Pressen uge 13: Afdragsfrihed skal ikke væk

Her ligger de dyre sommerhuse

De dyreste sommerhuse ligger i fem attraktive områder i Jylland og på Sjælland, mens Lolland og Falster har nogle af de allerbilligste sommerhusområder i Danmark. Det viser en opgørelse, som Boligsiden.dk har lavet over udbudte fritidshuse.
Danskerne foretrækker ifølge opgørelsen fem områder, der alle er ved vandet – eller i al fald har disse områder den højeste kvadratmeterpris.
”Generelt set er hele kyststrækningen i Nordsjælland med de attraktive områder i Tisvildeleje, Hornbæk og Rågeleje i spidsen den dyreste del af landet at købe fritidshus i. Herudover er vestsiden af ’hætten’ i Jylland – med Skagen i front – samt Trekantsområdet og områderne omkring Rømø og Aarhus de dyreste i Danmark”, siger Boligsidens kommunikationsdirektør, Birgit Daetz, i en pressemeddelelse.
Et område, der ikke ligger ved havet, men er med blandt de dyre, er Silkeborgsøerne.
Husene i de dyre områder koster i gennemsnit over 21.615 kroner per kvadratmeter, men nogle er meget dyrere. Et enkelt fritidshus i Skagen er udbudt til så høj en pris, at det kan trække gennemsnitsprisen i området op.
”Det er et hus på kun 79 kvadratmeter. Huset er udbudt til en pris på 25 mio. kr. Det giver en kvadratmeterpris på over 316.000 kroner; det er den største kvadratmeterpris, jeg umiddelbart kan huske nogensinde at have set”, fortæller Birgit Daetz .
Politiken, lørdagsliv, side 22 (2. april 2011)

Familier dropper intern bolighandel

Drømmen om et familiesommerhus, der i årevis kan samle generationerne er på retræte. Færre og færre overdrager familiens fritidsbolig til favorable priser, viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden Home.
Men der er god grund til at lade familiehuset gå i arv, før der skal betales arveafgift, lyder det fra eksperter.
Ejendomsvurderingerne på sommerhuse er nemlig på vej op igen, og derfor kan der nu gøres gode interne familiehandler. Hvis en bolig handles inden for familien kan den nemlig sælges til 15 pct. under ejendomsvurderingen.
”Set i lyset af, at de offentlige vurderinger er skruet ned, så kan det være en idé at lave en familieoverdragelse nu. Sommerhuse bliver igen solgt til priser på omkring 10 pct. over ejendomsvurderingen, og hvis priserne stiger, så vil skat også skrue op for ejendomsvurderinger igen, som ellers tog et gevaldigt dyk under krisen,” siger boligøkonom i Nordea Troels Theill Eriksen.
Den økonomiske krise har lagt en voldsom dæmper på familieoverdragelser af sommerhuse, viser beregninger fra Home.
I 2008 var et ud af tre sommerhussalg inden for familien, men i 2010 var det kun hvert femte sommerhus, som blev handlet ved en familieoverdragelse.
”Sommerhus-markedet er meget påvirket af de økonomiske vinde, og markedet har været noget underdrejet de seneste år. Noget tyder på, at det samme har gjort sig gældende for lysten til at overtage familiens sommerhus. Det skyldes nok, at der har været stor usikkerhed om, hvordan priserne udviklede sig og at den offentlige vurdering måske var for høj i forhold til faktiske markedspris,” siger Mads Ellegaard, kommunikationschef i Home .
Børsen.dk (2. april 2011)

Boligpriserne vil ligge vandret de næste 15 år

Det er svært at dæmpe festen på boligmarkedet mere, end det allerede er sket siden finanskrisen. Men her kommer et forsøg: Huspriserne vil ligge vandret de næste 15 år.
En ny prognose fra Home og Realkredit Danmark viser, at prisen på et 140 kvm hus til 1,8 mio. kr. blot vil stige med 140.000 kr. frem mod 2025, når man fratrækker inflationen. Den reale prisvækst for hele perioden forventes at blive under 8 pct.
Til sammenligning steg huspriserne i Danmark med over 20 pct. om året, lige før krisen brød ud, og fra 1991 til 2006 var realvæksten på 136 pct.
Prognosen bygger på en forventning om, at der i de kommende år kun vil være svag økonomisk vækst i samfundet som følge af lav produktivitet og demografisk modvind. Ændrer dette sig, vil prognosen naturligvis også ændre sig, fastslår Home.
”Men med alle forbehold in mente peger prognosen på, at der ikke venter en lige så stor prisstigning ved at købe en bolig som tidligere,” konstaterer kommunikationschef Mads Ellegaard, Home.
Han mener dog, at et hus ikke nødvendigvis skal ses som en investering, sådan som det skete i de champagneglade 00’ere, da det gjaldt om at sælge hurtigst muligt med størst mulig fortjeneste.
Jyllands-Posten, erhvervs weekend, side 11 (2. april 2011)

