Boligmarkedet har overstået det værste, og prisbunden er tættere på … Mange boligsælgere beder flere ejendomsmæglere vurdere salgsprisen – og vælger så mægleren, der sætter den højeste pris … I visse postnumre giver sælger helt op til 30% i nedslag på prisen. Dette og meget mere kan du læse i presseklippene fra sidste uge.
Ejendomsmæglere fordobler omsætning
Adm. direktør for Lokalbolig-kæden, Christian M. Andersen, kan se sort på hvidt, at salget er stigende, når han gennemgår indrapporteringer fra kædens butikker …
… Udlånsstatistikken fra Danmarks Nationalbank viser, at udlånet til boligformål er steget med 7 pct. siden marts sidste år. … Samme optimisme er der at spore hos Boligsiden.dk , som har lavet opgørelser over, hvor lang tid boligerne er sat til salg. … ”Samtidig oplever vi en stigende trafik på www.boligsiden.dk , som skyldes, at boligpriserne nærmer sig et niveau, hvor rigtig mange kan være med,” siger kommunikationschef Birgit Daetz.
Børsen.dk
Politiken.dk
Frederiksborg Amts Avis, 1. sektion, side 1 (1. maj 2009)
Boligmarkedet: Nu med faldende liggetid
Ifølge www.boligsiden.dk tager det 208 dage at sælge huset og en smule længere tid for at sælge ejerlejligheden. … “Faldet i antallet af liggedage over det seneste år indikerer, at der er en stigende interesse og købelyst på markedet,” forklarer kommunikationschef i Boligsiden A/S, Birgit Daetz , i en analyse og uddyber: “Det skyldes uden tvivl, at boligpriserne nærmer sig et niveau, hvor rigtig mange kan være med. “Der er især interesse for de små lejligheder i de store byer som Århus og København. Den gennemsnitlige liggetid for fritidshuse er 309 dage og dermed et pænt stykke over det øvrige gennemsnit. Gennemsnitsprisen for et sommerhus i Danmark ligger i dag på omkring 1,7 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 3,5 pct. i løbet af det sidste år.
Børsen.dk (30. april 2009)
Nedslag på 30 procent
Sælgeren siger tre millioner for lejligheden.
Køberen siger to millioner – og køberen får ret. Det viser en udregning, som den uafhængige boligportal Boliga.dk har lavet på baggrund af Realkreditrådets handelsstatistik.
På Vesterbro i København var den gennemsnitlige udbudspris 33.951 kroner per kvadratmeter i første kvartal. Handlerne blev dog gennemført til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 23.104 kroner. Altså er salgsprisen 31,9 procent lavere end udbudsprisen.
Tendensen gælder også de øvrige danske byer.
Politiken, 1. sektion, side 12 (30. april 2009)
Boligsælgere kræver urealistiske priser
Mange steder i landet sætter boligejerne i gennemsnit udbudspriserne mellem 20 og 30 procent højere end de priser, boligerne i området bliver solgt til. Og i enkelte postnumre ender boligsælgerne i gennemsnit med at give nedslag på over 30 procent.
Mest ude af takt med handelspriserne er udbudspriserne i Struer, hvor husene i gennemsnit udbydes til en kvadratmeterpris på 12.384 kroner, men bliver solgt til 7.511 kroner. Det svarer til et afslag på 39,3 procent.
Struer topper suverænt listen, men også i Ebeltoft, Vedbæk, Gråsten, København V, Kolding, Nørresundby og Hellerup er der over 30 procents forskel mellem udbuds- og handelspriser på enten villaer eller lejligheder.
TV2/Finans Online (29. april 2009)
Fleksbombe truer boligmarkedet
De danske boligejere har i et aldrig tidligere set omfang kastet sig over flekslån. I sidste uge viste de seneste tal, at hele 83 pct. af nyudlånet til ejerboliger og fritidshuse i de første tre måneder af 2009 var rentetilpasningslån.
