Skattehuller, sjusk og erstatningskrav

Andelsboliger er skattehul for mor og far

Nye vedtægter i boligforeningerne kan spare forældre for arveafgift ved salg til børnene
Krisen på boligmarkedet får flere og flere andelsboligforeninger til at ændre vedtægterne og lukke op for forældrekøb, hvor forældrene køber boligen og lejer den ud til barnet. Det skriver Søndagsavisen.
Men forældrekøb er ikke kun en mulighed for at skaffe sit barn et sted at bo. Forældrekøb gør det også let for forældrene at omgå arveafgiften, hvis de senere sælger andelen for en slik til barnet.
I foråret erkendte Skattevæsenet overfor Søndagsavisen, at der ikke blev ført systematisk kontrol med, om der snydes i forbindelse med familiehandler med ejerlejligheder. Og når det gælder andelsboliger, er muligheden for at blive opdaget endnu mindre.
”Bliver en andelsbolig solgt under handelsværdien, skal der betales gaveafgift. Men det er et spørgsmål, om Skat kan efterprøve prisen, da der ikke er nogen åbenlys kontrolmulighed. Når det gælder andelslejligheder, foreligger der hverken en offentlig vurdering eller oplysninger om købs- og salgspriser,” siger advokat Henrik Qwist, partner i Nielsen & Thomsen Advokater.
Når skattemyndighederne hverken kender salgsprisen eller foretager en offentlig vurdering af andelslejligheder, skyldes det ifølge funktionschef i Skat Bjarke Køhler, at det ikke er boligen, man køber og sælger, men et andelsbevis.
”Men det ændrer ikke ved, at der skal betales gaveafgift, hvis man sælger den for mindre, end den er værd. Det har man pligt til at opgive,” siger Bjarke Køhler.
Gaveafgiften er på 15 procent efter et bundfradrag på 58.700 kroner. Sælger man således en andel til børnene for 50.000 kroner, selv om handelsværdien er på 600.000 kroner, sparer barnet omkring 75.000 kroner.
I ABF, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, er man ikke glad for, at forældrekøb er ved at vinde indpas på andelsboligområdet.
”Forældrekøb er passivt medlemskab, og det duer ikke i en andelsboligforening. Det er ikke noget, vi kan forhindre. Vi ser også, at det sniger sig ind, når nye foreninger bliver stiftet,” siger Jan Hansen, der er direktør i ABF.
Epn.dk (7. november 2010)

Mæglere melder hus forbi om sagkyndige

Ejendomsmæglerne afviser kritik: Vi er ikke med ved udpegning af byggesagkyndige.
Ejendomsmæglerne melder klart hus forbi i debatten om bygningssagkyndige, der er for tæt på mæglere og sælgeren af et hus og derfor pynter på husets niveau i tilstandsrapporten.
Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, peger på, at mæglerne siden en lovændring omkring 2004 ikke har noget at gøre med valg af bygningssagkyndig.
Vi nævner ingen navne
– Vi gør som forening meget ud af, at der ikke må komme et navn på en sagkyndig over en ejendomsmæglers læber, siger Steen Winther-Petersen.
Der er atter kommet lup på tilstandsrapporten med en sag fra Næstved, hvor et par fik en stor erstatning efter en mangelfuld tilstandsrapport.
Ifølge Steen Winther-Petersen udpeges de bygningssagkyndige i dag enten via forsikringsselskaber eller via lister over sagkyndige – lister, der er bredt tilgængelige.
– Hvis man skal rette en kritik, må det være mod forsikringsselskaberne, der har kontakt til for eksempel de ingeniørfirmaer, der står bag rapporterne, siger Steen Winther-Petersen.
Han mener dermed, at der kan være grund til at holde øje med, at ingeniørfirmaerne kan blive afhængige af at fastholde den store omsætning via aftaler med forsikringsselskabet.
Ifølge ejendomsmæglernes formand har lovændringen virket udmærket, og den er suppleret med højere krav til selve tilstandsrapporten.
Han har ikke den store tro på, at man kan samle udpegningen af bygningssagkyndige hos Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det vil stride imod en tendens mod at deregulere og lade erhvervene selv stå for regulering, påpeger han.
Epn.dk (4. november 2010)