Nu er det højsæson for sommerhuskøb

Med marts er foråret – i hvert fald ifølge kalenderen – over os, og markedet for sommerhuse oplever nu også sædvanen tro en opblomstring.
En opgørelse fra www.boligsiden.dk viser, at sommerhusejerne begynder at valfarte til landets ejendomsmæglere allerede i februar måned.
– Nyudbuddet af sommerhuse eksploderer i slutningen af vinteren. Ser man alene på 2010, steg antallet af nyudbudte fritidsboliger hos ejendomsmæglerne fra knap 500 i slutningen af januar til over 1.400 i marts måned. Altså næsten en tredobling, fastslår Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
Mere markant i 2010 Med til historien hører, at udviklingen i den nævnte periode i fjor var endnu mere markant end på samme tidspunkt i 2009. Her satte sommerhusejerne godt og vel 600 nye boliger til salg i februar måned, mens tallet måneden efter var knap 1.100.
Når antallet af nyudbudte fritidsboliger steg så meget i fjor sammenlignet med året forinden, kan det hænge sammen med, at den værste krisesnak var dampet af allerede for et år siden. Derfor har mange nok vejret morgenluft og har forsøgt sig med at sælge fritidshuset, lyder vurderingen fra Birgit Daetz.
Skal bruges hele sommeren Tallene mere end understreger, at højsæsonen for sommerhusmarkedet allerede er skudt i gang, og det er der en ganske god grund til.
– Sommerhuskøberne er grundige og seriøse mennesker, der nøje gransker deres økonomi, før de supplerer helårsboligen med en fritidsbolig.
Men når man måske har gjort sig sine overvejelser hen over en lang og snefuld vinter, er man klar til at handle, så snart foråret viser sig. Og det handler utvivlsomt også om, at har man besluttet sig for at købe, skal det ske i god tid, så man kan udnytte foråret til at nusse om det nye sommerhus. På den måde er man forberedt til en god, lang sommer i de nye rammer, slutter Birgit Daetz.
Bolig Motor Job, 1. sektion, side 46 (2. april 2011)

Sælger skal betale mæglersalær

En tidligere husejer i Hadsund slipper ikke for at betale salær til den ejendomsmægler, der havde ejendommen i kommission, selvom man havde opsagt aftalen, inden købsaftalen blev skrevet.
Sælger har tidligere fået medhold i byretten, men Vestre Landsret mener i modsætning til retten i Aalborg, at ejendomsmægleren har krav på sit salær på 60.500 kroner.
Ejendommen var en villa i Hadsund, og den blev sat til salg gennem Home Hadsund i 2007. Prisen blev sat til 1.545.000 kroner, og parterne indgik en formidlingsaftale med et fast salær på 60.500 kr.
I løbet af foråret var der en del fremvisninger, og den mand, der endte med at købe ejendommen, var to gange ude for at se den sammen med Home Hadsunds medarbejdere.
Der blev dog ingen handel, før hussælgerne pr. 1. april 2007 opsagde formidlingsaftalen.
Kun 14 dage efter indgik hussælgerne en købsaftale med den nye ejer og nægtede at betale ejendomsmæglerens honorar.
Retten i Aalborg var enig med hussælgerne om, at handlen først var indgået efter kommissionsaftalens udløb, hvorfor de kunne slippe for salæret.
Men Vestre Landsret lægger vægt på, at Home Hadsund havde udfoldet normale salgsbestræbelser i perioden, at den senere køber havde fået huset fremvist to gange, og at den pris, han fik huset til, nøje svarer til den oprindelige salgspris, minus mæglersalæret.
Derfor har Home Hadsund krav på salæret på de 60.500 kr. med renter fra november 2007, og hertil kommer sagens omkostninger på 33.520 kroner.
DitCentrum.dk (1. april 2011)

