Klimakommissionen foreslår, at vi skal tvinges til at isolere vores boliger meget bedre. For selv om energiforbedringer i boligen betaler sig, gør vi paradoksalt nok ikke meget i den retning. Flere og flere går imidlertid hårdt til værks og river simpelthen det gamle hus ned og bygger et nyt, når der handles hus.
Gamle rønner rives ned
Gamle huse med nye køkkener, tage og tilbygninger bliver et stadigt mere sjældent
syn i de danske villakvarterer. Når der handles hus foretrækker flere at rive det
gamle hus ned og bygge et spritnyt op fra bunden.
– Det er en tendens, som vi især har set inden for de seneste to-tre år. Specielt i de større byer som København og Århus. Vi har ikke noget eksakt tal på udviklingen, men vi kan se på tallene fra
vores medlemmer, at de i stigende grad bliver bedt om at rive det oprindelige hus
ned, inden de opfører et nyt, siger chefkonsulent Mads P. Gede fra Dansk Byggeri.
Jyllands-Posten Living, side 79 (30. oktober 2010)
Modstand mod tvungen energiopsparing
Dansk Byggeri er positiv.
– Kommissionens forslag om, at bygningsejere skal bidrage til en energisparekonto, der kan bane vejen for energirenoveringer, er god. Til gengæld er det efter Dansk Byggeris opfattelse ikke nogen god idé at lade de årlige indbetalinger være bestemt af bygningens energimærke og areal, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.
Dansk Byggeri mener, at en energisparekonto i stedet skal finansieres af den enkelte bygnings faktiske CO2-udledning.
Bolius (30. september 2010)
Århusianske andelsboliger væsentligt billigere end københavnske
Mens ejerlejlighederne i Århus nu er landets dyreste, kan man i Jyllands største by spare omkring 20 pct. på en andelsbolig sammenlignet med København. Det viser helt nye tal fra www.boligsiden.dk.
Mens priserne på ejerlejligheder i Århus er landets højeste, ser det noget anderledes ud med markedet for andelsboliger i Smilets By. Her ligger priserne nemlig et pænt stykke under prisniveauet for landet som helhed og endnu længere er der til københavnske tilstande.
Det viser nye tal fra www.boligsiden.dk, som har indsamlet salgsdata fra landets ejendomsmæglere.
“Den gennemsnitlige andelsbolig i Århus koster 600-650.000 kroner, hvilket er op imod 15 pct. under den gennemsnitlige salgspris på landsplan og 25 pct. lavere end prisen i København,” siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Mens prisen for andelsbeviset altså er en del lavere i Århus, forholder det sig modsat med en ydelse, man hver måned skal af med til andelsboligforeningen for at bo i boligen.
“Den månedlige ydelse ligger på rundt regnet 4.500 kroner for de andelsboliger, som mæglerne i Århus sælger. Det er et stykke over niveauet i København, hvor ydelsen gennemsnitligt er godt 20 pct. lavere,” siger Birgit Daetz.
Ydelsen er også højere i Århus, nemlig 12,5 pct. højere, når man sammenligner med resten af landet. Der kan være flere grunde til forskellene, og en af dem er utvivlsomt sammensætningen af boligmassen i byerne.
“I København er langt de fleste andelsboligforeninger stiftet i ejendomme, som er bygget i slutningen af 1800-tallet og starten af forrige århundrede – altså før Første Verdenskrig.
Hvis man så ikke har fået lavet de vilde forbedringer med nyt tag og så videre, er den månedlige ydelse også kun blevet påvirket i moderat grad,” forklarer Birgit Daetz.
Brædstrup Avis 29. september 2010, 1. sektion, side 16
Ti procent billigere at bo på landet
Vælger man drømmen om en landejendom, får man oven i hatten mere end 20 gange så meget jord at boltre sig på, som hvis man på en gennemsnitlig parcelhusgrund.
Drømmen om en landejendom midt i den grønne natur med høns og en hest eller to lever i bedste velgående hos mange danskere. Og vælger man at udleve drømmen om livet på landet, kan det faktisk lade sig gøre væsentligt billigere, end hvis man bosætter sig i byen eller i forstæderne.
Nye salgstal fra www.boligsiden.dk viser, at det i gennemsnit er 10 pct. billigere pr. kvadratmeter at købe en landejendom frem for et parcelhus.
Salgsprisen har nemlig længe ligget temmelig stabilt lige i underkanten af 14.000 kroner, mens det gennemsnitlige danske parcelhus handles til en pris på cirka 15.200 kroner.
