Pressen i uge 14: Rentestigning er et sundhedstegn

Huse til salg slår rekord

Mundvigene er svære at holde oppe for landets ejendomsmæglere i denne weekend.
Antallet af danske boliger til salg har aldrig været over 77.000 – indtil i går, hvor udbuddet satte ny rekord med 77.029. Det er over 6.000 mere end på samme dato sidste år, viser en dagsaktuel optælling, som Boligsiden har lavet for Danbolig.
”Vi er ikke glade for det. Den aktuelle stigningstakt er bekymrende, for det er svært at se, hvad der kan få udbuddet til at falde igen”, siger kommunikationschef Uffe Vind fra mæglerkæden Danbolig.
Stigningen sker i hele landet på nær hovedstaden, hvor udbuddet falder.
Umiddelbart kunne man tro, at det er godt for ejendomsmæglere at have meget på hylderne. Problemet er blot, at udbuddet boomer, fordi boligerne ikke bliver købt.
”Nu hvor der er udsigt til rentestigninger, kan vi desværre risikere, at vi får et endnu større udbud, fordi der kommer flere tvangsauktioner”, siger Uffe Vind.
Eneste lyspunkt er, at beskæftigelsen nu stiger igen, hvilket kan give lidt liv til det hensygnende boligmarked.
Mange boliger til salg er dårligt nyt for folk, som vil sælge, da de kan blive tvunget til at sænke prisen – men potentielt gode nyheder for førstegangskøbere, som har masser at vælge imellem.
Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet, for handelsaktiviteten på boligmarkedet er tæt på historisk lav. Det indikerer, at sælgerne ikke sætter priserne lavt nok til købernes smag.
Politiken, 1. sektion, side 6 (10. april 2011)

Store ejerlejligheder er steget over 10 procent

Mens store dele af boligmarkedet mange steder i landet ikke er kommet synderligt op i fart efter krisens indtog, tegner der sig et mere positivt billede, når det gælder markedet for store ejerlejligheder.
En opgørelse fra www.boligsiden.dk viser nemlig, at lejligheder, der er større end 75 kvadratmeter, i dag er 10 procent dyrere, end da markedet ramte bunden. På landsplan er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på lige godt 20.000 kroner mod 18.000 i maj måned 2009, hvor priserne nåede bunden.
Når det gælder de store ejerlejligheder i Århus og København, er der tale om en endnu mere markant udvikling end landsgennemsnittet.
– I København er priserne steget med 12 procent siden bundniveauet i maj 2009. I Aarhus nåede priserne det hidtil laveste niveau efter krisens indtog allerede i januar 2009, men siden er de steget med hele 20 procent, fastslår Boligsidens kommunikationsdirektør Birgit Daetz.
Priserne er dog svinget en del i Århus og er faktisk faldet siden september.
Birgit Daetz mener derfor, at man ikke skal drage for håndfaste konklusioner om prisudviklingen i den jyske hovedstad.
– Efter min mening bør man se udviklingen i Aarhus an i de kommende måneder, før man kan sige noget mere sikkert om, hvorvidt stigningen er af mere permanent karakter, slutter Birgit Daetz.
Boligsidens opgørelse er baseret på data fra OIS og omfatter alene tal vedr. salg af ejerlejligheder på mere end 75 kvm. Data dækker perioden januar 2006 og frem til i dag.
Sjællandske, 2. sektion, side 17 (9. april 2011)