Mikkelsen: Jeg piller ikke ved afdragsfrie lån

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) præciserer i en udtalelse fredag, ”at han ikke har plan om at fjerne adgang til afdragsfrie realkreditlån”.
Økonomi- og erhvervsminister har udsendt udtalelsen, fordi han i flere kommentarer i pressen de seneste dage har set, ”at det ikke fremstår helt klart, jeg ikke har intentioner om at fjerne adgang til afdragsfrie lån.”
”Jeg er alene interesseret i en dialog med banker og realkreditinstitutter for at sikre de bedst mulige forhold for rådgivning om den brede hylde for låneformer – incl. afdragsfrie lån. De afdragsfrie lån blev indført med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, fordi vi ønskede at give boligejerne større valgfrihed og fleksibilitet. Det er en fleksibilitet, jeg ønsker at bevare,” fastslår ministeren i sin udtalelse.
Altså vil han og regeringen bevare muligheden for, at forbrugerne kan få en lav ydelse gennem variabelt forrentede lån eller afdragsfrihed.
”Særligt i forhold til førstegangskøbere bør kreditvurderingen basere sig på et traditionelt, fastforrentet realkreditlån. Jeg indbyder derfor branchen til en dialog omkring sikring af den gode kunderådgivning,” tilføjer Brian Mikkelsen.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) føler sig misforstået i flere medier for udtalelser om afdragsfrie lån.
Epn.dk (Erhverv På Nettet) (1. april 2011)

Diskussion om boliglån skaber usikkerhed

Hvis det stod til ejendomsmæglerne, skulle nationalbankdirektøren, realkreditten og politikerne tage kampen om de afdragsfrie boliglån bag lukkede døre.
Det skaber røre i et følsomt marked, når så vigtige aktører diskuterer at sænke lånegrænserne eller helt tage et opgør med afdragsfrie flekslån i pressen, lyder det fra branchen.
”Lige så snart man begynder at rasle med sablen, skaber det usikkerhed om boligmarkedets fremtid og dønninger i hele markedet. Boligmarkedet er meget skrøbeligt, at det betyder, at markedet visse steder kan gå helt i stå,” siger formand Steen Winther-Pedersen fra brancheforeningen Dansk Ejendomsmæglerforening (DE).
Han bakkes op af ejendomsmægler-kæden EDC.
”Den her diskussion er olie på et uroligt ejendomsmarked. Markedet er utroligt sårbart og har bestemt ikke brug for flere angreb,” siger kommunikationschef Jan Nordmann fra EDC.
Det er ikke helt uden grund, at markedet bliver nervøst, påpeger finansrådgiver Kim Valentin. Hvis man fjerner de afdragsfrie lån, vil boligpriserne falde 10-15 pct. Sænker man lånegrænsen 10 pct., vil boligpriserne falde 5-10 pct., vurderer Kim Valentin.
”De afdragsfrie lån har rent faktisk hjulpet os gennem finanskrisen ved, at folk kunne udskyde deres afdrag.
Hvis du laver om på det nu, så skaber du store problemer for mange mennesker,” siger partner Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.
Hvis man sænker lånegrænserne 10 pct. point fra 80 til 70 pct., medfører det, at bankerne får en større del af lånekagen fra realkreditten.
Det betyder også, at det bliver meget dyrere for folk at købe en bolig, fordi et banklån typisk bærer en højere rente end et realkreditlån.
Jyllands-Posten, erhverv & Økonomi, side 4 (1. april 2011)

