Pressen i uge 7: Boligejere sparer 1,2 mia. på låneomlægninger

Kælder giver mere bolig for pengene

En kvadratmeter kælder koster væsentligt mindre end en kvadratmeter i resten af huset.
140 kvadratmeter ren beboelse – eller 172 kvadratmeter hus fordelt på 122 kvadratmeter beboelse og 50 kvadratmeter kælder? Det er helt op til dig og din familie – for prisen på landsplan er nøjagtig den samme, skriver Søndagsavisen.
”De fleste huskøbere har et fast beløb, de kan købe hus for. Men faktisk er det muligt at få sig et større hus, hvis man er villig til at veksle lidt beboelsesareal til en stor kælder,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Den store fordel ved en kælder er, at man får flere kvadratmeter for det samme boligbudget. En kvadratmeter kælder koster nemlig væsentligt mindre end en kvadratmeter i resten af huset. Ulempen er, at det er yderst sjældent, at en kælder er godkendt til beboelse.
Realkreditrådet har set på, hvor mange kvadratmeter beboelse man må give afkald på, hvis man som udgangspunkt har råd til et hus på 140 kvadratmeter, og man godt vil have en kælder på 50 kvadratmeter.
Mest for pengene får man i Region Nordjylland. Her må man blot give afkald på 14 kvadratmeter boligareal for at få 50 kvadratmeter kælder.
I stedet for at få 140 kvadratmeter beboelse får man altså 176 kvadratmeter hus til den samme pris fordelt på 126 kvadratmeter beboelse og 50 kvadratmeter kælder.
Så er kvadratmeter til værksted, bordtennis eller vaskerum i kælderen noget dyrere Region Sjælland. Her må man give afkald på 22 kvadratmeter beboelse til gengæld for de 50 kvadratmeter kælder. Det giver et samlet areal på 168 kvadratmeter.
Epn.dk (19. februar 2011)

Skat rammer ved siden af

Forskellen mellem vurderingsprisen og salgsprisen er enorm hos de dyreste og billigste huse i 2010.
Uligheden i samfundet viser sig ikke kun på lønsedler og cv’er. Den viser sig også i hushandler, hvis man skal tro en stikprøve, Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget over boligmarkedet.
En liste med de privathuse, der blev solgt dyrest og billigst i hver region sidste år, afslører, at salgsprisen for de dyre huse er langt højere, end den seneste ejendomsvurdering angiver.
I Skagen blev en villa eksempelvis vurderet til 8,5 mio. kr. i 2009 – og solgt for 14 mio. kr. et år senere.
I Silkeborg blev en villa vurderet til 10,5 mio. kr. og solgt for 21 mio. kr., og i gennemsnit er salgsprisen for det dyreste hus i hver region 72 pct. højere end den seneste vurdering, viser beregningen.
Omvendt er de billigste huse blevet solgt til en langt lavere pris, end de var vurderet til, så her har ejerne – der ofte er i økonomisk bekneb i forvejen – fået sig en kedelig overraskelse.
Skats ejendomsvurderinger er baseret på salgspriser i et givent område samt boligens størrelse, alder, stand og beliggenhed, og det rækker ikke altid, mener Nordeas senioranalytiker og boligekspert, Troels Theill Eriksen.
”Metoderne har tilsyneladende svært ved at fange de virkelige ekstremer i markedet i skikkelse af de allerdyreste og de allerbilligste boliger, som jo har helt unikke egenskaber,” siger han.
Eksempelvis kan en ekstremt billig bolig være plaget af trafikstøj eller forurening, ligesom der kan være tale om et dødsbo solgt på tvangsauktion, mens en dyr bolig måske er så ekstravagant, at den helt sprænger skalaen.
Tallene viser, at køb og salg af ejendomme i sig selv kan være med til at øge uligheden mellem de rigeste og fattigste i det danske samfund, mener John Andersen, som er professor og sociolog ved Roskilde Universitetscenter og bl.a. forsker i byudvikling.
”Forskellen mellem rige og fattige boligejere bliver større, end den relativt set var i forvejen, og det tyder på, at der er nogle mangler i det offentliges evne til at vurdere boligerne. Desuden afspejler det, at lavindkomstgruppen er mere forsigtig og tilbageholdende på boligmarkedet, mens højindkomstgruppen ikke mærker arbejdsløsheden og reallønsnedgangen,” siger John Andersen, som understreger, at han alene udtaler sig på baggrund af Jyllands-Postens stikprøve.
Epn.dk (18. februar 2011)