– Parcelhuset er vores foretrukne boligform, hvilket er en del af forklaringen på prisforskellen.
Populariteten afspejles naturligvis i prisen, men er man frisk på at kigge ud af byen, får man altså mange flere kvadratmeter for pengene, siger Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Et hus på landet betyder også langt mere plads i forhold til en bolig i byen. Den gennemsnitlige landejendom er på 180 kvadratmeter, mens det traditionelle parcelhus er 140 kvadratmeter stort. Dertil skal man lægge, at der næsten ingen grænser er for, hvor stor en grund, man får at boltre sig på.
– Den gennemsnitlige parcelhusgrund er på 1.500 kvadratmeter, mens landejendommene er mere end 20 gange større med deres i gennemsnit godt 34.000 kvadratmeter.
Det er jo blandt andet den slags, man prioriterer, når man flytter fra byen og ud på landet. Og selv om jord koster penge, er det faktisk kun godt og vel en kvart million dyrere at købe en landejendom, siger Birgit Daetz.
Den gennemsnitlige salgspris ligger på knap 2,4 millioner kroner for en landejendom, mens parcelhusene bliver solgt for lige over 2,1 millioner kroner.
Budstikken, bolig sektion, side 4 (29. september 2010)
Her kan det bedst betale sig at prutte om prisen
Er prisen på en bolig til forhandling?
Svaret er et rungende “ja”.
En bolighandel i Danmark ender stort set altid med et nedslag i prisen, men til gengæld er der stor forskel på, hvor meget sælgerne i Danmark er villige til at bide i sig for at komme af med huset eller lejligheden.
Nye tal fra boligsitet Boliga viser, at forskellen mellem den sidste udbuds- og salgspris i 2010 ligger og veksler mellem 4-6 procent, alt afhængigt af boligtypen, men kigger man lidt mere detaljeret rundt i landet, er der områder, hvor man har en markant større mulighed for at få et stort afslag i prisen.
Når det drejer sig om villasalg, er sælgerne i Vissenbjerg på Vestfyn de klart mest forhandlingsvillige i Danmark. Forskellen mellem, hvad de gerne vil have for boligen, og hvad de ender med at sælge den for, ligger på 13,9 procent. Det svarer til, at et hus, der er udbudt til 2 mio. kr., bliver solgt for ca. 1,7 mio. kr.
Toppen af listen er domineret af byer, der ligger i landets afkroge og i pæn afstand af de største byer.
Tranekær på Langeland indtager således listens andenplads med rabatter på 13 procent i snit, mens byer som Kongerslev (sydøst for Aalborg), Nørre Alslev (Nordfalster), Vemb (den jyske vestkyst) og Fjerritslev (nord for Limfjorden) følger efter med over 10 procents i afslag af prisen. Altså et pænt stykke over landsgennemsnittet på villaer, som ligger på 5,9 procent i afslag.
De hårdeste forhandlere finder man i Ansager ved Aalborg, hvor det kun er lykkes at prutte sælgerne 1,5 procent ned i pris. I Borup mellem Ringsted og Køge har køberne næppe heller knyttet næven i eufori over rabatten på villakøbet, idet man blot har fået justeret prisen 2,4 procent nedad.
Epn.dk (Erhverv På Nettet) (29. september 2010)
Danskerne skal tvinges til at isolere deres boliger
Boligejere skal betale flere tusinde kroner årlig, hvis deres hus ikke er hulmursisoleret, har utætte vinduer eller på anden måde ikke er energi- og klimavenligt.
Det anbefaler regeringens egne eksperter i Klimakommissionen, der i dag fremlægger sin længe ventede rapport om, hvordan Danmark får reduceret sin CO2-udledning markant.
Samtlige bygninger i Danmark skal have en ’energiopsparing’ – en indbetaling på en energisparekonto, som fastsættes ud fra antallet af kvadratmeter og husets energimærkning. Det skriver Politiken.
Det ene yderpunkt bliver ejere af nye lavenergihuse, der slet ikke skal betale noget. Det andet bliver ejerne af gamle utætte boliger, hvor man virkelig fyrer for gråspurvene. Her kan regningen komme op på 30 kroner pr. m2 pr. år, altså 4.200 kroner for et dansk gennemsnitsparcelhus på 140 m2.