Boligejerne er besnærede af de seneste måneders meget lave korte renter, der siden efteråret har banket F1-renten ned fra mere end 6 pct. til et godt stykke under 3 pct.
Men flekslånenes voldsomme popularitet kommer på et svært uheldigt tidspunkt, lyder advarslen fra Poul Stubkjær, partner i den uafhængige rådgivningsvirksomhed RealRåd.
“Det er paradoksalt, at realkreditinstitutterne tillader denne kraftige trafik over i flekslån. I en tid med faldende boligpriser og risikoen for stigende renter udgør flekslån potentielt en langt større belastning for kreditforeningerne, hvilket kan give betydelige fremtidige stigninger i bidragssatserne. SDO-lovgivningen er skruet således sammen, at der er en latent risiko for en selvforstærkende effekt,” siger Poul Stubkjær.
Epn.dk (29. april 2009)
Slut med ’solgt eller gratis’
De trængte tider på boligmarkedet får nu flere større ejendomsmæglere til at gøre op med ‘solgt eller gratis’-princippet:
10.000 kroner for overhovedet at indlede et salgsarbejde, eller ekstra betaling for fremvisninger, åbent-hus arrangementer og anden markedsføring er nogle af de nye betalingsformer, som dukker op på boligmarkedet, skriver Dine Penge.dk.
– Det er sådan set rimeligt nok, at mæglerne får betaling for det arbejde, de udfører. Men sælgerne får vanskeligere at overskue, hvad de reelt betaler for, og hvad de får for pengene. Det bliver også vanskeligere at overskue, hvor stor den samlede regning for et boligsalg kan ende med at blive. Flere mæglere har eksempelvis både før salgsomkostninger og efter salgsomkostninger, siger formand for boligadvokaterne, Henrik Høpner, til Dine Penge.
Eb.dk og Dinepenge.dk (29. april 2009)
20.000 kr. – men ingen hushandel
Efter at have haft huset til salg i seks måneder valgte Bente Johnsen at tage huset af markedet. Det kostede hende omkring 20.000 kr.
Det første “Til salg”-skilt blev hamret i gruset i indkørslen i påsken 2008.
Dengang stod der DanBolig på det. I begyndelsen havde de flere fremvisninger. Men så gik boligmarkedet i stå, og efter et halvt år valgte de at tage det af markedet og vente til foråret.
”Det er hårdt at have sit hus til salg. Man håber jo hele tiden, at telefonen vil ringe.
Men nu fortryder vi, at vi tog det af markedet i seks måneder, for tænk nu, hvis vi er gået glip af en køber! Det er rigtig ubehageligt,” siger Bente Johnsen. …
”Det har kostet os omkring 20.000 kr. for energimærkning, tilstandsrapport og fotografering af huset. Vi troede egentlig, at det var solgt eller gratis – men det var det så ikke helt alligevel,” siger Bente Johnsen.
… Og nu er huset til salg igen. Nu står der RobinHus på skiltet i indkørslen.
Da huset første gang blev sat til salg, blev det vurderet til 2,1 mio. kr. Men som markedet faldt, måtte Bente Johnsen og hendes mand høvle af prisen. Først ned til 1,99 mio. kr. hos DanBolig. Nu står det til 1,79 mio. kr.
Jyllands-Posten, Puls, side 1 (29. april 2009)
Boligpriser langt under vurderingen
Syv ud af ti boliger bliver nu handlet til priser, der ligger et godt stykke under den seneste vurdering. Alligevel skal der betales afgift til staten af vurderingsbeløbet.
”På den måde tjener staten alene i år ekstra hundrede millioner kroner på tinglysning, selv om boligpriserne er faldet, for så bruges de blot den offentlige ejendomsvurdering”, siger Niels H. Carstensen, der er kommunikationschef hos ejendomsmæglerkæden Home, der har talt op, at syv ud af ti boliger lige nu på landsplan handles under den offentlige ejendomsvurdering, der senest er foretaget 1. oktober 2007. I og lige omkring København er det endda tæt ved 95 procent af alle handler, hvor priserne er under den offentlige vurdering.