Året starter med prisfald på boligmarkedet

Året 2011 starter med dårlige nyheder til boligejerne – men gode nyheder til dem, som gerne vil være boligejer.
På landsplan faldt priserne på huse med 1,4 procent i januar, mens prisen på ejerligheder generelt faldt med mere beskedne 0,5 procent. Det viser årets første prisindeks fra Home.
Huspriserne faldt i alle andets regioner i januar på nær Region Midtjylland, der oplevede en prisstigning på 0,7 procent.
Værst gik det ud over boligejerne i Region Sjælland, hvor huspriserne er nede med 3,1 procent fra december til januar.
Dernæst kommer Region Hovedstaden, hvor faldet lyder på 1,9 procent. I Region Syddanmark er huspriserne faldet med 1,2 procent, mens huspriserne i Region Nordjylland er faldet med bare 0,2 procent.
De største udsving på markedet for ejerlejlighed findes i Region Hovedstaden, hvor priserne faldt med 1,4 procent, mens priserne steg med hele 3,1 procent i Region Midtjylland.
Epn.dk (18. februar 2011)

Scor kassen med fast rente

Lån med fast rente har givet låntagerne markant lavere renteudgifter, viser opgørelse.
Sidste år har ca. 86.000 låntagere skilt sig af med deres fastforrentede lån med seks procent i rente, og langt de fleste har udskiftet med et fastforrentet lån på fire procent.
Det svarer til en omlægning af seks-procents lån for omkring 60 mia. kr., mens der er optaget nye lån med fire procent i fast rente for cirka 100 mia.kr.
Det har samlet set givet låntagerne en besparelse på 1,2 mia. kr. ved omlægningen, samtidig med, at låntagerne både afdrager mere på gælden og har sikret ydelsen i op til 30 år
Det viser nye tal fra Realkreditrådet.
”Det er ingen hemmelighed, at rentetilpasningslånene har givet boligejerne lavere renteudgifter, men det har lån med fast rente også. Hundredtusind låntagere har fået glæde af de lave renter på fastforrentede lån. Og det er noget, der gavner dansk økonomi ikke bare i år, men også i årene fremover. Låntagere med en lav fast rente på deres lån beholder nemlig typisk lånet i mange år,” siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet, i en kommentar til opgørelsen.
Låntagerne afdrager desuden automatisk mere på deres lån, når lånet har en lavere rente. Ændringen fra seks pct. i rente til fire pct. betyder nemlig, at låntagerne samlet set afdrager 225 mio. kr. mere af deres gæld.
Tilstrømningen til lån med fire pct. i fast rente betyder, at låntagerne er bedre rustet til fremtiden.
”Låntagerne både afdrager mere på gælden og har samtidig sikret ydelsen i op til 30 år. Desuden kan man komme ud af lånet med en lavere gæld end udgangspunktet, hvis renterne stiger i tilstrækkelig grad,” siger Jan Knøsgaard.
Opgørelsen viser videre, at der var mange, der optog fire pct. lån, da de lå tæt på kurs 100, og den effektive rente var lav.
”Udviklingen viser, at boligejere følger med i renteudviklingen og optager lån, når de vurderer, at det er økonomisk attraktivt,” påpeger Jan Knøsgaard fra Realkreditrådet.
Epn.dk (17. februar 2011)

