Bliver København kun for de rigeste?

Halvdelen af andelsboligerne sælges på under 75 dage

Andelsboligers liggetider er kortere end ejerlejligheders. Men rådgiver advarer.
Liggetiderne på andelsboliger solgt via ejendomsmæglere er en del lavere end de tilsvarende på ejerlejligheder, fortæller www.boligsiden.dk, der er ejendomsmæglernes fælles hjemmeside.
I dag sælges en andelsbolig i gennemsnit 28 dage hurtigere end en ejerlejlighed, men forskellen har været helt oppe på 48 dage i januar i år.
De nye tal fra Boligsiden.dk viser, at den hurtigst solgte fjerdedel af andelsboligerne gennemsnitligt sælges på mellem 20 og 35 dage, og tager man den hurtigst sælgende halvdel af andelsboligerne, ligger de med en salgstid på under 75 dage.
Den længst liggende fjerdedel af andelsboligerne står det mere sløjt til med. De ligger i gennemsnit mellem 250 og 300 dage med en stigende tendens, så de seneste tal melder om liggedage på helt op over 350 dage.
”Men man skal passe på ikke at stirre sig blind på, hvor længe en andelslejlighed har været til salg. Andelslejligheder der har ligget længe kan være lige så gode køb. Og andelslejligheder, som der er rift om, kan være rigtig dårlige køb”, siger indehaver af firmaet andelsboligpris.dk, Henrik Grave, der er selvstændig rådgiver for købere af andelsboliger.
”Det er klart, at ejendomsmæglerne med informationen om liggetider på andelsboliger gerne vil sætte fokus på det, de kan tilbyde af merværdi i en handel med en andelsbolig”, siger Henrik Grave, som ikke undrer sig over, at liggetiderne på andelsboliger er kortere end de er på ejerlejligheder.
”Fra tiden før andelsboligmarkedet blev givet frit, er der en tradition for privat handel med andelsboliger, som foregik næsten helt uden rådgivning. Dengang var andelsboligerne en helt lukket verden, og man stod på venteliste i årevis til en billig bolig”.
Hverken Henrik Grave eller ejendomsmæglernes www.boligsiden.dk kan imidlertid give nogle tal på, hvor mange andelsboliger, der bliver handlet og derfor heller ikke, hvor stor en del af handlerne med andelslejligheder, som ejendomsmæglerne står for.
Politiken.dk (5. august 2011)

Huseftersyn bliver væsentligt dyrere

En ny huseftersynsordning i det nye år bliver 2.000 kr. dyrere end det nuværende hussyn.
Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Både selve hustjekket og ejerskifteforsikringen forventes at stige med adskillige tusinde kroner, når den vedtagne ordning skydes i gang i 2012.
Men det kan ikke rigtig være anderledes, mener direktør i de bygningssagkyndiges brancheforening, BfBE, Torben Kaas, der inden for sine medlemmers område, huseftersynet, vurderer en prisstigning på 2.000 kr. per rapport.
– For både sælger og køber er det en utrolig god ordning, og jeg er overbevist om, at alle kan se det rimelige i, at en større dækning også kan komme til at koste mere, siger Torben Kaas.
Den nye ordning betyder, at både el, vvs og fugt skal tjekkes i huseftersynet, og derefter er dækket af ejerskifteforsikring. Og denne udvidelse skal finansieres af en prisstigning, som ifølge Licitationens oplysninger kan ende på omkring 7.000 kroner.
2.000 kroner ekstra er for selve udførslen af eftersynet, og der kan ryge op til 5.000 kr. ekstra på ejerskifteforsikringen.
Epn.dk (5. august 2011)