Husejer får rekorderstatning efter boligsjusk

2,4 mio. kr. Så meget er ægteparret Anders og Brenda Petersen fra Næstved blevet tilkendt i erstatning ved byretten i Næstved efter flere års kamp med en byggesagkyndig og dennes forsikringsselskab.
”Vi er virkelig glade, puha, jeg skal lige samle mig lidt. Det kan næsten ikke blive bedre,” lyder det fra Anders Petersen, da epn.dk fanger ham på telefonen umiddelbart efter, at byretten har fældet sin dom.
Det hele begyndte, da ægteparret i 2001 købte et parcelhus i Næstved. Det gjorde parret på baggrund af en tilstandsrapport, der konkluderede, at ”ejendommen er i generelt god stand med en pæn vedligeholdelse, enkelte reperationer må påregnes.”
På trods af dette bemærkede ægteparret flere ting de første år, hvor de tænkte ”det var sgu da mærkeligt,” fortæller Anders Petersen til epn.dk.
Problemerne slog de hen i forvisning om, at tilstandsrapporten havde konkluderet, at der ikke var noget alvorligt galt med huset, men da Anders Petersen og konen havde boet i huset i fire år, skulle vinduer og døre skiftes ud:
”Og så kom tømreren ind og spurgte os, om hoveddøren skulle stå lige med vatterpasset eller følge huset,” siger Anders Petersen.
Efter at have gået en runde med håndværkeren fandt ægteparret ud af, at der var noget helt galt med huset.
”Huset er langt, langt fra i den stand, der er beskrevet i tilstandsrapporten,” siger Anders Petersen
Det viste sig siden, at den byggesagkyndige tilbage i 2000 – året før ægteparret købte huset – havde lavet en anden tilstandsrapport på huset, som konkluderede, at der var en række problemer med meget vitale dele af huset.
Senere undersøgelser har desuden påvist, at huset er sunket ca. 15 centimeter, slår revner i inder- og ydermur og i dag fremstår usælgeligt.
I 2006 troede ægteparret, at sagen havde fundet sin afslutning, da Ankenævnet for Huseftersyn tildelte Anders og Brenda Petersen en rekorderstatning på 1,6 mio. kr.
Men den byggesagkyndiges forsikringsselskab, Thisted Forsikring, ville ikke anerkende dommen og foreslog i stedet en alternativ udbedringsmetode, der ville koste 600.000 kr.
”Nu har det kørt i snart fem år, hvor vi har kæmpet mod den byggesagkyndige og hans forsikringsselskab, som har gjort alt, de kunne, for at trække sagen ud,” siger Anders Petersen.
Derfor endte sagen i byretten, som nu har besluttet at tilkende ægteparret den rekordhøje erstatning på 2,4 mio. kr. Når beløbet er 800.000 kr. højere, end det Ankenævnet tilkendte parret i 2006, skyldes det renter og sagsomkostninger.
Anders og Brenda Petersen håber, at der nu er sat punktum i sagen.
”Forsikringsselskabet har 14 dage til at beslutte, om det vil anke sagen til landsretten, men nu beder vi til, at de vil slippe taget i os,” siger Anders Petersen.
Epn.dk (3. november 2010)

Så store er rabatterne i din kommune

Danske boligkøbere forventer afslag i prisen. Og det får de, viser ny opgørelse fra Boliga.dk over forskellen på udbuds- og salgspriser i tredje kvartal af 2010.
Der er ikke meget, der har ændret sig på villamarkedet, siden boligmarkedets rædselskvartal i sensommeren 2008.
Dengang gav de gennemsnitligt 5,4 procent i afslag i forhold til den sidst kendte udbudspris, mens sælgerne i dag giver nedslag i prisen på 5,8 procent, viser nye tal fra Boliga.dk.
Sælgerne af lejligheder er til gengæld lidt mere tilbageholdene med rabatterne end de var under boligmarkedets værste måneder under krisen. I efteråret 2008 gav sælgerne af ejerlejligheder i gennemsnit en rabat på 5,9 procent mod 4,4 procent i det seneste kvartal af 2010.
På villamarkedet har køberne haft de bedste vilkår i Lolland Kommune og i Guldborgsund Kommune, der dækker Falster. I førstnævnte tilfælde har sælgerne været nødsaget til at høvle 11,2 procent af udbudsprisen, mens man i Guldborgsund har givet 9,2 procent i rabat.
Nordjyske Frederikshavn Kommune indtager tredjepladsen på huslisten med et gennemsnitligt nedslag på 8,9 procent, før køber og sælger er blevet enige.
Omvendt har villasælgerne i Hillerød Kommune, Greve Kommune og Allerød Kommune været hårde ved forhandlingsbordet, eftersom man her blot har givet henholdsvis 3,1, 3,6 og 3,8 procent i rabat.
Hvad angår ejerlejligheder, har køberne har haft bedst held med at prutte om prisen i Randers Kommune, hvor de i snit har fået et prisnedslag på 7,2 procent, mens sælgerne i Århus har holdt fast i priserne og blot givet et afslag på tre procent af prisen.
Dr.dk (3. november 2010)

