Foråret er højsæson for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Men dyrene er ikke så nemme at komme til livs på egen hånd. Fælder er den eneste løsning for boligejeren selv, og er den variant ikke tilstrækkelig, skal der gift – og professionel hjælp – til.
Vinteren er forlængst forbi og frosten er af jorden. Nu er det derimod slaraffenland for mosegrise og muldvarpe, der frem til næste vinter pløjer løs i underjordiske gange rundt om i de danske haver. Og det gælder om at komme bæsterne til livs i en fart. Ikke fordi de er farlige, men de kan anrette stor skade – på hver deres måde.
Muldvarpen kan på egen hånd grave en hel have op og er derfor en evig kilde til frustration for mange husejere. Derudover er den som sådan ikke skadelig.
Mosegrisen er skadelig
Det er derimod mosegrisen, der elsker at smæske sig i alt fra blomsterløg til planterødder og derfor kan anrette stor skade på en ellers smuk have.
”Mosegrise og muldvarpe er to vidt forskellige ting. Muldvarpen er en eneboer, der graver gange i haven i sin jagt på insekter, regnorme og larver, som den lever af. Den mulder en masse jord op på sin vej, og så dør græsset. Den kan også ødelægge fliserne i haven. Det sker, når den graver under flisen, så den kommer til at ligge og vippe og måske knækker”, fortæller teknisk chef hos Rentokil Claus Schultz.
Han siger, at muldvarpen også kan ødelægge planter, når den graver sine gange. Men det sker uforvarende, ved at den skubber planterne op. Heldigvis er det langt fra alle husejere , som slås med problemet; muldvarpen hærger mest i områder i nærheden af mark og skov. Og netop nu er et oplagt tidspunkt at komme muldvarpene til livs. Men det er begrænset, hvor meget man selv kan klare.
”Alle kan købe en muldvarpesaks i byggemarkedet, som man stikker ned i gangen. Der sidder en lille plade i saksen, og når muldvarpen graver, skubber den pladen væk og bliver fanget. Hvis ikke det er nok, kan man lægge gift ud, men det kræver en autorisation, for det er stærke sager, vi taler om.”
Brug ikke selv gift
Derfor anbefaler Claus Schultz, at man får fat i en professionel skadedyrsbekæmper til at lægge gift ud. Giften lægges ned i jorden i tabletter, som opløses af vandet i jorden og derefter udvikler en giftig røg, der spreder sig i dyrets gange og dræber det. Men røgen er så giftig, at det ikke er tilladt at bruge gift inden for en afstand af 10 meter til alle bygninger; i helt små haver kan det være et problem at komme af med muldvarpen ved hjælp af gift.
Man bliver ifølge Claus Schultz alligevel aldrig problemet helt og aldeles kvit, for muldvarpen er en eneboer – hver muldvarp har et territorium på en halv til trekvart fodboldbane – og møder kun hannen i et til halvandet minut i løbet af foråret. Her har parret deres hyrdetime, og så snart hunnen er bedækket, sparker den hannen ud igen. Året efter søger de unge muldvarpe så ud for at finde deres eget territorium.
Muldvarpen er altså yderst svær at bekæmpe, men man kan holde dem nede med gift eller fælder – helst muldvarpesakse. De knækker nemlig dyrets ryg, så dent øjeblikkeligt dør. Herefter er det bare at fjerne det døde dyr. Men ellers skal man holde fingrene fra en levende muldvarp.
”Muldvarpen er en aggressiv karl og har 44 sylespidse tænder, og hvis man forsøger at tage den op, bider den fra sig. Så det skal man ikke gøre”, advarer Claus Schultz.
Mosegrisen: ligner den brune rotte
Mosegrisen er i modsætning til sin konkurrent i det underjordiske i familie med rotter og mus og lever i storfamilier. Den graver mange huller, som kan ses i plænen og er på størrelse med en gammeldags femkrone. Hullerne bruger mosegrisen til at komme op og ud i haven, hvor den så omdanner for eksempel køkkenhaven til sin egen gourmet-restaurant.
”Mosegrisen ligner den brune rotte, når den fiser hen over græsset, men man kan kende den på, at halen kun er halvt så lang som rottens. Mosegrisen er endnu mere irriterende, for der er mange af dem, og de elsker æbler, grønsager, blomsterløg og så videre. De er især et stort problem i plantagerne, og i haverne samler de gerne et forråd af blomsterløg. Så om foråret kan man pludselig opleve, at der vokser krokus og andre blomster op midt i plænen, hvor mosegrisene har gemt løgene i deres gange”, fortæller Claus Schultz.
Den lille gnaver kan anrette så megen skade, at selv hække og store planter simpelthen bare går ud. Og hvis man skal bekæmpe den selv, skal man kigge efter huller i græsplænen. Her kan man så bruge den samme type saks som til muldvarpe eller lægge forgiftet majs ud til dyrene.
”Den forgiftede majs finder man i byggemarkederne og andre butikker – supermarkedet har det i mange tilfælde også. Og nu er et godt tidspunkt at snuppe mosegrisene. Man vipper giften ned i hullet med en lang ske. Men det er et noget større arbejde at komme mosegrisene til livs, fordi der er flere af dem. Derfor er det en god idé at få professionel hjælp til det”, slutter Claus Schultz.