Huspriser er steget med 3 pct. i København

Modsat landsudviklingen er salgspriserne på villaer og rækkehuse det seneste år steget i København By. Men det er ikke den eneste gode nyhed til de københavnske husejere. Det fremgår af det månedlige salgsindeks fra www.boligsiden.dk. Rent prismæssigt sker der stort set intet på det danske boligmarked.
I det meste af 2011 har priserne været næsten nagelfaste, og udsvingene fra måned til måned har været næsten nul. Det kan man læse i det månedlige salgsindeks fra www.boligsiden.dk, som blev offentliggjort forleden.
Priserne rokkede sig nemlig stort set ikke ud af flækken i løbet af juni måned. Det er nok tegn på stabilitet, men stilstanden betyder omvendt også, at der flere steder i landet fortsat er tilbagegang, når man sammenligner med juni i fjor. Og på landsplan er huspriserne faldet med 2 pct. på et år. Boligsiden.dk’s salgsprisindeks, der i begyndelsen af hver måned giver et overblik over de faktiske salgspriser baseret på indberettede handler fra landets ejendomsmæglere, afslører derimod også, at København By, som omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er en af kun to landsdele, hvor priserne er steget det seneste år.
Markant kortere salgstider ” Priserne stiger ikke ligefrem Debat ret mange steder, og der er da også stadig synlige prisfald at spore flere steder i landet.
Men i København er salgspriserne på huse steget med 3 pct. på et år. Kun i én anden landsdel, nemlig Østjylland, er priserne steget set over de seneste 12 måneder -hér med 4 pct.”, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk. ” Men der er flere gode nyheder til de københavnske hussælgere; salgstiderne er nemlig faldet det seneste år – med hele 24 pct.
i forhold til juni i fjor. I gennemsnit tager det i dag kun 96 dage – eller godt og vel tre måneder – at få solgt sit hus i København. Det er landsrekord, og for landet som helhed er salgstiden den dobbelte”, tilføjer Birgit Daetz.
Lokalavisen Brønshøj Posten, 1. sektion, side 27 (4. august 2011)

Strandvejsvillaer på tilbud

Stadig flere boligejere på Strandvejen nord for København sætter deres hus til salg for under fire millioner kr. – det billigste koster i dag ca. 1,8 millioner kr.
Drømmen om at bo på Strandvejen rykker stadig nærmere for mange mennesker. Nu er priserne i hvert fald efterhånden nede i et niveau, hvor flere kan følge med.
For første gang inden for de seneste tre år er flere end 10 villaer på Strandvejen nord for København sat til salg for under fire millioner kr., og tre af dem ligger i Gentofte Kommune.
Det fremgår af www.boligsiden.dk’s undersøgelse af huspriserne langs den mondæne kyststrækning fra Hellerup til Helsingør.
” For godt to år siden var der otte villaer til salg til en pris under fire millioner kr. på Strandvejen. I fjor talte vi syv, og nu har vi for første gang rundet de 10 og er oppe på 11 stykker”, fortæller Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Mens det billigste hus langs Strandvejen – et Skovserhus på 56 kvadratmeter tæt ved Skovshoved havn – koster knap 1,8 millioner. kr., koster det dyreste kun én krone under de fire millioner kr.. Til gengæld er kvadratmeterprisen kun 33.333 kr. – og det er langt fra højt for en Strandvejsvilla.
Den billigste kvadratmeterpris finder man imidlertid på Ny Strandvej 65 i Espergærde. Det er et parcelhus fra 1970 til knap 14.000 kr. pr. kvadratmeter. En yderst billig kvadratmeterpris på landets mest kendte vej.
“På vores liste finder man også huse med kvadratmeterpriser af den voldsomme slags.
Et smukt, gammelt skovserhus på 60 kvm med en kvadratmeterpris på 66.417 kr., hvilket er suverænt den højeste i opgørelsen.
Prisen har ligget fast i næsten to år, og huset har stået til salg i over tre år”, siger Birgit Daetz.
Villabyerne Weekend, 1. sektion, side 3, Epn.dk, Børsen.dk m.fl. (4. august 2011)