Klimakommissionens formand, Katherine Richardson, mener, at Danmark ikke kan nå de nødvendige energibesparelser ad frivillighedens vej: ”At nedbringe energiforbruget er helt centralt for at få gjort Danmark uafhængigt af olie, kul og gas. I dag er der masser af energibesparelser, der kan betale sig, som ikke gennemføres. Hvorfor i alverden tillader vi os at bruge 40 procent mere energi end nødvendigt til opvarmning af danske bygninger?”.
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) er umiddelbart positiv: ”Det er et af de helt store paradokser, at selv om det er rentabelt for den enkelte husejer at isolere eller udskifte vinduer, så bliver det ikke gjort. Mange investerer i stedet i nyt køkken eller bad”.
Hun er dog ikke sikker på opbakning fra sin folketingsgruppe. Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, finder det ”betænkeligt, at man griber ind i folks privatliv og private ejendomsret på den her måde”, mens energiordfører Lars Chr. Lillelund ”ikke bryder sig om at tvinge folk til en bestemt adfærd”.
Oppositionen er mere positiv. Socialdemokratiets klimaordfører, Mette Gjerskov, siger: ”Det er et spændende og interessant forslag – hvis man kan gennemføre det, uden at det bliver for bureaukratisk, og med en lang indkøringsfase, så gamle utætte huse ikke med ét slag bliver nærmest usælgelige”.
Epn.dk (28. september 2010)
Dyreste villa koster som 280 billige huse
Danmarks dyreste villa koster det samme som de 280 billigste tilsammen.
Det viser en opgørelse fra boligtjenesten www.boligsiden.dk på nettet.
Den dyreste villa på tjenesten koster 79 millioner kroner.
Så får man også 683 kvadratmeter, egen strand, badebro og parkering til speedbåden.
Den dyre villa ligger i Hellerup, nord for København.
”For det samme beløb som det dyreste hus koster, kan man få hele 280 huse, der står til salg på www.boligsiden.dk,” siger Birgit Daetz, kommunikationschef for Boligsiden.
De 280 billigste huse kan fås for 78.982.000 kroner, så når handlerne er i hus, er der også penge tilovers.
Set over de seneste 12 måneder får man i dag mere for pengene, når det gælder de billige huse.
”For prisen på det dyreste hus vil man i dag kunne få 35 procent flere af de billigste huse sammenlignet med i fjor,” siger Birgit Daetz.
Ved samme tid sidste år kostede de 206 billigste villaer 60 millioner kroner, som var prisen for det dyreste hus på det tidspunkt.
Boligsiden.dk har i alt næsten 39.000 villaer til salg.
Den billigste kan købes for 70.000 kroner, mens den dyreste altså er oppe i 79 millioner kroner.
Oplysningerne fra Boligsiden.dk bygger på udbudsdata og salgsdata, som ejendomsmæglerne indberetter til siden.
B.T., 1. sektion, side 25 (28. september 2010)
Sydjyske andelsboliger er mest energivenlige
Syd- og sønderjyder, der bor i andelsbolig, har god grund til at kippe med det klimarigtige flag. Det gennemsnitlige energiforbrug i syd- og sønderjyske andelsboliger er nemlig markant lavere end gennemsnittet for resten af landet.
Det viser en nylig offentliggjort undersøgelse, som hjemmesiden www.boligsiden.dk har foretaget.
– Andelsboligerne i Syd- og Sønderjylland brillerer med landets absolut laveste energiforbrug, fremgår det af undersøgelsen.
Den kategoriserer energiforbruget i forskellige klasser, ligesom det er kendt fra eksempelvis køleskabe.
I Syd- og Sønderjylland er forbruget nede på 3,0, svarende til kategori C i energimærke.
Det er markant lavere end scoren på 4,1 som er snittet på landsplan.
Kommunikationschef for www.boligsiden.dk, Birgitte Daetz, forklarer syd- og sønderjydernes gode placering:
– Ude på landet er der fortrinsvis etableret andelsforeninger i nybyggeri, hvor kravene til energieffektivitet gennem de seneste par årtier løbende er skærpet. Det kan være en del af forklaringen på, at Syd- og Sønderjylland fører an i energivenlige andelsboliger, siger hun.
Birgitte Daetz oplyser videre, at 92 procent af de energimærkede syd- og sønderjyske andelsboliger bygget fra 1980 og frem til i dag.
Til sammenligning er det hele 65 procent af de københavnske andelsboliger, der er etableret mellem 1900 og 1939.
Jydske Vestkysten 28. september 2010, kolding, side 9