Mindre rentefradrag giver lavere boligpriser

Der hersker nok ikke megen tvivl om, at man som boligejer har et ganske særligt og kærligt forhold til rentefradraget. Som reglerne er nu, sker der en nedtrapning af rentefradraget fra 33,7 pct. til 25,7 pct. frem til 2019 for beløb større end 50.000 kr. pr. person. I regeringens forslag vil dette rentefradrag falde yderligere mellem 2017 og 2020 til 20,6 pct. Det vil især ramme boligejere med store lån. Man kan her tilføje, at den tidligere regerings politik vedrørende rentefradraget blev lavet på et tidspunkt, hvor renten på det fastforrentede lån var 5 pct. I takt med at renterne kun er blevet lavere siden da, har loftet efterhånden mistet lidt pusten, hvorfor det ligger den nuværende regering lige for. Dog står der i regeringsgrundlaget, at regeringen holder boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode, hvorfor ændringerne først bliver med virkning fra 2017, altså efter næste valg. Bliver det lavere rentefradrag til virkelighed, vil det gøre ondt i mange boligejeres økonomi. Faktum er, at pilles der ved boligskatterne, herunder rentefradragsretten, må man forvente en vis indvirkning på boligpriserne. Effekten afhænger naturligvis af karakteren af indgrebet, men meget tyder heldigvis på, at det bliver et mindre indgreb end frygtet. Boligmarkedet har ligget underdrejet i nogen tid, blandt andet drevet af usikkerheden om netop kommende ændringer i boligskatterne. Selvom ændringen først træder i kraft om nogle år, vil det dog allerede nu skabe (yderligere) utryghed om fremtidens boligmarked og sætte sig i form af lavere boligpriser, selvom det er svært at spå om ’hvor meget’. Umiddelbart noget af det sidste dagens boligmarked har brug for. Hertil kommer, at boligmarkedet vil blive mere rentefølsomt som følge af et lavere fradrag. Det er således væsentligt, at boligejerne i fremtiden polstrer sig til stigende renter, da de lave renter ikke vil fortsætte i det uendelige.

Stigende insolvens og lavere mobilitet

Hvis det bliver dyrere at låne til bolig, vil man selvsagt ikke give så meget for den. Og falder boligpriserne yderligere, må det nødvendigvis betyde flere insolvente. På nuværende tidspunkt anslår vi, at der er i omegnen af 140.000 insolvente boligejere. Det er en ikke helt uvæsentlig andel af befolkningen, og øges dette antal yderligere kan det blive gift for arbejdsmarkedet. Insolvens har nemlig den uheldige konsekvens, at man bliver mere eller mindre stavnsbundet til sin bolig. Det betyder, at mobiliteten falder, og det har konsekvenser for arbejdsmarkedet. Skattereformen kommer selvfølgelig også til at indeholde flere elementer, som trækker i den modsatte retning. Eksempelvis højere loft for betaling af topskat samt justering i beskæftigelsesfradraget. Selvom disse tiltag har positiv indvirkning på arbejdsudbuddet, ændrer det ikke ved, at boligpriserne har udsigt til at falde yderligere ved markant ændring i rentefradraget. Da regeringens ønske er at få flere i arbejde, er lav mobilitet en væsentlig hæmsko. Og så kommer det store spørgsmål, om det er den medicin, man ønsker at give det eksisterende bolig- og arbejdsmarked. Det er i hvert fald i vores øjne i modstrid med hensigten…