Mens huspriserne er faldet markant siden 2007, er grundskylden steget – dobbelt så kraftigt. Skatten, der aldrig var omfattet af skattestoppet, har kurs mod skyerne. “Problematisk”, mener Realkreditforeningen. Læs mere på www.boligsiden.dk.
Husejere, der med rynker i panden ser deres ejendom falde støt og roligt i værdi, kan ikke forvente, at deres ejendomsskatter bliver reduceret tilsvarende. Uanset prisudviklingen på boligmarkedet vil grundskylden nemlig stige. På landsplan er der “opsparet” en skatteforhøjelse på 35 pct., som gradvis slår igennem i de kommende år. Det skriver Realkreditforeningen i en pressemeddelelse i dag.
Grundskylden beregnes af husets grundværdi og den har ikke været omfattet af noget skattestop. Så mens ejendomsværdiskatten har stået stille siden 2002, er grundskylden krøbet i vejret – også i tiden efter, at boligboblen brast. Huspriserne er i gennemsnit faldet 14 pct. siden 2007. I samme periode er grundskylden steget med 30 pct. Dette finder Realkreditforeningen hverken logisk eller hensigtsmæssigt:
“Skattestoppet er ofte blevet kritiseret, fordi det er uholdbart, at ejendomsværdiskatten er fastfrosset. Argumentet er, at skatten bør følge med opad, når boligpriserne stiger, så man udjævner konjunkturudviklingen. Det er logisk nok. Men det er lige så indlysende, at grundskylden burde være faldet i de senere år, hvor priserne er faldet kraftigt. Det modsatte er sket, og det er problematisk,” siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.
Eftervirkninger af boligboblen
Den paradoksale situation skyldes, at prisstigninger slår igennem på grundskylden med en forsinkelse på flere år. De skattestigninger, der ses nu, er faktisk eftervirkninger af boligboblen.
“Hvis man mener det alvorligt, at boligbeskatningen bør være konjunkturdæmpende, er det ikke nok at se på skattestoppet, så må grundskylden også med i analysen,” siger Karsten Beltoft.
Boligprisfaldet slår ikke igennem foreløbig
Forsinkelsen i systemet er så betydelig, at effekterne af boligboblen endnu ikke er slået fuldt i gennem. Faktisk er der “opsparet” en skattestigning på yderligere 35 pct. i kraft af en forsinkelsesmekanisme, jf. boksen. Denne stigning vil gradvis slå igennem i de kommende år med mindre ejendomsvurderingerne reduceres. Omfanget af disse ventende skattestigninger varierer betydeligt, jf. tabelmaterialet nedenfor, men det generelle billede er, at der kan ventes stigninger i langt de fleste kommuner på op til 7 pct. om året, stort set uanset hvordan det går med boligmarkedet.
Også i strukturel sammenhæng kan der være betænkeligheder ved det nuværende boligskattesystem. Den opsparede pukkel af urealiserede stigninger i grundskylden betyder, at den vil stige pænt de fleste steder i de kommende år. Samtidig ligger ejendomsværdiskatten stille, dvs. hele stigningen i boligskatten falder på grundværdierne i modsætning til ejendomsværdierne, dvs. i grove træk på huse frem for på ejerlejligheder.
“Man kan godt spørge, om det mon er tilsigtet, at boligskatten gradvis skal forskydes væk lfrar ejligheder over mod huse. Den bevægelse vil blive ved, så længe vi kører videre med det nuværende system. Lidt firkantet kan man sige, skattestoppet kun gælder når man bor i lejlighed,” siger Karsten Beltoft.
Geografisk fordeling
Udviklingen på landsplan, hvor en skattestigning på 30 pct. står i kontrast til et prisfald på 14 pct. dækker over væsentlige geografiske forskelle. Mest markant er misforholdet i region Sjælland og i Hovedstadsregionen, hvor der for hver krones ejendomsværdi betales henholdsvis 55 pct. og 79 pct. mere i grundskyld end i 2007. I Jylland, hvor boligboblen ikke var så udpræget er misforholdet mindre, men kontrasten er alligevel stor mellem et moderat prisfald og en markant skattestigning.
I Region Sjælland, der har været hårdest ramt af boligprisfald, ser man også det grelleste misforhold mellem skat og priser. Stigningen i skat er faktisk i overkanten af landsgennemsnittet trods det bratte boligprisfald.