Vandudsigt koster dobbelt

Det er op til 114 procent dyrere at købe en villa eller et rækkehus i første række til sø og hav
Når sommerferien er over os, og vi drager ud til sommerhuse, badehoteller eller campingpladser, vil vi ofte være tæt på vandet.
Og det kan sætte gang i drømmene hos mange. For tænk, hvis man også derhjemme havde havet eller en sø i baghaven og kunne gå lige ned til sin egen bådebro eller bare nyde udsigten til bølger, badevand, siv og sand hver eneste dag.
Desværre er det de færreste beskåret at leve drømmen ud. Ikke alene er huse med sø-eller havvand som nærmeste nabo væsentlig dyrere end andre huse i nærheden; der er heller ikke ret mange af slagsen til salg.
Det viser en ny opgørelse over, hvad villaer og rækkehuse koster i forhold til deres afstand til vand, som www.boligsiden.dk har lavet.
Den gennemsnitlige villa, som ligger inden for en afstand af 100 meter til havet, koster således godt 27.200 kroner pr. kvadratmeter i gennemsnit, mens husene 500 meter eller mere inde i landet kan erhverves for en gennemsnitspris på omkring 13.000 kroner. Kvadratmeterprisen er således 107 procent højere, hvis man skal ud i første række til havet.
Endnu dyrere er det, hvis drømmen handler om at have en sø i baghaven. For villaer og rækkehuse med søudsigt fra første parket er gennemsnitsprisen cirka 30.000 kroner – godt og vel 16.000 mere end husene, som ligger en halv kilometer eller mere fra søerne.
– Går man efter duften af søvand, ligger priserne 114 procent højere, fortæller Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Selv, hvis man kun bevæger sig 200 meter væk fra kysten eller søbredden, er der ifølge boligsidens beregninger 40 procent at spare på huspriserne.
Det hører også med til historien, at der ikke er ret mange boliger at vælge imellem, som ligger klos op ad havet eller en sø.
Ifølge Boligsidens beregninger er det kun knap 4 procent af alle udbudte villaer og rækkehuse i Danmark, som ligger inden for 100 meter fra havet.
Frederiksborg Amts Avis, 1. sektion, side 7 (3. august 2011)

Lærkevej er Danmarks mest populære vejnavn

Lærkevej indtager førstepladsens i Boligsidens nye Top 10 over populære vejnavne, Vestergade lægger navn til de veje på listen med flest boliger til salg – og Kirkevej er topscorer, når det gælder tocifrede millionvillaer til salg.
Lærkevej, Birkevej og Vibevej. Sådan lyder Danmarks tre mest udbredte og populære vejnavne.
Og ifølge Boligsiden.dk lægger de tre mest populære vejnavne netop nu -på tværs af landet -asfalt til 305 boliger til salg, der spænder fra dyre millionvillaer til billige andelslejligheder.
Vil du bo på en Lærkevej, er der på Danmarks 209 forskellige Lærkevej’e 111 boliger til salg at vælge imellem. Det dyreste hus ligger på Lærkevej i Risskov uden for Århus og koster 5,3 mio. kr. for 203 kvm.
Den billigste bolig på samme vejnavn er en andelslejlighed i Nordby på Fanø til 290.000 kr.
Birkevej og Vibevej følger trop som de vejnavne, der er flest af i Danmark. Der findes hele 188 veje med betegnelsen Birkevej i Danmark, som lige nu dækker over i alt 102 boliger til salg.
”Vil man bo på Birkevej, kan man blandt andet vælge imellem det dyreste, som er et 254 kvm. hus i Birkerød til 6,5 mio. kr. og det billigste, som er en andelslejlighed i Ørbæk til 225.000 kr. Vibevej finder man hele 180 af landet over, og her er det sommerhusene, der indtager top-og bundplaceringen i forhold til udbudspriser på boliger til salg. På Vibevej i Hornbæk kan man netop nu købe et sommerhus til 6,9 mio. kr., hvorimod man i Vestsjællands Eskebjerg kan få fingre i et sommerhus til blot 250.000 kr,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Flest huse på Vestergade Vestergade er placeret på en 8. plads på Boligsidens Top 10 over mest populære vejnavne, men til gengæld ligger vejnavnet helt i top, når det kommer til flest udbudte boliger. Der er nemlig hele 281 boliger til salg på Vestergade’r på tværs af Danmark. Den dyreste er et hus i Silkeborg til 6,5 mio. kr.
og den billigste en andelsbolig i Maribo til ca. 320.000 kr.
Kirkevej kommer med 165 adresser fordelt over landet ind på en 9. plads i Boligsidens Top 10 over populære vejnavne.
”Kirkevej er der, hvor man finder listens allerdyreste bolig, der står til salg netop nu. På Kirkevej i Charlottenlund kan man nemlig købe en 7-værelses villa på 226 kvm. til 12,75 mio. kr. Det billigste hus beliggende på Kirkevej finder man i Roslev til 365.000 kr,” siger Birgit Daetz.
Du kan se hele Boligsidens Top 10 over mest populære vejnavne på www.boligsiden.dk.
Valby Bladet, 1. sektion, side 40 (3. august 2011)

