Det skrev pressen i uge 16: Den fremtidige udvikling i priserne på brændsel bør have en vigtigere plads i overvejelserne, når vi køber ny bolig. Og et forslag fra De Radikale om øget beskatning på boligejerne kan paradoksalt nok vise sig som en stor gevinst for de rigeste af os. Læs udpluk af pressens skriverier i påskeugen.
Huskøbere skal tænke på varmen
Der er mange huskøbere, som ikke er opmærksomme på, at forskellen på et oliefyr og fjernvarme kan have afgørende betydning for budgettet.
Der er mange ting at tage stilling til, når man kigger på hus. Hvordan ligger huset i forhold til arbejdet og børnenes skole? Hvornår er der sol i haven, og hvordan finansieres det bedst? Spørgsmålene er mange, men der er ét spørgsmål, som ikke alle huskøbere er opmærksomme på, slår ejendomsmæglerkæden Home fast. For mens finansieringsspørgsmålet fylder meget, er det også vigtigt at overveje, hvordan huset opvarmes.
En beregning foretaget af Home viser, at forskellen på et oliefyr og fjernvarme kan koste en nyslået huskøber det samme som forskellen på et 5 pct.-obligationslån og et F1-lån. Og det er ifølge ejendomsmæglerkæden de færreste huskøbere, der er klar over det.
”Lige nu fokuserer boligkøberne mest på boligpriser og rente, men varmeudgifterne har potentiale til at blive en særdeles vigtig faktor på boligmarkedet de kommende år,” siger Mads Ellegaard, der er kommunikationschef i Home.
I beregningen har Home taget udgangspunkt i et hus på 140 kvm. Her viser det sig, at køberne kan spare 771 kr. hver måned ved at vælge et hus med fjernvarme frem for et tilsvarende hus med oliefyr.
Med et oliefyr til at opvarme de 140 kvm vil den månedlige udgift nemlig beløbe sig til 1.862 kr., mens det kun vil koste 1.091 kr. månedligt, hvis huset opvarmes med fjernvarme. Det svarer til en årlig besparelse på 9.252 kr.
Det svarer ydermere næsten til den kontante besparelse ved at låne 1 mio. kr. med et flekslån med et års løbetid kontra et 5 pct.-obligationslån.
Ved afdrag på begge lån er flekslånet nemlig 828 kr. billigere end obligationslånet.
Og mens der er mange købere, der er opmærksomme på denne prisforskel, er det de færreste, der tænker over, at varmekilden udgør den samme prisforskel i husholdningsbudgettet.
I beregningen er der taget udgangspunkt i varmeforbruget for et gennemsnitshus på 140 kvm og et nyere oliefyr. Et 20-30 år gammelt oliefyr vil typisk have en lavere virkningsgrad, hvilket gør fyret mindre økonomisk og prisforskellen mellem oliefyr og fjernvarme endnu større.
Jyllands-Posten, erhvervs weekend, side 14 (23. april 2011)
Prut dit nye hus ned i pris
Boligpriserne er i knæ, men du kan selv banke dem helt i gulvet ved at prutte prisen ned.
Ekstra Bladet kan med tal fra ejendomsmæglernes offi-cielle site Boligsiden.dk i dag fortælle, hvor stor forskellen er på den pris, sælger vil have, og så den pris, boligen faktisk handles til.
Og det er ikke småpenge, det drejer sig om.
I øjeblikket ryger der mest af prisen i Odsherred Kommune i Nordvestsjælland.
Her sælges boligerne til en pris, der er 12 procent lavere end det, de udbydes til. Så står du med et hus til eksempelvis to millioner kroner, så skal der i snit 240.000 kroner af prisen – og så er der råd til en ny bil oven i hatten. Derudover er der store besparelser at hente i kommuner som Lolland, Langeland, Sorø, Frederikshavn og Stevns. Her skal priserne ned med omkring 10 procent i gennemsnit, før en handel kan gennemføres.