Rentestigning lille effekt på boligsalg

En så beskeden rentestigning, som vi fik forleden, får næppe nogen betydning for boligmarkedet.
”0,25 procent er meget lidt i den store sammenhæng. Men kommer der flere stigninger i år, hvilket er forventningen, så vil det få en effekt,” siger kommunikationschef i Danbolig, Uffe Vind.
”Men når det er Risskov, vi taler om, så vil rentestigninger i det hele taget få en relativ lille effekt på pris og liggetid. Det er jo et meget attraktivt område, hvor der altid er større efterspørgsel end udbud. Det vil være en stramning at sige, at finanskrisen blot har været et bump på vejen.
Men prisniveauet afspejler, at en villa tæt på både vandet og midtbyen altid vil have købere.”
Uffe Vind mener, at vi skal over en procent i rentenstigning, før det kan aflæses på salget.
”Det er den korte rente, der påvirkes. Man vil kunne låne lidt færre penge. Og jo, højere renten er, jo mere skal man tjene for at have det samme forbrug,” siger han.
”Det er denne effekt, der kan påvirke hussalget.” Men han mener også, at den usikkerhed, forventninger til rentestigning giver i nogen grad bliver opvejet af de gode prognoser for beskæftigelsen.
”Der er en direkte sammenhæng mellem antallet af arbejdspladser og hushandler.
Og vi ser i øjeblikket, at der er færre arbejdsløse, end man fra centralt hold havde regnet med. Det er med til at give gode tal,” siger Uffe Vind.
Århus Stiftstidende, 1. sektion, side 12 (9. april 2011)

Nye retssager om digital tinglysning

En byge af retssager mod den danske stat er på vej i kølvandet på skandalen om den digitale tinglysning.
I går fik 1.500 boligejere den formelle tilladelse til fri proces mod staten. De 1.500 boligejere har alle lidt tab på mange tusinde kroner, fordi deres dokumenter er blevet forsinkede i den digitale tinglysning, der blev indført for halvandet år siden.
Boligejerne får hjælp til at køre et såkaldt gruppesøgsmål fra Danske Boligadvokater, og ved fri proces skal de ikke selv betale sagsomkostningerne, der nogle gange kan være større end tabet.
– Nu kan vi endelig gå videre med sagen. Vores advokat skal have udtaget en stævning, og det vil ske indenfor et par måneder, siger formanden for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen, til DR Nyheder.
Det vækker glæde hos foreningen Danske Ejendomsmæglere , der ser retssagen som helt essentiel i et land, hvor utrolig mange har ejerbolig.
– Jeg vil ikke sige, det er et lettelsens suk, vi drager, men tæt på. Det er dejligt, at de mennesker, der har lidt tab, kan få prøvet deres sag, siger formand for afdelingen på Sydsjælland, Helle Lynge fra Danbolig i Borup.
Hun mener, at problemerne kunne have været undgået, hvis Domstolsstyrelsen havde lyttet til ejendomsmæglere og advokater, inden den digitale tinglysning blev sat i værk.
– Set i bakspejlet skulle vi have fået lov til at køre en test, inden hele Danmark blev lukket ned, hvilket gjorde en stor forskel for rigtig, rigtig mange mennesker, siger Helle Lynge.
Brancheorganisationen Danske Advokater samler nu også ind til mere komplicerede sager med erhvervsdrivende og landmænd, der har lidt tab, fordi den digitale tinglysning har taget ekstremt lang tid.
Dagbladet Ringsted, 1. sektion, side 5 (8. april 2011)

