Jul Hørlyck fra Hjørring har købt tre huse og bygget dem om til passivhuse. Det kunne gøres for under 1.000 kr. pr. kvadratmeter, og så sparer han op til 37.500 kr. i varme om året.
I Hjørring går en glad mand rundt og fryder sig. Han har nemlig dedikeret tilværelsen som pensionist til at bygge ældre huse om til passivhuse, som han så sælger videre. For Jul Hørlyck handler det om frihed, uafhængighed og klima, klima, klima …
Hørlyck har købt tre forskellige huse i den nordjyske by; en patriciervilla fra 1923 i to plan på godt 300m2; en funkisvilla fra 1936 med to lejligheder på hver 120m2; og et parcelhus fra 1966 på 124m2.
De tre huse er snart færdigombyggede og bliver ført op til fremtidig standard. I stedet for at isolere efter nutidens regler, foregriber Hørlyck nemlig begivenhedernes gang og renoverer, så husene lever op til de krav, vi kan forvente om fem til seks år. Med Hørlycks egne ord ’bygges fortidens huse om til fremtidens krav’.
Varmeregning på kun 1.000 kr.
”For at tage et eksempel, viser de sidste tre års målertal fra Hjørring Fjernvarme, at parcelhuset fra 1966 har brugt varme for 22.000 kroner om året. Efter det er renoveret og bygget om til passivhus, viser beregningerne, at varmeregningen barberes helt ned til 1.000 kroner på årsbasis”, fortæller Jul Hørlyck til Boligsiden.
Når husene er færdige, kræver de ikke mere energi, end at man kan varme et rum på 14m2 op med to 75 watt pærer eller fem fyrfadslys – når der vel at mærke er en konstant udetemperatur på minus 12 grader.
Hemmeligheden er op imod 500 mm isolering på alle ydervægge, og 400 mm i to af husenes krybekældre samt vinduer med tre lag energiglas, som placeres i store partier på sydsiden, så der kommer masser af det livgivende lys ind. Til gengæld er der kun et eller ganske få og små vinduer på de nordvendte facader.
Fantastisk indeklima
”Det giver masser af livgivende lys i hele huset og sparer på strømmen; blandt andet fordi man ikke i samme grad har behov for elektrisk lys. Og huset er så godt isoleret, at der konstant er 17 grader over alt – også i vindueskarmene, hvor temperaturen under normale forhold kun er syv-otte grader. Om sommeren kan man lukke noget eller hele lyset ude med skyggepersienner, der sidder på ydersiden af husene”, forklarer Jul Hørlyck.
Varmen leveres fra luften udenfor, som varmes op igennem en 40 meter lang slange gennem jorden. Og et ekstra jordvarmeanlæg producerer ekstra varme og varmt vand i spidsbelastninger – som fx når man har hele familien på besøg, og der er kø foran brusebadet. Eller på særligt kolde vinterdage.
”Der er ingen traditionelle radiatorer i husene. Ventilatonsanlægget varmer om vinteren og køler luften om sommeren igennem de 40 meter lange rør. Anlægget renser løbende 20% af luften, og indeklimaet er fantastisk behageligt – og så bliver der væsentlig mindre støvet indendøre”, siger Hørlyck.
Kun 8-10% dyrere
Men hvad koster hele herligheden så? Svaret er, at det blot er 8 til 10 procent dyrere at føre boligerne op til passivhusstandard, når man alligevel er i gang med den store ombygning.
”Kvadratmerprisen på husene er omkring 10.000 kr., og prisen for den ekstra isolering udgør 800 kr. pr. kvadrater bolig – så i dét tilfælde er det 8 procent dyrere. Og det holder, for Ingeniørforeningen har lavet beregningerne”, siger Hørlyck.
I patriciervillaen er merudgiften lige knap 1.000 kr. pr. kvadratmeter. Men med i betragtningen skal man naturligvis tage, at det er nordjyske boligpriser, man skal måle efter. Hvor boligpriserne er højere, kan den procentuelle merudgift dermed være væsentlig mindre.
Så skal man imidlertid også huske at regne besparelsen på varmeregningen med i købet. Og så er udgifterne til renoveringsarbejdet relativt hurtigt tjent ind.
”Boligerne bliver efter ombygning på mellem 100 og 200m2 – der bliver to lejligheder i de to ældste huse. Varmebehovet kommer til at ligge fra 1.000 til 3.500 kr. om året. Før var det på mellem 20.100 kr. og 37.500 kr. om året. Så det kan virkelig betale sig at gennemføre projektet”, siger den pensionerede skoleleder.
Spar 1 mio. kr.
Jul Hørlyck peger på, at i en fremtid med knaphed på energi og stigende energipriser er det sandsynligt, at huset øger sin markedsværdi, ligesom beboerne opnår maksimal forsyningssikkerhed. Og altså sparer 94% på varmeregningen. Regner man med en årlig prisstigning i varmeforbruget på 4% – og det er et konservativt skøn – så viser Jul Hørlycks beregninger, at der er omkring 1 mio. kr. eller mere at spare set over en 30-årig horisont. Et beløb, der klart overstiger den ekstra låneudgift til finansieringen af byggeriet.
Det skulle nok være incitament for at springe på passivhus-vognen. Og hvorfor ikke gøre det, når nu teknologierne findes. Og lige til sidst; der er ingen grund til at frygte, at man kommer til at bo i noget, der ligner en betonbunker fra 2. Verdenskrig, for som Hørlyck siger:
Smuk arkitektur
”Vi bygger under 100% hensyntagen til den oprindelige arkitektur, og faktisk bliver en bolig som parcelhuset meget smukkere at se på.”
De tre smukke huse står snart færdige, men her slutter Hørlycks planer slet ikke. Han undersøger nemlig mulighederne for at gå skridtet videre og ombygge huse, der producerer mere energi, end de forbruger. Det kan nemlig også lade sig gøre og sker via biobrændsel og solceller. Så kan man faktisk sælge den overskydende energi til sit varmeværk, som så sælger den videre. Vupti, så er man pludselig leverandør af klimavenlig energi. Så godt nok er Jul Hørlyck en glad mand, men dén tanke gør ham endnu mere glad.