Bt.dk (28. april 2009)
Realistiske Priser
Mange boligsælgere beder flere ejendomsmæglere komme med en vurdering af, hvad salgsprisen bør være, når de skal af med deres bolig. Og de fleste er tilbøjelige til at vælge den mægler, som tror på den højeste pris.
Det ved mæglerne selvfølgelig godt, og i en finanskrise, hvor der bliver stadig mere kamp om kunderne, er det vel ikke uforståeligt, om det præger vurderingerne! Mange boligejere har efter boligboblens eventyrpriser fortsat urealistiske forventninger til, hvad de kan sælge deres ejendom for; at bede mægleren pille drømmen fra hinanden – før formidlingsaftalen er i hus – er næsten mere end man kan forvente!
Og heri er sikkert forklaringen på, at boligsælgere i stigende grad mister tålmodigheden med deres mægler – og skifter til en anden, når de synes, forsøget på at sælge har været forgæves længe nok.
Herning Folkeblad, 1. aektion, side 16 (28. april 2009)
Hussalget på Sydfyn er tæt på kollaps
Der blev kun solgt 37 huse i Svendborg i løbet af første kvartal – langt under niveau, siger formanden for de fynske ejendomsmæglere.
Det viser Realkreditrådets statistik over ejendomspriser og handler i første kvartal af i år.
I Svendborgs postnummer blev der i årets tre første måneder kun handlet 37 huse. Det er en halvering på bare et halvt år.
– 37 boliger på et kvartal er under niveau. Det er ikke godt, siger formanden for de fynske ejendomsmæglere, Lars Dreyer, DanBolig, Svendborg.
– Der har efterhånden ophobet sig en del købere, og jeg havde forventet en eksplosion, men den udeblev, siger Lars Dreyer, som dog stadig venter, at salget vil stige.
– Udbuddet af boliger er enormt stort. På landsplan er der 75.000 boliger til salg på www.boligsiden.dk. Det naturlige niveau er omkring 50.000, så nu går vi og venter på, at det vender, siger Lars Dreyer.
Fyns Amts Avis, 1. sektion, side 1 (28. april 2009)
Boligmarked tættere på prisbund
Boligmarkedet har overstået det værste og er tættere på en prisbund. Der er ingen grund til at vente på yderligere prisfald, før man køber bolig, lyder rådet fra en uafhængig boligøkonom, Poul Gammelgaard, der yder uvildig rådgivning om boligfinansiering og lån. Han mener, at de historisk lave renter til en vis grad bør sætte en stopper for danskernes passivitet på boligmarkedet.
– Der er en overdreven frygt på grund af finanskrisen, men der er altså relativt få danskere, der er ramt på pengepungen.
Hvis man sidder i et godt job og ellers er i en branche, som ikke er udsat, så bør den faldende rente og de faldende boligpriser afgjort få en til at springe på boligvognen nu, siger Poul Gammelgaard til Boligsiden.
De nyeste tal fra Realkreditrådet viser, at vi har taget to tredjedele af det prisfald, som selv de mest pessimistiske økonomer forventer, før vi når prisbunden. Priserne er således faldet 12,8 pct. siden toppen, så der mangler maksimalt 7-8 pct., før Danske Banks prognose for bunden for huspriserne er indhentet af virkeligheden.
Lokalavisen Nordsjælland, 1. sektion, side 80 (28. april 2009)
Renoveringspuljen virker dårligt
Blot 175 mio. af de i alt 1,5 mia. kr. i renoveringspuljen, er blevet fordelt siden sidste tirsdag, da regeringen slog sluserne op for strømmen af ansøgninger fra borgerne. – En af reglerne for renoveringspuljen betyder, at ansøgere diskvalificerer sig selv, hvis de påbegynder et byggeprojekt, før der er givet tilsagn om støtte. Derfor venter mange borgere med at igangsætte byggeprojekterne, og det hjælper ikke byggebranchen, siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, side 2 (27. april 2009)