Mange byboer flytter på landet for at få mere plads til børnene eller for at nyde deres otium. I de seneste år er især mange sjællændere flyttet på landet.
”Jeg tror ikke, de vasker vægge og lofter af for fluelort inde i byen!”
”Jeg tror, mænd i byen deltager mere i husholdningen”.
Sådan lyder et par udtalelser i en undersøgelse, som Landbrugsavisen gennemførte i efteråret 2008. Men man skal ikke lade sig narre af den tilsyneladende negative klang i udsagnene. For langt de fleste danskere, der bor på landet, elsker tilværelsen tæt på dyr og midt i den store natur.
Faktisk bor knap hver fjerde dansker i dag på landet, svarende til 1,2 millioner mennesker; og heraf er hele 92% – ifølge en undersøgelse fra Capacent Epinion – vilde med at bo på landet. På top 3 i samme undersøgelse fremhæves naturen, fred og ro samt socialt sammenhold som de vigtigste kvaliteter ved at bo langt fra storbyen.
I dag er det endvidere i meget vid udstrækning ’almindelige’ mennesker, der bor på landet. I titusindvis af landbrug er nemlig blevet nedlagt inden for de senest 50 år. Hvor der i 1960 var 200.000 landbrug herhjemme, vil der om fem år kun være 8.000 tilbage.
Plads til dyr og biler
Derfor er der også masser af nedlagte landbrug – eller huse og bygninger, hvor størstedelen af jorden er solgt fra – til salg rundt om i det danske land.
Men hvem er det så, der flytter på landet? Ifølge HC Hansen, der er ejendomsmægler i Brørup mellem Esbjerg og Kolding, er der tale om to grupper af mennesker.
”Først og fremmest er der dem, der i forvejen bor på landet, og som måske har solgt en produktionsejendom på 100 til 200 hektar, men som fortsat vil bo på landet – blot i noget væsentligt mindre, men hvor der stadig er lidt jord til. Derudover er der de yngre købere, som gerne vil ud af byen og have mere plads til børn og hobbies. De vil gerne have et par heste og måske et maskinhus eller værksted, hvor de kan rode med biler.”
Boligbehovet ændrer sig
Men byboerne flytter også ud af byerne, fordi deres boligbehov ændrer sig.
”Mange vil gerne have en større bolig og udeareal, hvor børnene så at sige kan ’blive væk’. Og andre igen er selv vokset op på landet og søger tilbage for at give deres egne børn de samme trygge rammer. Endvidere trækker det sociale – at man møder hinanden hos den lokale købmand og kender alle i børnenes skole”, fortæller Louise Glerup Aner. Hun er PhD og har forsket i, hvorfor børnefamilier flytter fra København til provinsen.
Inden for de senere år er der da også mange sjællændere – især fra Frederiksberg og København, der er flyttet ud af byen. Det er et mønster, som ejendomsmægleren i Jylland nikker genkendende til.
”I de senere år er der mange, der er flyttet på landet for at nyde deres otium. For tre-fire år siden var der især mange sjællændere, der flyttede herover”, siger HC Hansen.
Bykultur blandes med lokal kultur
De tilhører det mere modne segment, og mange af dem vil gerne have en ejendom på 10-15 hektar, hvor de kan fælde træer og gå på jagt og måske have to-tre stykker kødkvæg.
”Det er langt fra kun ’bonderøvene’, der flytter tilbage til landet. Mange yngre familier fortsætter med at have en vis tilknytning til byen samtidig med, at de dyrker den lokale kultur. For eksempel er der mange københavnere, der samler sig på Lolland. De bringer storbyens livsstil med sig i form af Christiania-cykel og så videre”, forklarer Louise Glerup Aner.
Især boligmarkedets udvikling på Sjælland og i de store danske byer har i de senere år fået mange byboer til at vælge storbyen fra og flytte på landet. Ser man alene på København og Frederiksberg har der fra 2001 til 2007 været en nettoafgang af indbyggere.
Boligpriserne trækker folk til landet
”Det er netop i de år, hvor boligpriserne steg kraftigt i byerne. Det har fået flere til at søge fra byerne mod landet, hvor priserne langt fra er steget i samme omfang. Byboerne har dermed kunnet få flere kvadratmeter både ude og inde for færre penge ved at søge ud af byen”, fastslår Boligsidens kommunikationschef Birgit Daetz.
Men påfaldende nok er udviklingen vendt i de seneste to år, og der er siden 2007 igen en nettotilgang til København og Frederiksberg viser en opgørelse fra Louise Glerup Aners PhD-afhandling.
”Det hænger fint sammen med, at boligpriserne i de seneste par år er faldet voldsomt i Københavns-området. Samtidig er boligpriserne slet ikke faldet tilsvarende i provinsen. Det giver et gunstigt bytteforhold, hvis man ønsker at flytte fra landet og tilbage til byen. Så flere har nu igen råd til at bo i byen”, siger Birgit Daetz.
Billigere at bo på landet
Alligevel er det stadig sådan, at det generelt er billigere at købe bolig på landet end i byen. Og når man får børn, bliver behovet for at bo i byen mindre, ligesom man ændrer sit syn på byen. Det viser et citat fra et interview i Louise Glerup Aners PhD-afhandling
”Jeg tror også, på samme måde som jeg oplevede, da jeg kommer til København, at alle trækker med, alle skal ind at læse og alle er der. På samme måde begynder også udsivningen …”
Interview-personen, Michael, har nu stiftet familie og er flyttet ud af København igen. Og han og familien får altså følgeskab af en lang række byboer, som går efter mere plads til børn, hobby og husdyr. Og som regel til en billigere penge.
”Bare tænk på, at hvis du har et par heste, så koster det hurtigt 1.500 kroner stykket at have dem opstaldet på en rideskole. Hertil kommer udgifterne til transport. På landet har du dem på din egen ejendom og har kun udgifter til foder og dyrlæge. Det er der mange, der prioriterer”, slutter HC Hansen.
Nettotilflyttede fra andre kommuner København / Frederiksberg / I alt 2001 …………………………….… -379 / -61 / -440
2002 ……………………………… -1.561 / -46 / -1.607
2003 ……………………………… -1.722 / -174 / -1.896
2004 ……………………………… -2.291 / -207 / -2.498
2005 ……………………………… -3.582 / -433 / -4.015
2006 ……………………………… -1.348 / -340 / -1.688
2007 ……………………………… -378 / +70 / -308
2008 ……………………………… +172 / +345 / +517
Kilde: Louise Glerup Aner