I andre kommuner er forskellen minimal. Eksempelvis i Hørsholm og Albertslund, hvor der i gennemsnit kun ryger 3 procent af udbudsprisen.
– Der er store geografiske forskelle på, hvor stort et nedslag du kan forvente.
Men det understreger, at der er rigtig mange danskere, der får nedslag i prisen, når handlen gennemføres, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Ekstra Bladet, 1. sektion, side 6 (22. april 2011)
Priser på ejerlejligheder stiger igen
Efter tre måneder med fald i priserne, viser marts-salget af ejerlejligheder hos ejendomsmæglerkæden Home, at priserne nu er på vej op igen.
Ud fra ejerlejlighedsprisindekset kan man se, at handelspriserne på landsplan er steget med 2,6 procent fra februar til marts – sæsonkorrigeret og målt som et tremåneders glidende gennemsnit.
Marts måneds prisstigning afløser tre måneder med faldende priser på ejerlejligheder.
Ejerlejlighedspriserne er derfor tilbage på niveau med priserne hos Home i slutningen af sidste år.
På landsplan ligger ejerlejlighedspriserne hos Home nu omkring 11 procent højere end i maj 2009.
”Priserne på ejerlejligheder er set over en bred kam krøbet opad hen over det seneste år.
Efter et lille dyk igennem de seneste måneder, steg priserne igen og er tilbage på samme niveau som ved udgangen af 2010,”siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home.
Ejerlejlighedsprisindeks fra Home udarbejdes hver måned i samarbejde med Danske Bank på baggrund af handler gennemført i Home.
Fakta om priser i marts: Priserne på ejerlejligheder steg ifølge Home på landsplan med 2,6 procent fra februar til marts (sæsonkorrigeret) Priserne i Region Midtjylland – der primært er præget af markedet i Aarhus – steg med 2,5 procent Priserne i Region Hovedstaden steg med omkring 0,7 procent i marts måned.
Århus Stiftstidende, 1. sektion, side 3 (21. april 2011)
Mæglere spejder forgæves efter påskeharen
Det er en myte, at danskerne i påskekådhed valfarter til sommerhusområderne for at se på feriebolig i påsken. Juni er den store måned.
Med påskeliljerne, solen og påskeharen kommer det gode humør og hygge med familien. Påsken er en herlig tid.
Men for ejendomsmæglerne, der har masser af sommerhuse til salg, er påsken en kedelig tid. Danskerne nyder nemlig påskefrokosten og råhyggen og bliver hjemme i stedet for at kigge på sommerhus.
Kun en gang fra 2002 til 2010 har april været den måned, hvor der sælges flest sommerhuse. Det var i 2004, viser tal fra en af landets største ejendomsmæglere, Danbolig.
”Myten om påsken og sommerhusene er næsten lige så sejlivet som den om påskeharen,” siger kommunikationschef i Danbolig, Uffe Vind, til Newspaq.
Data fra den store boligsøgemaskinen Boligsiden.dk viser ellers, at rigtigt mange sidder hjemme og søger efter drømmesommerhuset, men ejendomsmæglerne får så få henvendelser, at flere holder ferie i påsketiden, fortæller Uffe Vind.
Kun i 2004 var april den bedste måned for sommerhussælgerne, og det er der en helt bestemt grund til.
”Året forinden blev de afdragsfrie lån introduceret i oktober. Det påvirkede købelysten i det nye år, og det var i den periode, hvor det hele boomede. De afdragsfrie lån åbnede op for, at endnu flere havde råd til at købe et fritidshus,” lyder det fra ejendomsmæglerkæden.
Avisen.dk (20. april 2011)
Her sælges sommerhuset hurtigst
Der er syv måneders forskel på landets korteste og længste salgstider, når det gælder fritidshuse
2010 var året, hvor der igen kom fart i salget af fritidshuse i en af landets helt store sommerhuskommuner, Gribskov. Salgstiden faldt med lidt over en måned, hvilket betyder, at det i gennemsnit tog under syv måneder at få solgt fritidshuset mod otte måneder i 2009. Det fremgår af friske tal fra www.boligsiden.dk.
