For omkring 200.000 kroner kan man reducere varmeregningen i 70’er-parcelhuset med op til 60-70 procent. Udgiften til efterisolering af huset tjenes ind på den mindre varmeregning.
”40 procent af al co2-udledning kommer fra opvarmning af vores bygninger og 20 procent stammer fra opvarmning af enfamiliehuse. Så der er virkelig noget at tage fat på, hvis man vil gøre sit til at reducere co2-udslippet”, siger Asger Stoubæk Poulsen fra Århus.
Han er restaurerings-arkitekt og har erfaring med ombygning af en lang række villaer rundt om i landet. Han peger især på de omkring 500.000 villaer, der blev bygget op igennem 70erne som oplagte emner for efterisolering.
”Disse huse anses nok som lidt ”triste” med deres – ofte – små børneværelser og aflukkede køkken. Vi kender alle billedet af den klassiske værelsesgang fra entreen med 2-3 værelser, et soveværelse, badeværelset og bryggers. Mange af husene er teknisk lidt slidte med 100 millimeter isolering i vægge og på loft. Måske har man gulvvarme i kobberrør, der her 30 år efter opførelsen er ved at have nået sidste salgsdato; dårlig isolering og utætheder giver dårligt indeklima og energispild”, forklarer Asger Stoubæk Poulsen.
Spar 20.000 på varmeregningen
Han siger, at for omkring 200.000 kroner kan man nedbringe sin varmeregning med totredjedele. I mange tilfælde koster det 30.000 kroner om året at opvarme et gennemsnitligt 70er-parcelhus, og den udgift kan man altså skære ned til 10.000 kroner i dagens omkostninger til brændsel.
”Så får man isoleret facade, fundament og loft. Man får nye døre og energirigtige vinduer samt tilslutning til fjernvarme. På den måde opdaterer man sit hus, så det overholder kravene til det seneste bygningsreglement for nybyggede huse.”
Nu vil huset imidlertid være så tæt, at der er fornuft i også at installere et ventilationsanlæg, som koster omkring 50-75.000 kroner oveni. Men den ekstra udgift, man får til at finansiere byggeriet, hentes snildt hjem på den meget mindre varmeregning.
”Der ligger et kæmpe potentiale i 70er-husene. Ofte er kvadratmeterprisen ikke så høj som i mere ”klassiske” villaer. Haven er vokset op, og kvarteret kan ligge rigtig godt. Har man modet og mulighederne, kan man – her og nu eller hen ad vejen – skabe sin drømmebolig.”
Fra 70er-hus til arkitektonisk perle
Asger Stoubæk Poulsen fortæller, at det i de seneste år er blevet mere og mere almindeligt at købe sådan et hus og så give det den helt store ombygning. Fra anonymt typehus vokser det sig stort og bliver en smuk perle. Man kan sige, man køber rammen og så lægger rum sammen, så man får store børneværelser og stort køkken/alrum. En del af 70er-husene har også facader, hvor store dele er lavet i træ. Det giver stor frihed til at indbygge nye elementer, glaspartier eller træelementer med en bedre isolering.
”Tagrummet er typisk et rum, man ikke kan bruge til ret meget, fordi tagkonstruktionen er gitterspær. Men hvis lokalplanen giver muligheder for det, er der store muligheder. Enten kan taget skiftes, så huset bliver helt skarpt med fladt tag, eller man kan bygge en ny etage oven på. Mange gange vil man med fordel kunne overveje at hugge gulvet op for at lægge ny gulvvarme og ekstra isolering”, siger Asger Stoubæk Poulsen.
Der er stort set ingen grænser for, hvor langt man kan gå for at isolere huset. Tænker man langsigtet kan der sagtens være sund fornuft i at bruge rigtig mange penge på parcelhuset. Men for omkring 200.000 kroner kommer man altså langt. Og ikke nok med det så bliver man klimavenlig samtidig med, at man også tænker fornuftigt økonomisk.