Hvert andet fritidshus til salg i over et år

47 procent af de danske fritidshuse, der står til salg, har ventet på en køber i over et år
Der er skønt i det danske sommerland – ikke mindst, når solen skinner, badevandet lokker, og terrassen indbyder til driverliv.
Det er bare ikke ensbetydende med, at sommerhusene så at sige bliver revet ned fra ejendomsmæglernes hylder.
6.000 fritidshuse har nu stået til salg i sommerlandet i over et år. Det svarer til 47 procent af det samlede udbud af fritidshuse, som i dag er på rekordniveauet cirka 12.600. Det fremgår af en ny opgørelse fra www.boligsiden.dk.
– Liggetiderne for fritidshuse er kendetegnet ved at være en hel del længere end for andre boligtyper. Og næsten halvdelen af alle fritidshuse er altså til salg i mindst et år, fortæller Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Liggetid faldet Imidlertid er den gennemsnitlige liggetid for fritidshuse faldet hen over det seneste halve år. Den er i dag på 11 1/ 2 måneder, og det er to måneder kortere end ved årsskiftet, hvor den toppede med 410 dage. Det er der ifølge Birgit Daetz flere grunde til.
– For det første er antallet af udbudte fritidsboliger – som det i øvrigt ses for stort set alle andre boligtyper – steget voldsomt i de seneste måneder. Det presser naturligvis den samlede gennemsnitlige liggetid nedad, og dermed fremstår der procentuelt færre boliger med meget lang liggetid, siger hun og fortsætter:
– For det andet er foråret og i særdeleshed juni måned højtid for salg af fritidshuse. Så på den konto kan der også være forsvundet nogle boliger med lang liggetid, som påvirker udviklingen i statistikken, om end det nu nok mest er det første forhold, der påvirker, vurderer Birgit Daetz.
Som et kuriosum kan nævnes, at nogle få huse – 36 for at være præcis – har stået til salg i over fem år.
Den længste liggetid er på 2.265 dage eller mere end seks år, som er gået, uden at sælger har ændret på udbudsprisen.
– Det forklarer et andet fænomen, som vi stort set kun ser for fritidshusene: At sælger gerne vil af med huset, men har så velpolstret en økonomi, at der kun er én pris – og den er altså ikke til forhandling, forklarer Birgit Daetz.
Herning Folkeblad , bolig magasinet, side 18 (3. august 2011)

Intens jagt på studieboliger

HUSLY: Aalborg har mange købe-lejligheder til studerende – men ingen leje-lejligheder
Jagten på en bolig til alle de nye studerende er intens i disse dage, ikke mindst i Aalborg, hvor der er optaget cirka 4800 på de videregående uddannelser.
Men det er til gengæld også den af landets fire universitetsbyer, hvor der er flest billige købelejligheder til salg.
Langt de fleste studerende bor ganske vist til leje, men hvis deres egen eller forældrenes økonomi er til det, er køb af en lejlighed et muligt alternativ, især i Aalborg.
Det fremgår af en opgørelse, som www.boligsiden.dk har udarbejdet.
Man har simpelthen set på, hvor mange lejligheder, der i torsdags var til salg for en nettoudgift på under 5000 kroner om måneden i Odense, Aalborg, Aarhus samt København og Frederiksberg kommuner.
Dem var der ingen af i Frederiksberg kommune, mens der var 67 i København, 45 i Århus, 51 i Odense og hele 107 i Aalborg.
– Det er langt fra tilstrækkeligt til at løse boligproblemet for alle de nye studerende, men en lille ejerlejlighed er i hvert fald en mulighed, og især i Aalborg kan der være god fornuft i sagen, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos www.boligsiden.dk.
Hun peger dels på, at ansøgere med første prioritet til Aalborg Universitet er eksploderet med 28 procent flere end sidste år, og dels på, at Aalborg er den billigste af universitetsbyerne at bo i, hvilket Realkredit Danmark påviste sidste år.
Og så har den altså også landets største udvalg af billige købelejligheder.
Til gengæld er det helt umuligt at opdrive en lejebolig.
AKU-Aalborg, der står for anvisning af kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg-området, sætter netop nu rekord med 4100 uddannelsessøgende og studerende på ventelisten i dag.
Nordjyske Stiftstidende, 1. sektion, side 1 (2. august 2011)