”Gribskov er nu den kommune, hvor sommerhusejerne hurtigst får solgt fritidsboligen, men også i Slagelse Kommune, som ellers går trange tider igennem, når det gælder markedet for helårsboliger, går salget stærkt. Her tager det i lighed med Gribskov gennemsnitligt omkring 200 dage at sælge fritidshuset,” fortæller Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
Ser man på landsdele, ligger Nordsjælland også forrest med en gennemsnitlig salgstid på syv en halv måned. I det regnskab er Nordjylland sidst. Her går der i gennemsnit godt 10 måneder, før fritidshuset er solgt. Og mens salgstiden i Nordsjælland faldt med 19 dage fra 2009 til 2010, steg den omvendt ganske markant i Nordjylland med 85 dage – altså knap tre måneder.
Den gennemsnitlige salgstid for hele landet steg med fire dage til i alt 265. Dermed tager det i dag knap ni måneder at finde en køber til sommerhuset.
lokalavisen.dk (19. april 2011)
Her er Danmarks mest populære vejnavn
209 boliger til salg på en Lærkevej. Dyrest i Risskov, billigst i Nordby på Fanø.
Lærkevej, Birkevej og Vibevej. Sådan lyder Danmarks tre mest udbredte og populære vejnavne.
Ifølge Boligsiden.dk lægger de tre mest populære vejnavne netop nu – på tværs af landet – asfalt til 305 boliger til salg, der spænder fra dyre millionvillaer til billige andelslejligheder.
På Danmarks 209 forskellige Lærkeveje er der 111 boliger til salg.
Det dyreste hus ligger på Lærkevej i Risskov uden for Århus og koster 5,3 mio. kr. for 203 kvm. Den billigste bolig på samme vejnavn er en andelslejlighed i Nordby på Fanø til 290.000 kr.
Birkevej og Vibevej følger trop som de vejnavne, der er flest af i Danmark.
”Vil man bo på Birkevej, kan man blandt andet vælge imellem det dyreste, som er et 254 kvm. hus i Birkerød til 6,5 mio. kr. og det billigste, som er en andelslejlighed i Ørbæk til 225.000 kr. Vibevej finder man hele 180 af landet over, og her er det sommerhusene, der indtager top- og bundplaceringen i forhold til udbudspriser på boliger til salg. På Vibevej i Hornbæk kan man netop nu købe et sommerhus til 6,9 mio. kr., hvorimod man i Vestsjællands Eskebjerg kan få fingre i et sommerhus til blot 250.000 kr,” siger Birgit Daetz , kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.
Fpn.dk (Forbrug På Nettet) (18. april 2011)
Rige tjener på R-forslag om boligskat
De Radikales forslag om at ophæve skattestoppet, når det gælder boligbeskatningen, mod til gengæld at hæve grænsen for topskat giver en familie – hvor begge forældre betaler topskat – 8.500 kroner mere i lommen. Det skriver nyhedsmagasinet FinansBureauet.
”Blandt velbeslåede boligejere bliver der værnet om skattestoppet i samme grad som svenskerne værner om deres hjemmebrænderier. Men vores beregninger viser, at ikke mindst de vellønnede boligejere vil vinde ved, at man fjerner skattestoppet og bruger provenuet til at nedbringe topskatten”, fortæller cheføkonom Claus Forrai fra FinansBureauet.
De Radikale foreslog i sidste uge, at især de rigeste boligejere har tjent på fastfrysningen af ejendomsskatterne i forbindelse med skattestoppet i 2002.
”Er det rimeligt at for hver ekstra krone, som regeringen planlægger at bruge i 2020 på skoler og daginstitutioner og plejehjem, så planlægger regeringen også at bruge en krone på en skattelettelse for de rigeste boligejere,” sagde De Radikales finansordfører Morten Østergaard.
