Ni ud af ti boligejere vælger i dag variabelt forrentede lån, fordi ydelsen her og nu er lavere end på fastforrentede lån. Men det kan blive en dyr forretning i det lange løb, advarer et realkreditinstitut.
Danskerne har forelsket sig i flexlån, men blind kærlighed kan som bekendt ende med et knust hjerte. Det gælder også for de billige og yderst populære variabelt forrentede lån, som 90% af alle boligejere i dag vælger.
Når én vare er billigere end en anden, er der nemlig som regel en årsag til det, påpeger Realkredit Danmark i en dugfrisk analyse.
”I dette tilfælde er årsagen, at der er forholdsvis stor risiko for, at renten vil stige på de variabelt forrentede lån i de kommende år. Låntagerne får således en lav ydelse i dag mod at påtage sig en risiko i fremtiden. Stiger inflationen for eksempel mærkbart, eller kommer der et nyt udbrud i den finansielle krise, så kan rentestigningerne tænkes at blive betydelige”, konkluderer cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen fra Realkredit Danmark.
Spar 1.500 kr. med flexlån
Det er de seneste måneders renteudvikling, der får langt de fleste danskere til at vælge flexlånene. For forskellen på den korte rente, som flexlånene er bundet op på, og den lange, som de fastforrentede lån knytter sig til, er i dag så markant, at det er til at få øje på forskellen i den månedlige ydelse.
Et hurtigt tjek på Realkredit Danmarks hjemmeside afslører nemlig, at der er op til 1.500 kroner i forskel på den månedlige ydelse, alt afhængig af, om man vælger den ene eller anden låntype, når man låner en million uden afdragsfrihed – 1.500 kroner om måneden vel at mærke.
Det er den forskel, der får 90% af alle låntagere til at vælge variabelt forrentede lån; for et halvt år siden var tallet kun 60%. Samlet set er halvdelen af danskernes realkreditlån i dag med variable renter.
Rentestigning vil presse ydelsen op
Effekten kan imidlertid vise sig at være som at tisse i bukserne, for nok er ydelsen lav her og nu, men renten kan jo stort set ikke komme længere ned, og så er der som bekendt kun én vej, og det er opad. Så nok er den månedlige ydelse lav nu, men der er overvejende sandsynlighed for, at den før eller siden vil stige.
I givet fald er det fortrinsvis boligejere i landets dyre kommuner, der bliver ramt. Mønstret er i hvert fald entydigt; andelen af låntagere med flesxlån er nemlig størst i de dyre områder. Det er især omkring København og i Nordsjælland samt i og omkring Århus, i Kolding og Silkeborg kommuner.
Boligejere prioriterer lav ydelse
Realkredit Danmark konkluderer i øvrigt påfaldende på den ene side, at prisstigningerne i de dyre kommuner var størst frem til toppen i 2006 og 2007 og på den anden side, at prisfaldende siden da har været tilsvarende størst i de samme kommuner.
Det fortæller, at flexlånene har været med til at presse priserne i vejret i de dyre kommuner. Omvendt vælger boligejerne flexlån i dag, netop fordi de derved kan få en lavere månedlig ydelse – og måske flere kvadratmeter end med et fastforrentet lån.
Er det sidste tilfældet kan en rentestigning eller et nyt udbrud i den økonomiske krise altså være skæbnesvangert. I givet fald kan kærligheden til flexlånet vise sig skæbnesvanger.