Andelsboligejere slap for store fald

Skat er nu klar med den nye vurdering på andelsboliger, og den viser, at vurderingerne på landsplan kun er faldet med 2 procent. Det skriver Søndagsavisen i den kommende udgave.
Skats egen foreløbige prognose fra januar talte om fald i vurderingerne på 10 procent i de store byer som Aarhus og Aalborg, men endelige vurdering viser imidlertid, at Aarhus slap med et fald på mellem én og tre procent, mens faldet i Aalborg blev begrænset til syv procent.
”Set i forhold til prognosen viser den endelige statistik altså, at der kun bliver tale om et mindre fald i Aarhus, hvor vi i prognosen forudså et fald på op til 10 procent. Forskellen på prognose og statistik skyldes, at niveauet i Aarhus blev justeret en smule efter at prognosen var udarbejdet,” siger skattedirektør Jens Perch Nielsen til Søndagsavisen.
Også andelsboligejerne i København og på Frederiksberg, der huser langt de fleste af landets andelsboliger, slap med skrækken.
Flere eksperter havde forudset et fald på mellem 10 og 20 procent, men her landede vurderingerne på et rent nul i forhold til den seneste vurdering i 2008, skriver ugeavisen.
Epn.dk (16. februar 2011)

IT-entreprenør ny chef for Boligsiden

Danmarks mest besøgte boligside får ny adm. direktør. Valget er faldet på den 43-årige Christian Majgaaard, der blandt andet har stået i spidsen for musik- og filmbutikken Boxman.
”Christian Majgaard har været med i onlinebranchen helt tilbage fra 90’erne, hvor han med succes har drevet en række internetvirksomheder, senest rejseportalen Globalisers, som står over for sit internationale gennembrud med en helt ny model for onlinesalg af rejser. Han har nogle spændende idéer til, hvor vi kan bringe Boligsiden hen, og jeg ser meget frem til samarbejdet med ham,” siger Per Rasmussen, bestyrelsesformand for Boligsiden.
For godt to år siden blev Boligsiden et selvstændigt aktieselskab, og i januar 2011 rundede man for første gang over 2 mio. besøgende i løbet af en måned. Særligt Christian Majgaards IT-kompetencer er baggrunden for valget af netop ham som kommende adm. direktør.
”Han har stor erfaring inden for IT, og det vil vi få stor gavn af. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke fortælle nærmere om, hvad det konkret kommer til at betyde for Boligsiden, men der er ingen tvivl om, at Christian Majgaard vil kunne tilføre os en masse nytænkning,” siger Birgit C. Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.
Borsen.dk (16. februar 2011)

Boligfremvisninger er et slaraffenland for indbrudstyve

Man kan ikke være sikker på, at det kun er interesserede købere, der tropper op, når ejendomsmægleren holder åbent hus.
Også indbrudstyve benytter chancen for i ro og mag at orientere sig om designermøbler og -lamper, når en bolig sættes til salg.
”Det er en metode, som indbrudstyvene fortæller om, når vi har dem til afhøring. Det er ikke sikkert, at det er dem selv, der møder op til åbent hus. Det kan være, at de sender en kæreste eller en anden person, som ikke vækker opsigt”, fortæller kriminalassistent René Letvad fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Pol.dk (16. februar 2011)

Flere boligejere får pengene hjem igen

Flere kan nu få de penge hjem igen, som de betalte for deres bolig før nedturen på boligmarkedet for alvor satte ind. Det viser en ny opgørelse fra Realkredit Danmark.
– I forhold til slutningen af 2009 kan nu mere end 20.000 boligejere i dag få prisen hjem for den bolig, de har købt gennem de seneste år, siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.
Der er stadig 137.000 bolighandler, hvor den aktuelle markedspris er lavere end på købstidspunktet. Men det er et klar fremskridt.
– Det er det laveste niveau siden starten af 2009, og for første gang siden bolignedturen satte ind i den sidste del af 2006, er der altså tale om et reelt knæk på den negative kurve, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Lejlighedspriserne i både København og Østjylland er oppe med i omegnen af 10 procent siden priserne nåede bunden i sommeren 2009, og det samme er parcelhuspriserne i Københavnsområdet og Nordsjælland.
– Trods bedringen kommer vi dog ikke udenom, at rigtig mange danskere er blevet ramt af bolignedturen – det afspejler de 137.000 handler med al tydelighed, siger cheføkonomen og fortsætter:
– Når det er sagt, så dækker dette tal over store forskelle på tværs af boligkøberne. Nogle har i øjeblikket kun udsigt til et mindre tab på boligen, mens der er andre, der står til store formuetab.
Epn.dk (15. februar 2011)