Huspriserne stiger – men vi har flere penge

Det forkætrede parcelhus fra 1970’erne og slutningen af 60’erne er populært som aldrig før, skriver Søndagsavisen.
En ny opgørelse fra ejendomsmæglerkæden home viser således, at 40 procent af de solgte enfamiliehuse i 2009 er opført under det godt 10 år lange parcelhusboom, mens kun 17 procent er bygget i de tre efterfølgende årtier.
Det er ellers ikke mere end 10 år siden, at flere eksperter spåede, at parcelhusområderne risikerede at ende som forladt forstadsslum.
– Men sådan er det ikke gået. Vi drømmer om at bo som liebhavere eller i et spritnyt hus, men vi ender oftest i et parcelhus fra 1960’erne eller 1970’erne. Det skyldes ikke mindst, at prisen er meget lavere her, men også at man senere kan realisere sine drømme, for det er relativt nemt at ombygge et parcelhus, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i home til Søndagsavisen.
Også Birgit Daetz, kommunikationschef for Boligsiden.dk hæfter sig ved, at det – i modsætning til de glade dage under boligboomet – ikke længere er de store, luksuriøse boliger, der trækker danskerne.
– Nu har vi tilsyneladende genvundet fornuften og lader os nøjes med mindre. Derfor er det traditionelle parcelhus fra 1970’erne i gule eller røde sten og med eternittag igen blevet populært blandt boligkøberne, siger hun.
En gennemgang, som Boligsiden.dk har foretaget, viser da også, at 70’er parcelhusene er den billigste ”årgang” på markedet i dag.
Således koster et parcelhus på 140 kvm fra 70’erne i gennemsnit 400.000 kroner mindre end et hus i samme størrelse opført i 1980’erne – og 85.000 kroner mindre end et hus fra 60’erne.
Man skal faktisk helt tilbage til huse opført før 1940 – altså huse med mere end 70 år på bagen – før kvadratmeterprisen er en anelse lavere end for 1970’er huset.
Nordjyske Stiftstidende, 5. sektion, side 33 (21. februar 2010)

70’er hus er billigst

Så meget koster huset per kvadratmeter:
Byggeår før 1940: 12.700 kr. pr. kvm
Byggeår 1940-49: 13.300 kr.
Byggeår 1950-59: 14.500 kr.
Byggeår 1960-69: 13.400 kr.
Byggeår 1970-79: 12.800 kr.
Byggeår 1980-89: 15.500 kr.
Byggeår 1990-99: 17.600 kr.
Byggeår 2000-09: 18.100 kr.
Kilde: Boligsiden.dk
Nordjyske Stiftstidende, 5. sektion, side 33 (21. februar 2010)

Flere bruger ”sælger siger” på Danboligs hjemmeside

Hos DanBolig er boligsalg ikke kun salgsopstillinger med tørre tal og korte, faktuelle beskrivelser af boligens rum og omgivelser. Her støttes de traditionelle mægleropgaver af internettet, hvor man som sælger får en masse gode og spændende faciliteter, der giver et løbende indblik i, hvor mange der er inde på danbolig.dk og kigge på boligen.
– På danbolig.dk kan man oprette sin egen profil både som køber og som sælger. For sælger er fordelen, at man med egne ord kan fortælle om sin bolig. Det giver en mere levende beskrivelse, for når man selv har boet en årrække i huset eller lejligheden, kender man også bedst til boligens mere specifikke kvaliteter. Det giver omvendt køber et meget bedre indtryk af boligen, end man ellers kan læse ud af mæglerens beskrivelse, fortæller Anne Mogensen, der er DanBolig-mægler i Herning.
Herning Folkeblad, boligmagasinet, side 24 (19. februar 2010)