Store ejerlejligheder stiger

Den gennemsnitlige danske ejerlejlighed på mere end 75 kvadratmeter handles i dag til beløb, der ligger 10 procent højere, end da priserne ramte bunden. I København og Århus er priserne steget endnu mere, viser tal fra Boligsiden.dk.
Mens store dele af boligmarkedet mange steder i landet ikke er kommet synderligt op i fart efter krisens indtog, tegner der sig et helt andet billede, når det gælder markedet for store ejerlejligheder. En opgørelse fra www.boligsiden.dk viser nemlig, at ejerlejligheder, der er større end 75 kvadratmeter, i dag er 10 procent dyrere, end da markedet ramte bunden.
”På landsplan bliver ejerlejligheder i dag handlet til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lige godt 20.000 kroner. Det er 10 procent over niveauet i maj 2009, hvor priserne nåede bunden. Dengang var prisen 18.000 kroner,” fortæller Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
Ser man på markedet for store ejerlejligheder i landets to største byer, er der tale om en endnu mere markant udvikling end landsgennemsnittet.
”I København er priserne steget med 12 procent siden bundniveauet i maj 2009. I Århus nåede priserne det hidtil laveste niveau efter krisens indtog allerede i januar 2009, men siden er de steget med hele 20 procent,” fastslår Birgit Daetz.
Med til historien om udviklingen i Jyllands største by hører, at gennemsnitspriserne svinger en del fra måned til måned. Da de ramte bunden i Aarhus, kostede en kvadratmeter cirka 17.500 kroner. Bare tre måneder senere var de allerede steget 2.000 kroner. I dag ligger de på omkring 21.000 kroner – altså de 20 procent over prisbunden – men de har faktisk været endnu højere oppe i mellemtiden, viser tallene.
Finans.tv2.dk (31. marts 2011)

Prisboom på lejligheder i Århus

Kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i Århus er solidt stigende. På bare to år er priserne steget med 27 pct. og nærmer sig dermed en normalisering efter boligboblen.
I januar 2009 gik ejerlejligheder i Århus Kommune for en gennemsnitlig kvadratmeterpris af 20.329 kr. I januar i år lå prisen 27 pct. højere på 25.840 kr., viser en ny analyse fra Boligsiden.dk.
Prisstigningerne kommer samtidig med en øget efterspørgsel.
Som borsen.dk fortalte i går, er efterspørgslen på mindre ejerlejligheder under 70 kvadratmeter så stor, at ejendomsmægler John Frandsen ligefrem annoncerer efter lejligheder at sælge. Liggetiden på den type lejlighed er nu under to uger.
Den gennemsnitlige salgstid for ejerlejligheder har været kraftigt svingende de seneste to år. Lige nu er salgstiden 228 dage, og dermed omkring det højeste niveau i de to år. Men for bare tre måneder siden var salgstiden nede i 163 dage.
Analysen dækker over alle solgte lejligheder i Århus kommune siden januar 2009, der har været listet til salg på Boligsiden.dk.
Børsen.dk (31. marts 2011)

Forældrekøb holder prisen bedst

Forældre, der har købt lejlighed til deres børn i landets fire største byer, kan glæde sig over, at den type lejlighed har holdt prisen gennem krisen langt bedre end en gennemsnitlig ejerlejlighed.
Nye tal fra Spar Nord og Boligsiden.dk viser, at mens ejerlejligheder generelt er faldet godt 16 procent i pris de seneste tre år, er forældrekøbslejligheder kun faldet med syv procent.
Det er især 1-, 2-og 3-værelses lejligheder med en pris op til 1,5 millioner kroner, som forældrene kaster sig over, når børnene flytter hjemmefra.
Cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm mener, at forældrekøbslejlighederne kun i mindre omfang er påvirket af prisdykket på boligmarkedet, fordi de bliver efterspurgt af et særligt købestærkt publikum.
– Det er folk med en god økonomi – typisk i form af stor friværdi i huset og en lang uddannelse – og de har råd til at købe en lejlighed til børnene, der ofte går i forældrenes fodspor og vælger at tage en videregående uddannelse, siger han.
Jens Nyholm peger også på, at der er en stigende lyst til at uddanne sig i forlængelse af krisen.
Tallene viser, at en gennemsnitslejlighed i januar 2008 kostede 2,19 millioner kroner. I januar 2011 var dette tal altså faldet med 16 procent til 1,77 millioner.
I modsætning hertil står forældrekøbslejlighederne. De er blot faldet fra en gennemsnitspris på 1,2 millioner til 1,11 millioner kroner – svarende til et fald på de syv procent. Dykket er mindst i Aarhus og Aalborg med henholdsvis 2,5 procent og 4,37 procent og størst i København med 10 procent.
Nørresundby Avis, 1. sektion, side 69 (30. marts 2011)