Partiet har desuden slået på tromme for, at flytte skat fra arbejde til fast ejendom.
Men ifølge beregninger fra FinansBureauet vil mange af regeringspartiernes kernevælgere altså blive de store vindere, hvis man ophæver skattestoppet og bruge pengene på at reducere topskatten.
Det er kun hvis forskellen mellem den offentlige vurdering af huset og det nuværende grundlag for ejendomsværdiskat er højere end 850.000 kr. (og den offentlige vurdering ikke overstiger 3.040.000 kr.), at en familie vil blive ringere stillet som følge af De Radikales forslag, skriver Finansbureauet.
TV2/Nyhederne Online (18. april 2011)
Boliger ligger længe
Hele 46 pct. eller næsten hver anden bolig til salg i Danmark har i dag været udbudt i mere end 200 dage og tallet dækker over et større og større antal i kraft af, at udbuddet af boliger er på sit allerhøjeste netop nu. Det viser nye tal fra Boligsiden.
– Tallet hænger sammen med, at boligkøberne er mere interesserede i boliger, der har været udbudt kortere tid og at der hele tiden kommer nye boliger på markedet. Bare inden for det seneste år er udbuddet af boliger steget med fem procent, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Der er store regionale forskelle, hvis man ser på hvilke områder, der har den største andel af boliger med høj liggetid. Den højeste andel finder man i Sydjylland og Vestjylland.
I begge regioner udgør andelen af huse, der har samlet støv på ejendomsmæglernes hylder i mere end 200 dage, hele 70 pct. af det samlede antal huse til salg.
Færrest boliger med lang liggetid finder man omkring København, hvor andelen i København by er på 20 pct. mens København omegn tegner sig for 25 pct. Ligeledes tegner København sig sammen med Nordsjælland og Østsjælland for de største fald i andelen af boliger med høj liggetid de seneste år.
NordjyskeUgeaviser.dk (18. april 2011)
Boligmarkedet oversvømmes af huse
I de kommende år vil udbuddet af parcelhuset langt overstige efterspørgslen. Tusindvis af ældre boligejere risikerer at blive stavnsbundet. Det skriver Dagbladet Børsen.
En analyse fra Spar Nord Bank viser, at der i de næste 10 år vil være 100.000 færre købere på markedet. I samme periode vil der være 230.000 parcel- og rækkehuse til salg. Dermed kan ældre boligejere i hobetal se sig nødsaget til at blive boende i deres huse, der reelt ikke passer til deres behov.
Det skønnes, at op mod en kvart million danskere over de kommende ti år, når alderen, hvor de traditionelt ønsker, at udskifte hus og have med en lejlighed i byen. I samme tidsperiode bliver antallet af 30-39-årige, der typisk køber parcelhusene, markant mindre, viser analysen.
”Historisk set har det været sådan, at det typisk er danskere i 30’erne, der vælger at købe eget hus. Men nu er situationen den, at der bliver 95.000 færre potentielle købere, samtidig med at der bliver 234.000 flere potentielle sælgere. Så der bliver simpelthen for mange parcelhuse på markedet,” siger Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord Bank, til Dagbladet Børsen.
Ifølge Jens Nyholm, så vil det især være i udkantsområderne, at husene fremover vil være usælgelige.
Et andet problem, som de ældre sidder med, er friværdierne. Ifølge sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter hos Realdania, så vil friværdierne i provinsen langtfra række til en lækker lejlighed i storbyen. Og antallet af ældreboliger er heller ikke overvældende.
“Pointen er, at det for mange ikke er muligt at flytte. Derfor er de nødt til at se sig om efter hjælp til indkøb, til at holde haven og til at bygge om, så boligen bliver mere ældrevenlig,” siger han til Dagbladet Børsen.
Ifølge Boligsiden.dk’s seneste tal, så er der netop nu rekord i antallet af boliger til salg med 78.500 huse og lejligheder på markedet.
Finans.tv2.dk (18. april 2011)