– Det virker bare og er mere troværdigt

Britta og Karsten Bækgaard solgte deres hus gennem 27 år til Karina Larsen og hendes familie. Begge er de meget begejstrede for ”Sælger siger” på danbolig.dk.
I Gullestrup går Karina og Karsten Larsen og kan næsten ikke vente til 1. april. For ikke nok med at foråret på det tidspunkt for alvor begynder at få fat og lægger Kong Vinter i seng – så bytter parret og deres fire børn til den tid nemlig deres lejlighed i Gullestrup ud med et hus i kvarteret med lækker terrasse og stor, rummelig have, hvor ungerne for alvor kan boltre sig.
Interessen for det 154 kvadratmeter store parcelhus op til skoven i Gullestrup blev vakt af sælger Karsten Bækgaards egen beskrivelse af huset, som han og hans kone, Britta, har boet i gennem 27 år.
Karsten Bækgaard satte huset til salg tilbage i august og oprettede ved samme lejlighed en profil på ’Min DanBolig’ på danbolig.dk, hvor han også fortalte om sin kærlighed til huset og omgivelserne.
– På ’Sælger siger’ kunne vi komme væk fra alle de tørre facts og fortælle mere om de bløde ting ved huset. Og det er et dejligt hus; vi har bestemt ikke lyst til at flytte, men vores sommerhus ligger nu i byzone, og derfor kan vi bo der hele året – og så er to huse for meget, fortæller Karsten Bækgaard om sommerhuset, der ligger otte kilometer fra ’70er-villaen i Gullestrup.
Det var især udsigten til de grønne, beplantede arealer – små ’skove?’ – som nabo og den store, lækre terrasse, der virkede dragende på Karina og Karsten Larsen.
– Det er et godt hus, og grunden er dejlig stor. Man er nabo til skoven, og skoven er jo den bedste legeplads, man kan give sine børn. Og så kunne jeg straks se mig selv sidde på den store terrasse og drikke kaffe til sommer – det var en rigtig god beskrivelse og var nærmest som en film, der kørte for mine øjne. Jeg kunne se, lugte og smage det hele, siger Karina Larsen.
Det store hus med de gode værelser trak naturligvis ikke ned i det samlede regnskab, og alt i alt vidste Karina Larsen udmærket, hvad Karsten Bækgaard fortalte om i sin beskrivelse.
– Det er en rigtig god idé med sælgers egen beskrivelse, og hvis man er positiv og ærlig – altså, der skal jo ikke stå, at haven er lækker, hvis der så ligger roer overalt, vel – så virker det bare; det er simpelthen mere troværdigt, end hvis det bare er en mægler, der skal sælge, siger Karina Larsen.
Herning Folkeblad, boligmagasinet, side 24 (19. februar 2010)

Lejlighedsejere hårdt ramt af nedturen

150.000 familier har betalt mere for deres bolig, end den i dag er værd.
Familier i ejerlejligheder er særligt hårdt ramt af nedturen på boligmarkedet.
En analyse udarbejdet af Nordea for Morgenavisen Jyllands-Posten viser, at 10 pct. af alle danske ejerlejligheder er faldet 20 pct. eller mere i pris, siden de blev købt. Det svarer til 27.500 lejligheder, hvis ejere er kommet i en alvorlig økonomisk klemme som følge af de kraftigt faldende priser.
”Det er mange. Teknisk insolvens gør sig i den grad gældende på ejerlejlighedsmarkedet. Det kan man ikke komme udenom,” siger Troels Theill Eriksen, boligøkonom i Nordea.
Nedturen har især ramt ejerlejligheder, fordi de er faldet mest i pris, og fordi folk bor i dem i en kortere årrække. Det betyder, at en stor del er købt tæt på pristoppen, hvorfor ejerne ikke har en opsparing i boligen at tære af. Endelig har nedturen ramt København og Århus hårdest, og her er koncentrationen af lejligheder størst.
Nordeas tal viser, at i alt 50.000 af landets 275.000 ejerlejligheder kun kan sælges til en lavere pris, end de blev købt for. Det samme gælder for 100.000 af landets 1,2 mio. huse. Dermed er 150.000 familier ramt af, at deres bolig er mindre værd, end de gav for den.
Epn.dk (19. februar 2010)

Ingen rentestigning herhjemme

Stigningen i den amerikanske diskonto natten til fredag får ingen betydning for renten herhjemme eller renten i euro-landene.
Det er nemlig styringsrenten fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der er bestemmende for pengemarkedsrenterne og de korte obligationsrenter, herunder flekslåns-renten. Og ECBs styringsrente er der ikke udsigt til bliver hævet fra sit nuværende niveau på 1,0 pct. foreløbig.
Nationalbanken følger ECBs rente, dog med en lille ekstrarente, hvis størrelse afhænger af, om der er pres på den danske krone eller ej.
Det er der ikke i øjeblikket, og Nationalbankens styringsrente er helt nede på 1,05 pct., dvs. meget tæt på ECB-renten på 1,0 pct.
Gældsproblemerne i Grækenland har på det seneste svækket euroen og udsigterne for det europæiske opsving og dermed tidspunktet for, hvornår ECB og Nationalbanken lige så stille vil begynde at hæve renteniveauet.
De fleste banker forudser derfor uændret renteniveau i Europa igennem det meste af 2010. Først engang i slutningen af 2010 ventes ECB at være klar med sin første rentestigning efter de seneste års krise, der har presset renteniveauet ned på det nuværende historisk lave niveau.
Epn.dk (19. februar 2010)