Vi slipper fortsat billigt fra boliggælden

Selvom der er udsigt til stigende renter, slipper danskere fortsat billigt fra deres boliggæld. I februar 2011 blev der betalt 4,8 milliarder kroner i renter på realkreditlånene.
Det skal ifølge Realkreditrådet ses i forhold til, at boligejerne siden 2003 har betalt månedlige renteudgifter for ca. 5,5 milliarder kroner som gennemsnit. Det viser Nationalbankens rentestatistik for februar 2011.
– Især boligejere med rentetilpasningslån har det sidste års tid opnået væsentlige rentebesparelser i forhold til tidligere tider, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer dog, at der skal sættes flere penge af til boliggæld i 2011, fordi renterne på rentetilpasningslånene er steget på det seneste.
For en boligejer med etårigt rentetilpasningslån betyder det lidt over 100 kroner om måneden i ekstra rentebetalinger i 2011 i forhold til 2010, lyder beregningen.
Den nuværende rente på omkring to procent for etårige rentetilpasningslån kan sættes i forhold til et gennemsnit på 3,2 procent siden 2003.
Ifølge Realkrediforeningen viser statistikken fra Nationalbanken, at den samlede, gennemsnitlige rente på alle lån ligger på samme niveau, som i 2010 -3,6 procent.
Nordjyske Stiftstidende, 1. sektion, side 35 (29. marts 2011)

Skagenhuse blandt landets dyreste

Vil du købe hus i Skagen, så skal du have masser af penge på bankbogen.
To af byens veje er blandt de 10 dyreste i Danmark, oplyser www.boligsiden.dk.
Strandfogedvej og Søndermarken er placeret som nummer 9 og 10 på listen – med ejendomsvurderinger på knap 40.000 kroner pr. kvadratmeter.
Richelieus Alle i Hellerup topper listen med en kvadratmeterpris på 47.000 kroner.
De billigste veje ligger i Mors og Thy, hvor kvadratmeterprisen flere steder er under 2000 kroner.
Dr.dk (29. marts 2011)

Spar Nord Aabybro: Grunde hårdt ramt af prisfald og momspligt

Salget af grunde styrtdykker og ligger nu på det laveste niveau i flere år efter ny momslov trådte i kraft 1. januar 2011. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk og Spar Nord, der har analyseret markedet. Og ifølge Spar Nord Aabybro ser prisfaldet ud til at fortsætte.
Nye tal fra Boligsiden.dk og Spar Nord viser, at den nye momsregel har alvorlige konsekvenser for markedet for grundsalg. Salget af både helårs- og fritidsgrunde er styrtdykket, grundpriserne falder, og den gennemsnitlige liggetid er nu mere end halvandet år.
Ifølge Spar Nord Aabybro var der allerede sidste år en generel forventning om, at den nye momsregel ville få en negativ indvirkning på grundsalget. Man gik ud fra, at sælger og køber i praksis ville dele den nye momsforpligtigelse i forbindelse med et salg, og dermed ville grundpriserne alt andet lige stige med 10-15 procent. Det er bare ikke sket – tværtimod. …
Februar-tal fra Boligsiden.dk, der omfatter alle handler af helårs- og fritidsgrunde via mæglere, viser, at den gennemsnitlige salgspris i februar 2011 var 936.947 kroner. For et år siden lå den gennemsnitlige salgspris på 1.112.499 kroner – altså et fald på 16 procent. Men den nye momsregel tilfører yderligere salt til såret, og prisfaldet er i praksis meget større: …
Selv om priserne allerede er faldet meget, så er der ikke umiddelbart tegn på, at faldet stopper. De seneste tal fra Boligsiden.dk peger i retning af, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra februar til marts er faldet med yderligere 10 procent, så prisen nu er nede på 811 kroner per kvadratmeter.
NordjyskeUgeaviser.dk (29. marts 2011)

Huspriser holdt status quo i februar måned

Salgspriserne på landets villaer og rækkehuse ligger efter februar måned på præcis samme niveau som måneden forinden. Men der er store forskelle på udviklingen rundt om i landet, hvor der ses prisfald på op til 11 pct. Det viser nye tal fra www.boligsiden.dk.
Landets villaer og rækkehuse blev i februar måned handlet til en pris på i gennemsnit 1,8 mio. kr. Det er fuldstændig samme pris som i januar, og priserne rokker sig dermed ikke ud af flækken – set over den seneste måned. Men kigger man på udviklingen gennem de seneste 12 måneder, er priserne faldet med 6 pct. Det fremgår af nye salgstal fra www.boligsiden.dk.
NPinvestor.dk (28. marts 2011)