Økonomer: Ingen grund til panik for boligejere

Med Nationalbankens forhøjelse af renten på 25 basispoint vinker Danmark måske endegyldigt farvel til de rekordlave renteniveauer, der fulgte efter finanskrisen. Det vurderer BRF Kredit.
– Renteforhøjelsen betyder, at den hidtidige rekord for lavest mulige pengepolitisk rente er en saga blot. Den lave rente holdt således lige knap 15 måneder. Nu skal man aldrig sig aldrig, men i skrivende stund er det næppe sandsynligt, at vi kommer ned i sådant et renteniveau igen. Der skulle trods alt en finanskrise af historisk styrke til for at bringe de ledende renter ned i det niveau, skriver Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRF Kredit, i en kommentar.
Nationalbankens udlånsrente er efter renteforhøjelsen på 1,30 pct. Der gik således kun et par timer fra, at den europæiske centralbank hævede renten med 25 basispoint, til Danmark fulgte efter.
BRF Kredit understreger, at renteforhøjelserne skal ses som et sundhedstegn for økonomien, idet opsvinget nu i højere grad er selvbærende. Derfor vil det ikke på kort sigt gå ud over boligpriserne.
– Det er vigtigt at se dagens renteforhøjelse som et udtryk for, at patienten i højere grad kan klare sig selv, og derfor ikke har brug for samme kunstige åndedræt som lige efter finanskrisen. Den underliggende økonomi klarer sig bedre, hvorfor der fremadrettet vil ske en vis normalisering af de lave renter. At det ville gå sådan, har længe været ventet, hvorfor betydningen for huspriser med videre vil være begrænset, skriver Mikkel Høegh.
Både BRF Kredit og Nordea understreger, at renteforhøjelserne ikke skal modtages med panik af boligejerne. Nordeas cheføkonom Helge Pedersen konstaterer, at selvom rente kan stige til 2,75 pct. næste år, så vil husholdningernes økonomi samtidig være tilsvarende styrket. …
– Vi skal regne med, at ECB nu langsomt hæver renten mod et mere normalt niveau. I første omgang bliver renten sandsynligvis hævet, så den når op på 2 procent i starten af 2012, siger Frank Øland Hansen.
Han mener, at der vil gå adskillige år, inden renten når op på et ”neutralt niveau”, som er 3,5 procent.
Epn.dk (7. april 2011)

Håb for forgældede husejere

Købte man drømmevillaen på toppen i 2007, vil man i gennemsnit kunne sælge huset uden tab om tre år.
Stavnsbåndet er på vej til at blive ophævet for mange af de omkring 150.000 husejere, der har lånt til køb af hus, lige før den næsten lodrette rutsjetur for priserne begyndte i 2007.
Det er boligejere, der i dag skylder mere i deres boliger, end de i øjeblikket kan sælges for.
Trøsten kommer fra Realkreditforeningen, der med nye beregninger konkluderer, at mange tusinde boligejere vest for Storebælt allerede om tre år vil kunne sælge de huse, som de købte i 2007, uden at skulle stå tilbage med gæld. Og det til trods for, at markedsværdien på boligerne siden er raslet ned.
Har man derimod købt sin bolig med afdragsfrie lån i 2007, er udsigterne fortsat stavnsbinding, så langt øjet rækker.
”Har man afdraget i fem-seks år, kan det være den forskel, der afgør, om man er økonomisk stavnsbundet til sin bolig eller ej,” siger direktør for rådet Karsten Beltoft.
Analysen bygger på et gennemsnitlig hus på 140 kvm, og tager udgangspunkt i en tommelfingerregel om, at man afdrager 2-3 pct. om året på et 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Efter fem år vil man således have afdraget mindst 10 pct. af gælden.
Epn.dk (6. april 2011)

Boligejere i hovedstaden overser mulighed

De fleste boligejere i hovedstaden vælger et fastforrentet lån for at være sikre på ydelsen. Mange overser imidlertid de betydelige gevinster, der kan være for at reducere restgælden. Det viser en ny undersøgelse blandt de københavnske boligejere.
I de senere år har lån med variabel rente vundet frem, fordi renten har været meget lav. Men mange boligejere glemmer de økonomiske konverteringsgevinster, der kan være ved de fastforrentede lån. Det fremgår af en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov Zapera har foretaget for Realkredit Danmark. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem boligejere i hovedstaden med fastforrentede lån primært har valgt denne lånetype for at være sikker på den månedlige ydelse. Kun 13 procent af boligejerne i hovedstaden har primært valgt et fastforrentet lån for at kunne nedbringe deres restgæld ved konvertering.
– Det er naturligt, at boligejerne med fastforrentede lån først og fremmest tænker på deres månedlige ydelse. Men i mine øjne burde argumentet om muligheden for at nedbringe restgælden faktisk veje mindst lige så tungt, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig i Realkredit Danmark. Han bliver bakket op af regionsdirektør Henrik Christensen i Danske Bank Region Storkøbenhavn:
– Stiger renten, hvilket der er udsigt til, så betyder det automatisk, at kursen på ens realkreditlån falder. Og dermed bliver ens gæld lavere, hvis man vælger at indfri eller omlægge sit lån. Der er ingen tvivl om, at det er en af de helt store fordele ved fastforrentede lån, som mange overser.
Hvidovre Avis, magasinet, side 4 (5. april 2011)