Hovedstaden kan blive de riges by

København er populær som aldrig før. Men det er ikke nødvendigvis kun en solstrålehistorie.
Flyttestatistikker fra landets kommuner taler deres tydelige sprog.: København er populært som aldrig før. Men det behøver ikke at være en ubetinget succes. København risikerer nemlig at komme til at ligne andre europæiske storbyer, hvor kun de rigeste har råd til at bo i hovedstaden, skriver Berlingske.
”Vi har set store prisstigninger på boliger i storbyer rundt omkring i Europa. For eksempel i London, hvor man nu har det problem, at almindelige lønmodtagere kan have svært ved at bosætte sig i byen,” siger John Hansen, professor ved Roskilde Universitet, til Berlingske.
Han er leder af RUCs byplanlæggeruddannelse, og han advarer om, at huspriserne i København kan komme til at stige i takt med, at byen bliver mere populær. Befolkningsprognoser for København viser, at hovedstadens befolkning de næste 10-15 år vil vokse med 100.000 mennesker.
Ifølge John Hansen behøver København ikke at komme til at ligne London, men så er der brug for flere almennyttige boliger, så lønarbejdere også har råd til at bo i hovedstaden.
Han oplever, at der er en skræk for at bygge alment, fordi man tror, det tiltrækker ressourcesvage borgere.
”Men den skræk er en barriere og helt forældet, fordi almennyttige boliger kan lægge en dæmper på ejerboligernes prisstigninger. Og hvis man bruger sådanne politiske instrumenter, behøver storbyerne ikke kun blive for den øvre middelklasse. Men hvis ikke man gør noget, er faren der,” siger John Hansen. Ændrede boligmønstre
De seneste to år er befolkningen i København steget med 5.000 mennesker, alene på grund af tilflytningen. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Men noget af den store tilvækst kan også skyldes finanskrisen, der har gjort, at mange bliver boende, der hvor de er, fordi de venter og ser, hvad der sker på boligmarkedet, forklarer Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
”Før finanskrisen var der faktisk størst tilvækst på Sjælland, hvor mange flyttede fra København og ud til parcelhuse på Sjælland. Men det virker, som om det er gået i stå, så folk nu bliver hængende inde i byen. Så det er nyt, at tilvæksten er så stor, som den er,” siger han.
Han peger også på, at udviklingen ikke skyldes et nationalt ønske om at bo i byerne, men derimod at de unge flytter væk fra udkantsområderne for at få en uddannelse, fordi mulighederne uden for de store byer er få. Flere vil flytte ud af byen
Selvom mange flytter til hovedstaden, og få flytter væk, er det ikke sikkert, at udviklingen fortsætter lige så eksplosivt i fremtiden. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der forsker i boformer og danskernes hverdagsliv, tror, at når Danmark er kommet sig oven på finanskrisen, begynder flere, især børnefamilierne, at flytte væk fra hovedstaden igen.
”Vi har lavet interview med unge familier i storbyerne under krisen, og de siger, at de venter og ser, hvordan det udvikler sig. Så når folk får tillid til boligmarkedet igen, vil flere flytte ud til parcelhuskvartererne. Men der vil nok ikke være så mange, som flytter ud som tidligere,” siger han.
Epn.dk (1. august 2011)