Der er mange fordele – og penge at spare ved at bygge tørreloftet på kvisten af ejer- eller andelsforeningen om til bolig. Faktisk kan man komme tæt på passivhusets idealer.
De, der bor i en ældre etageejendom, kender det uden tvivl: Et tørreloft, der er stegende hedt om sommeren og pivkoldt om vinteren, fordi det er helt uisoleret.
Det eneste, der skiller den øverste lejlighed fra den åbne himmel er loftet, det tomme tørreloft og de nøgne tagsten. Måske endda kun med et lag indskudsler i loftskonstruktionen som eneste isolering. Det siger næsten sig selv, at der her er meget at gøre for miljøet.
Lige netop i det sidste årti har ’loftlejligheder’ været et marked i kæmpe vækst. Mange har indrettet tagboliger for at høste en gevinst, da boligmarkedet gik allerbedst, og disse lejligheder har været en meget attraktiv vare. Nu da boligmarkedet er gået noget ned i gear, er der ikke længere samme fokus på mulighederne for at udnytte loftet til nye boliger, men samfunds- og energimæssigt er disse ’nybyggerier’ i eksisterende huse ikke dårlige.
Tværtimod udgør de tusindvis af tomme tørrelofter rundt om i de danske byer en potentiel klimagevinst.
Byg om efter passivhusets idealer
”Ved at ’genbruge’ tørreloftet belaster vi ikke jorden ved at inddrage ’nyt land’. Derimod udnytter vi allerede eksisterende, men tomme kvadratmeter. Det typisk uisolerede loft bliver ført op til nutidig standard”, forklarer arkitekt Asger S. Poulsen.
Han er uddannet restaureringsarkitekt og har bygget en lang række tørrelofter om til moderne, energivenlige boliger.
”Er der tale om en ejdnom med mansardtag (hvor taget med høj rejsning knækker ned i næsten lodrette sider og udgør siderne i en etage, red.), får lejligheden i mansarden en kæmpe komfort-forbedring, fordi deres uisolerede tag vil blive isoleret, når der bygges en ny, højisoleret bolig ovenpå.”
Stordriftfordele i København
”Forbedringen svarer til 25-50 procent mindre varmeforbrug – 50 procent, hvis man fornyer ejendommens vand- og varmesystem i forbindelse med projektet, og man behøver jo ikke nøjes med det. Som med passivhuset kan man lige så godt tænke fremad og isolere, så man er fremtidssikret. Med ventilationsanlæg, solpaneler og så videre kan man komme tæt på passivhusets idealer til energiforbrug, forklarer Asger S. Poulsen og fortsætter:
”En opgang med 10 lejligheder vil kunne energirenoveres med nye vand- og varme-installationer for 400.000 kr. Det er en investering, der tjener sig hjem i løbet af en overskuelig årrække, måske 5-7 år afhængig af de konkrete forhold i ejendommen.”
Selv om Asger S. Poulsen selv bor i Århus, mener han, at de københavnske ejer- og andelsforeninger i langt de fleste tilfælde har en stor fordel. Det skyldes, at foreningerne i Århus typisk består af en enkelt opgang eller to, hvorimod man i hovedstaden mange steder har meget store foreninger, der fylder en hel karré.
”De store foreninger giver jo automatisk stordrift-fordele, når der kan bygges 10, 20, ja, 30 nye taglejligheder i ét hug. I Århus er tørreloftet måske kun på 120-150 kvadratmeter. Her er det typisk en investor, der bygger to nye lejligheder.”
LÆS OGSÅ: Renovering og ombygning
Lejlighed i to etager – og tagterasse
En anden mulighed er, at man slår loftet sammen med lejligheden nedenunder, så man får to-etagers lejligheder. Og hvis man tænker stort, kan der måske blive plads til en skøn tagterrasse øverst oppe.
”De to etagers er ofte en god idé i København, hvor der er mange små toværelses lejligheder, jeg lavede tidligere på året et oplæg til en ejendom på Amager. Her vil mange af de ”små” toværelsers lejligheder kunne bygges om til ’familieboliger’ ved at inddrage loftet.”
Hurdlen er naturligvis, at der umiddelbart er udsigt til anseelige byggeudgifter for foreningen. Udgifter, som naturligvis tjener sig hjem, men på den lange bane. Endvidere kan man støde panden mod muren hos de beboere, der har de øverste lejligheder. Det er ikke altid, de kan se fidusen i at få en overbo. Der er imidlertid ingen grund til at frygte larmende overboer, for med de nutidige lydkrav er der ingen gener forbundet med det.
”Men i dén situation er udsigten til en væsentlig lavere varmeregning måske det sesam, der kan åbne døre. Under alle omstændigheder skal man gøre sit forarbejde grundigt i foreningen, og kan man nå til enighed – og det kræver almindeligvis 100 procent opbakning – så venter der virkelig nogle gevinster forude: Renovering af ejendommen til moderne standard, lavere udgifter til varme og en stor indsats for miljøet”, slutter Asger S. Poulsen.