Store nedslag i huspriserne

Sælgeren får sjældent, hvad han eller hun vil have, når de sælger hus her på øen.
7,8 procent bliver der i gennemsnit slået af prisen, før der kan gives hånd på en bornholmsk hushandel.
På landsplan bliver der i gennemsnit kun givet 5,8 procent af udbudsprisen, viser en opgørelse fra Boliga.dk for tredje kvartal i år.
Bornholm ligger 14. pladser efter Lolland, hvor der ryger mest af udbrudsprisen, nemlig hele 11,2 procent.
Dr.dk (3. november 2010)

Vi betaler gerne ekstra for skov

Villaer tæt på skov bliver i dag udbudt til salg 25 pct. dyrere end gennemsnittet for villaer i Danmark. Til gengæld har afstanden til skov ingen indflydelse på priserne for sommerhuse. De danske villaejere vil gerne betale ekstra for at bo tæt på fuglesang og grønne trætoppe. I oktober måned var der på landsplan 1.023 villaer til salg, der lå inden for 100 meter af en skov, og de var udbudt hele 25 pct. dyrere end gennemsnittet for danske enfamiliehuse.
Det viser nye tal fra www.boligsiden.dk, der til gengæld viser, at en beliggenhed tæt på skov ikke har nogen indflydelse på prisen på sommerhuse – tværtimod.
”Nærhed til skov – lige så vel som til vand – er et attraktivt salgsparameter for helårshuse. Det samme kan man til gengæld ikke sige for sommerhuse, hvor gennemsnitsprisen faktisk stiger jo længere væk, du kommer fra skoven,” siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Danskerne vil altså ikke betale mere for et sommerhus, der ligger tæt på skov. Sommerhuse, der ligger inden for 200 meter af en skov, koster i gennemsnit 19.000 kr. pr. kvadratmeter, og det er en pris, der ligger 500 kr. under, hvad et gennemsnitligt dansk sommerhus koster.
”Selv om det kunne tyde på, at vi ligefrem foretrækker at komme længst muligt væk fra skoven, når vi holder fri i sommerhuset, er der nok en anden årsag. Vores mere end 7.300 kilometer kystlinje gør det oplagt at lægge sommerhusområderne ved havet, og det er nok det, vi skeler mest til, når vi vælger sommerhusområde,” siger Birgit Daetz.
Finans.tv2.dk (2. november 2010)

700 tinglysningsofre kræver erstatning

Hundredvis af bolighandlende, der har tabt penge på det store tinglysningskaos, kræver nu erstatning. Det skriver Jydske Vestkysten.
På lidt over en måned har omkring 700 tingslysningsofre meldt sig til det gruppesøgsmål mod staten, som Danske Boligadvokater åbnede for forhåndstilmeldinger til i slutningen af september. Og der kommer flere til dag for dag, oplyser brancheforeningen.
– Jeg tror, vi kommer til at tælle i tusinder, når vi endelig går i gang, siger foreningens formand, Jan Schøtt-Petersen, til Jydske Vestkysten.
Han oplyser, at der er en stævning på trapperne.
De mange danskere kom i klemme i forbindelse med det kaos, der opstod, da tinglysningen i september 2009 blev gjort digital.
Det skulle gøre sagsbehandlingen nemmere, hurtigere og billigere. Men i systemets første levetid var der lange ventetider, og mange husejere tabte flere tusinde kroner, fordi de skulle betale ekstra høje renter, mens de ventede på at få behandlet deres boligsag.
– Alt lå stille. Systemet var fuldstændig underdrejet og intet fungerede. Så når vi sendte vores kunders fuldmagter ind skete der intet, fortæller advokat Claus Witt fra Ret&Råd Advokaterne i Haderslev.
Fristen på at få sit skøde tinglyst er sat til ti dage, men i 20.000 bolighandler var ventetiden over en måned, hvor det økonomiske tab voksede dag for dag.
Epn.dk (2. november 2010)