Renten forholder sig roligt det næste år

Nykredit: Rente i ro mindst et år

Finansuroen får Nykredit til at ændre markant i sit skøn for udviklingen i økonomien og renter.
Under overskriften ”en ekstraordinær sommer” har realkreditinstiuttet Nykredit i en ny prognose fredag valgt at ændre markant i sine skøn for udviklingen i både den danske og internationale økonomi.
Nu vurdererer finanskæmpens chefanalytiker Ulrik Bie i den nye markedsprognose, at den finansielle turbulens i både Europa og USA er så stor, at man næppe skal forvente ændringer i renteniveauerne det kommende år.
Konkret fremhæver Ulrik Bie, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil holde renten i ro på de nuværende 1,5 procent indtil næste sommer som følge af de lavere vækstudsigter for økonomierne i Europa. Og dermed skal man næppe heller vente ændringer i renteniveauet herhjemme fra Nationalbankens side.
Eller med andre ord – boligejere med behov for eller lyst til nye boliglån kan tage det roligt, for renterne vil forblive på det nuværende rekordlave niveau.
Chefanalytiker Ulrik Bie hæfter sig Nykredits nye prognose ved, at sommeren i år har været præget af finansiel turbulens, der vækker minder om finanskrisen i 2008 og 2009.
Han peger samtidig på, at i modsætning til dengang er perspektiverne for politiske indgreb og centralbankindgreb mindre, og den kortsigtede vækstpåvirkning af tiltag fra regeringerne vil snarere påvirke den økonomiske vækst i negativ end i positiv retning.
”På mange måder er begivenhederne en realisering af vores negative risikoscenarie, og vi nedjusterer derfor vores forventninger til den økonomiske aktivitet. Dermed er også vores syn på centralbankerne og renteudviklingen i den kommende tid ændret. Udsigt til en længere periode med svag vækst i de vestlige økonomier og fortsat finansiel turbulens vil i vores optik medføre en længere periode med lave renter i de europæiske kernelande og USA,” skriver Ulrik Bie i tilknytning til den økonomiske prognose fra Nykredit Markets.
Epn.dk (12. august 2011)

Energidukse sælger bedst

Villaer med energimærke A klarer sig langt bedre igennem boligkrisen end de villaer, der er placeret i den dårlige ende af energimærkeskalaen.
En ny opgørelse fra Boligsiden .dk og Spar Nord viser, at det gennemsnitlige prisnedslag på en villa med energimærke A kun er halvt så stort som på villaer med energimærke G.
44.000 villaer – det højeste antal nogensinde – er lige nu til salg i Danmark. Omkring halvdelen af dem placerer sig i den dårlige ende af energimærke-skalaen, og det medfører ifølge Boligsiden.dk og Spar Nord længere salgstider og et langt større prisnedslag.
Banken opfordrer derfor boligejere med energislugende huse til at bruge det nye håndværkerfradrag på energiforbedringer.
– Der er en klar tendens til, at energirigtige boliger klarer sig bedre på boligmarkedet, og derfor anbefaler vi energirenovering for at sikre sin boligs værdi, når den skal sælges, siger boligansvarlig i Spar Nord Claus Conradsen.
– Og det nye håndværkerfradrag er endnu en god grund til at få energirenoveret boligen og dermed også reduceret de løbende udgifter til opvarmning, fortsætter han.
Opgørelsen fra Boligsiden.dk og Spar Nord er baseret på danskernes foreløbige handel med villaer i 2011, og opgørelsen viser en klar sammenhæng mellem villaernes energimærke og popularitet på markedet.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer med energimærke A er 75 procent højere end villaerne med energimærke G. Tilsvarende er det gennemsnitlige prisnedslag på G-villaerne på knap 14 procent, mens tallet for A-villaerne kun er 7,5 procent.
Og så tager det endda i gennemsnit 40 dage mere at sælge G-villaerne sammenlignet med A-villaerne.
– Siden 1. juli 2010 er det lovpligtigt at vise energimærket, når en bolig annonceres til salg, siger kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk Birgit Daetz og fortsætter:
– Og helt fra starten fik energimærket stor betydning for kvadratmeterprisen, men det var ikke afgørende for handelstiden.
Lokalavisen Nordsjælland, 1. sektion, side 33 (9. august 2011)

