Klannere er små biller, der æder affald. De elsker ådsler og uldne sweatre, og hvis der er mange af dyrene i boligen, er det et tegn på, at der er noget galt. Problemet er tiltagende.
Klannerne er naturens skraldemænd, de er affaldsædere, og ligesom spyfluen er deres radar stillet ind på at finde ådsler. Klannerne findes i forskellige afskygninger og er helt almindeligt forekommende i de danske hjem. Er der nogle få stykker, er det som regel intet problem, for klannerne er udmærkede flyvere og kan ved et tilfælde havne i boligen via et åbent vindue.
Er der derimod mange af dem, er det tegn på, at man har et problem.
”Hvis man bor i hus og har mange klannere, så kan det være et tegn på, at der ligger en død mus eller rotte på loftet, som dyrene har taget ophold i og spredes ud fra. I beboelsesejendomme ser man dem undertiden i de øverste lejligheder, helt oppe under loftet. Og så ligger der muligvis en død fugl oppe på loftet, som er blevet hjemsted for klannere”, forklarer Claus Schultz, teknisk chef hos Rentokil.
Klannerne bærer navne som brun pelsklanner, pelsklanner og flæskeklanner, og som navnene antyder, elsker de at mæske sig i alt fra dødt kød til uldtrøjer. De gennemgår i deres livscyklus det traditionelle insektmønster fra æg over larve til puppestadiet, før de bliver til et voksent insekt.
Klannere kan lugte døde dyr 5 km væk
”Klannere kan lugte et dødt dyr på fem kilometers afstand med deres to antenner. Dem bruger de til at navigere henholdsvis til højre og til venstre, indtil de finder frem til det døde dyr. Så lægger de omkring 200 æg i kadaveret. De udvikler sig til larver, som æder sig større fra den ene ende og forpupper sig fra den anden, når de er blevet store og fede. Så bliver de til voksne biller og forlader ådslet for at formere sig yderligere”, lyder den yderst appetitlige forklaring fra Claus Schultz.
Når de kommer ind i boligen, nyder de for eksempel at gemme sig i uldne trøjer og lignende – typisk i nullermændene i bunden af klædeskabet. Dyrene er ikke som sådan farlige, men da de har levet i døde dyr, kan de sprede bakterier, som man kan få diarré og opkastninger af.
Klannerne er imidlertid relativt lette at slippe af med. Almindelig rengøring i skabe, under sengene og så videre klarer som regel det meste. Men er dyrene kommet ind i tøjet, gælder de samme retningslinjer som for lopper og lus:
”Så er det i en pose med tøjet, som lukkes til og smides i fryseren i tre dages tid. Eller man skal vaske ved mindst 60 grader. Ligesom med lus og lopper, trives de bedst med fugt, og man skal derfor sørge for, at alt tøjet er gennemtørt, inden det kommer på plads igen”, siger Claus Schultz.
Vakuumpak tøjet i sække
Han foreslår i øvrigt, at man pakker vintertøjet ned i sorte affaldssække om foråret. Sørg for, at det hele er rent, og når det så er nede i sækken, suger man luften ud med sin støvsuger, lukker sækken til og sætter den på loftet. Så er tøjet som nyt, når vinteren kommer, og man atter skal bruge de varme gevandter.
Som nævnt er klannere ikke nævneværdigt farlige, men de skal holdes nede. For der kan leve op til 5.000 larver i en død rotte, og klannerne kommer altså ind gennem minimale huller i vinduet, taget eller lignende. Og da de er gode flyvere, er de helt almindelige i vindueskarmen, men det er altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er blevet til et problem.
”Men klannerne er i fremvækst herhjemme, og problemet har været stigende i de danske hjem i de senere år. Vi rykker ud og sprøjter forebyggende mod klannere i ejendomskomplekser omkring 200 gange om året. Folk er uopmærksomme på problemet, fordi de antager, at det blot er nogle små hyggelige biller – ’de gør jo ikke noget’. Men er det kakerlakker, så er reaktionen der prompte. Nogle få stykker er okay, men er der flere, så er det altså tegn på, at man har et problem. Og så er det om at få bekæmpet problemet”, slutter Claus Schultz.