Bombe tikker under boligmarkedet

Stiger boligpriserne ikke i løbet af få år står boligejere og realkreditinstitutter med en tikkende bombe.
Købte man bolig i 2003 går man foreløbig fri, men de boligejere der købte dyrt ind i de efterfølgende år, da boligpriserne eksploderede, står med en enorm udfordring.
Samlet har danskerne i perioden fra oktober 2003 til og med 2009 optaget afdragsfrie lån for 695 milliarder kr. i boligen. Dermed udgør de afdragsfrie lån 52,1 pct. af de samlede udestående realkreditlån optaget i ejerboliger og fritidshuse.
Er boligen faldet i værdi, kan realkreditinstituttet nægte at forlænge den 10-årige aftale om afdragsfrihed, da lånet ikke må overstige 80 procent af boligens værdi.
Det kan for mange boligejere blive en yderst giftig cocktail, da der er udsigt til stigende renter, højere ledighed og en udhuling af rentefradraget, der sænkes gradvist fra 33 procent til 25 procent fra 2012 til 2019.
De boligejere, der købte ejendom i 2003 og 2004 er stadig inde i realkreditinstitutternes varme.
”Nu kan der nå at ske meget på boligmarkedet frem til 2013, men hvis det var i dag, de pågældende boligejere skulle ud og refinansiere deres afdragsfrie lån, så ville de ikke have nogen problemer med det,” siger direktør i Realkreditforeningen, Karsten Beltoft, til borsen.dk.
Epn.dk (18. februar 2010)

Her er den bedste uge at sælge bolig i

Mange tror, påsken er det bedste tidspunkt at sælge i, men det er faktisk ikke tilfældet.
Boligsitet boliga.dk har gennemgået 18 års salgstal på alle boligtyper på det danske marked, og én uge stikker ud. Uge 27.
Mange bruger altså sommerferien til at købe hus. Ugen, der normalt dækker de første dage af juli er den tid på året, hvor flest danskere indgår en bolighandel. Og de andre sommeruger kommer ind på de næste pladser.
Lige efter følger uge 26, 25 og 24, der alle har et højt antal handler i forhold til resten af året.
Det er ellers en udbredt opfattelse, at påsken er højsæson for boligsalg, men påskeugen med nummeret 13 sniger sig først ind på niendepladsen på listen, mens såvel maj- som juni-ugerne stort set alle ligger højere i handelsaktivitet.
Det skyldes at køberne har bedre tid til at købe bolig i sommermånederne, vurderer Morten Skak, lektor på Center for Bolig og Velfærd.
– Man bruger måske sin ferietid til de større bevægelser i privatøkonomien, og hvis man afslutter handlen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli, så er der mere tid til overs til at flytte. Desuden er der i den periode bedre tid til at komme ud at se på huse og tage beslutningen.
Bt.dk (17. februar 2010)

Rådighedsbeløbet er eksploderet

I 2006, da boligpriserne nåede skyerne, havde en såkaldt førstegangskøber på boligmarkedet omkring 16.000 kr. om måneden til rådighed, når der var betalt boligudgifter og skat …
… Af dette rådighedsbeløb skal familien betale variable og faste omkostninger, som ikke vedrører boligen. Det kan f.eks. være billån og daginstitution m.m.
Her i begyndelsen af 2010 er rådighedsbeløbet for de nye boligejere i København steget med 70 pct. siden da.
Nu er de københavnske førstegangskøbere udstyret med et gennemsnitligt rådighedsbeløb på mere end 27.000 kr. om måneden efter boligudgifter og skat.
Alene i 2009 steg københavnske førstegangskøberes rådighedsbeløb i gennemsnit med 5.300 kr. pr. måned.
For østjyder og nordjyder er rådighedsbeløbene også blevet meget større – dog ikke helt så svimlende som for folk i hovedstaden.
Det fremgår af Nykredits såkaldte boligindeks. Det handler om, hvor hårdt en førstegangskøber på boligmarkedet sidder i det.
Vi har fået skattelettelser og lavere renter. Disse forhold er forklaringen på de nye tider.
Epn.dk (17. februar 2010)

Huspriserne stiger

Der er godt nyt til alle boligejere, som overvejer at sætte et ’Til Salg’ skilt i forhaven.
Boligpriserne er nemlig begyndt at stige, skriver home og Danske Bank i en helt ny udgave af Homes husprisindeks samt Homes ejerlejlighedsprisindeks.
Antallet af handler ligger 64 procent højere, end da boligmarkedet ramte bunden i november 2008, og i flere kommuner blev der i januar i år solgt ligeså mange boliger som under boligopturen, som toppede i 2006.
Ifølge home og Danske Bank, ligner det en tendens med stigende boligpriser. Priserne er steget siden maj 2009.
Et almindeligt parcelhus koster nu i gennemsnit 1,8 mio. kroner., og det er en stigning på 90.000 kroner siden maj 2009. Det er dog 323.000 kroner billigere at købe nu, end det var på toppen af boligboblen i 2006.
– Det er de faktiske salgspriser, der igen peger opad på boligmarkedet. Det er et vigtigt vendepunkt, for det markerer forhåbentligt enden på en dramatisk tid på boligmarkedet, siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef for home-kæden på homes hjemmeside.
Ekstrabladet.dk (16. februar)