Scor et fritidshus til 400 kr. pr. solskinstime

Flere fritidshuse, der netop nu står til salg rundt om i landet, tilbyder solstråler til laveste pris. I tre forskellige områder kan der erhverves fritidshuse, hvor man i gennemsnit betaler under 500 kr. pr. solskinstime.
Til sammenligning betaler man i landets mest prestigiøse sommerhusområder helt op til 2.600 kr. for en solskinstime. Det viser nye beregninger fra Boligsiden.
Hvis man, som de fleste sommerhusejere, ønsker at nyde solen, mens man slapper af i sit fritidshus, er der gode huse til salg lige nu. Boligsiden.dk har netop regnet på den gennemsnitlige pris pr. solskinstime for samtlige fritidshuse til salg, og resultatet er opløftende for solhungrende danskere.
”Vi kan se, at der i alt er 171 fritidshuse til salg i tre postnumre, hvor du i gennemsnit betaler mindre end 500 kr. pr. årlig solskinstime.
Det må siges at være en overkommelig pris for at nyde solen i ens eget sommerhus – særligt hvis man sammenligner med områder som eksempelvis Skagen eller Tisvildeleje, hvor en solskinstime kan koste op til 2.600 kr. Så på den måde er der grundlag for at gøre et godt solskinskøb,” fortæller kommunikationsdirektør Birgit Daetz fra www.boligsiden.dk.
Billigst solskin i Nordvestsjælland Boligsiden har taget udgangspunkt i antal solskinstimer, som er beregnet af DMI i 28 måleområder og set på gennemsnitsprisen på fritidshusene til salg i alle landets postnumre – og i tre postnumre ligger prisen under 500 kr. pr. solskinstime. Er man villig til at betale op til 800 kr. pr. solskinstime, er der derimod hele 40 områder og 3.500 fritidshuse at vælge i mellem.
”Billigst er det omkring Eskebjerg i Nordvestsjælland, hvor prisen er 405 kr. pr. solskinstime. Her er der lige nu 101 fritidshuse til salg, så der burde være noget for enhver smag,” siger Birgit Daetz fra www.boligsiden.dk I toppen af prisniveauet ligger Tisvildeleje, hvor man som sommerhusejer kommer af med 2.621 kr. pr. solskinstime. Omtrent det samme koster en solskinstime i Skagen – mere præcist 2.601 kr. – og ikke meget billigere bliver det i Hornbæk, hvor man kan få lov til at betale 2.490 kr. pr. solskinstime.
Boligsidens opgørelse viser, at udover Eskebjerg i Nordvestsjælland ligger Boligsidens boligsolskinsindeks også under 500 kr. for en solskinstime i Hedehusene og Nakskov.
Lokalavisen Jelling, 1. sektion, side 14 (9. august 2011)
Hellere tjene lidt færre penge på at sælge huset, frem for at vente i måneder eller år på det store salg, som muligvis aldrig kommer.
Det ser ud til at være tankegangen hos stadig flere danskere, for nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at hussælgerne juli gav årets hidtil største afslag på kvadratmeterprisen.
– Tidligere på året steg antallet af boliger til salg mærkbart, og derfor er efterspørgslen mindre. Derfor har mange tilsyneladende erkendt, at de var nødt til at slække lidt på salgsprisen, forklarer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Der blev i juli givet et gennemsnitligt nedslag på 736 kroner pr. kvadratmeter i villaer og rækkehuse. Det betyder, at man kunne købe et parcelhus på 150 kvadratmeter 110.000 kroner billigere, end sælgeren havde forlangt.
De højeste nedslag blev givet i Region Hovedstaden, hvor sælger i snit afstod fra 1176 kroner pr. kvadratmeter.
– Udbudspriserne var generelt kun steget ganske ubetydeligt, og tallene peger i tydeligt i retning af, at mange er blevet mere villige til at sælge med afslag, frem for at vente i håb om bedre tider, siger Birgit Daetz.
Det gennemsnitlige juli-nedslag på 736 kroner på landsplan skal ses i sammenligning med, at maj bød på årets hidtil laveste prisnedslag. Da gik sælgerne af med 469 kroner pr. kvadratmeter i forhold til den salgspris, de havde forventet.
Dr.dk (9. august 2011)

Undgå oversvømmelser

Derfor er det mere end nogensinde før aktuelt for boligejere at beskytte sig mod kommende oversvømmelser i kældre og lignende.
BYG-ERFA gør nu opmærksom på to mulige løsninger. Den ene er etablering af et såkaldt højvandslukke, som er en komponent med to lukkeanordninger, der tillader spildevandet at løbe ud, men som lukker, når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken. Den anden løsning på problemet er et tilbageløbsstop, som placeres på en stikledning (dvs. i samlebrønden foran huset), og derved beskyttes huset mod kælderoversvømmelser.
Hvordan de to løsninger installeres kan læses i erfaringsbladet ”Kælderoversvømmelse – opstemning i hovedkloakker”. De gode råd kan købes som pjece eller downloades på www.byg-erfa.dk.
Fri.dk (9. august 2011)

Prisen på studieboliger stiger

Færre boliger til flere studerende betyder højere priser. Og det er et problem, for SU’en følger ikke prisstigningen.
Udbuddet er mindre, og priserne har fået endnu et nøk i den forkerte retning. Tusindvis af nye studerende må derfor igen i år slås om alt for få studieboliger i de store universitetsbyer. I de to største studiebyer, København og Aarhus, er situationen endda værre end sidste år.
I København er gennemsnitsprisen for at få et værelse i øjeblikket oppe på 3.648 kroner. Det er en stigning på fire procent i forhold til samme tidspunkt sidste år – og pænt meget mere, end man må betale for en etværelses lejlighed i både Odense og Aalborg.
Det viser en opgørelse, som landets største udbyder af lejeboliger, Boligportal.dk, har foretaget for Søndagsavisen.
”Vi ser en vækst i efterspørgslen på studieboliger på 71 procent i København og 43 procent i Aarhus. Det er meget dramatisk. Vi har aldrig set højere vækstrater,” siger Henrik Løvig, der er administrerende direktør for Boligportal.dk.
Ifølge Henrik Løvig skyldes det stigende pres dels det kriseramte ejerboligmarked og dels, at universiteterne optager så mange studerende, at antallet af boliger ikke kan følge med.
”Dertil kommer, at mange tidligere studerende bliver boende i de små lejligheder, fordi de ikke får job efter endt uddannelse,” siger Henrik Løvig.
I kroner og øre er prisen for et værelse i København i gennemsnit steget med 153 kroner i forhold til sidste år. Til sammenligning er SU for en udeboende studerende på en videregående uddannelse blot steget med 102 kroner – før skat. Så prisstigningen vil sandsynligvis kunne mærkes meget direkte på den studerendes økonomi.
Sondagsavisen.dk (8. august 2011)