Dit hus er en dårlig investering

Den er god nok. Boligen er og bliver en elendig investering. Det fremgår af beregninger, som Nordea har foretaget for Politiken mandag, og som sammenligner afkast og risiko for henholdsvis boliger og aktier set over de sidste 50 år.
”Forskellen er helt eksorbitant. Det overraskede mig voldsomt. Du kunne være endt op med ni huse …”, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea.
For det første giver aktier ikke et bedre afkast end boliger – de giver et meget bedre afkast.
Købte man i 1956 et hus til 100.000 kroner, ville det være fire millioner værd i dag. Købte man i stedet aktier, ville de være 35 millioner værd. Købte man det samme hus i 1993, ville det have kostet 1,4 millioner kroner, og gevinsten ved salg i dag ville altså have været 2,6 millioner.
Havde man investeret pengene i aktier i stedet for huset, ville afkastet have været seks millioner kroner. Den eneste bolig købt i 1993, der har slået aktiemarkedet, er et parcelhus på Frederiksberg – selv København kan ikke følge med aktierne.
”Moralen i det her er, at man skal opfatte boligen som noget, der giver en nytte i hverdagen – man skal ikke putte penge i den, fordi man jagter det bedste afkast”, siger Helge Pedersen.
”Skal man endelig gøre det, skal man være sikker på, at man gør det et sted, hvor værdien er virkelig langtidsholdbar.”
Politiken.dk (4. april 2011)

Mæglere: Gør afdragsfrie lån lovpligtige

Afdragsfrie lån reducerer boligejernes sårbarhed overfor økonomiske kriser, mener de.
Ejendomsmæglerkæden Realmæglerne kommer nu med et bemærkelsesværdigt indspark i debatten om de omstridte afdragsfrie realkreditlån.
De afdragsfrie lån har den seneste tid stået i skudlinjen og er blevet beskyldt for at være direkte medvirkende til det skrøbelige boligmarked, men Realmæglerne mener, at det vil være en stor fejl af afskaffe lånene.
I modsætning til Nationalbankdirektør Nils Bernstein og en lang række økonomiske eksperter, mener Realmæglerne, at de afdragsfrie lån er et genialt produkt, ikke mindst for førstegangskøbere, der har fuldt finansieringsbehov og dermed ikke blot burde være et tilbud, men et lovkrav.
Ifølge Niels Brandt, der er direktør for Realmæglerne, vil det være en stor fejl at afskaffe de afdragsfrie lån, da boligejerne dermed mister muligheden for at forhøje ydelsen på deres dyre banklån og afvikle gælden hurtigt.
Han mener, at det er almindelig sund fornuft, at man afvikler gæld med høj rente før man afvikler gæld med lav rente, og det giver de afdragsfrie lån ifølge Niels Brandt boligejerne mulighed for.
”Problemet med de afdragsfrie lån ligger ikke i selve lånene, men i bankernes kreditvurdering af boligkøberne, som for nogle tilbage givetvis ofte var for lempelig. Men at afskaffe eller begrænse adgangen til afdragsfrie realkreditlån på den konto, vil være en stor fejl. Man afskaffer jo heller ikke erhvervslån, fordi nogle banker har overbelånt erhvervsejendomme,” siger Niels Brandt.
Epn.dk (Erhverv På Nettet) (4. april 2011)