Pressen om boligmarkedet i uge 17

Vi ser lysere på fremtiden
For første gang siden 2007 tror en overvejende del af danskerne på, at landets økonomi bliver bedre over det kommende år.
Der er tale om en lille overvægt, og billedet kan hurtigt ændre sig, men det er alligevel en markant ændring i forhold til efteråret, hvor der var udbredt enighed om, at pilen pegede nedad, skriver privatøkonom i Danske Bank Las Olsen i en kommentar.
Det er en lille forårssvale, og den gør i sig selv ingen sommer. Over de kommende måneder vil nogle miste deres job, virksomheder vil gå konkurs, og familier vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem.
Og når man ser på forbrugernes syn på deres egen private økonomi og ikke hele landets, er stemningsskiftet knap så markant – selv om der er en klar overvægt af danskere, der forventer, at deres egen økonomi vil være bedre om et år.
Jyllands-Posten, Sektion 9, side 1 (26. april 2009)

Også tilskud til maleren
Malerarbejde er nu også med på den liste af arbejder, der kan få tilskud fra regeringens renoveringspulje. Det er Dansk Byggeri, der har presset på for at få det gjort tilskudsberettiget, når maleren svinger pensler og ruller.
Malerarbejde handler om facader, træværk, tagbelægninger, vinduer og døre, som vi passer bedst på med en omgang maling. Maling er således en meget vigtig del af konstruktionen, som beskytter mod sol, vind og vand og en nødvendighed for rengøring, vedligeholdelse, forebyggelse mod skimmel og andre indeklimamæssige uhensigtsmæssigheder. Derfor skal det naturligvis med på en positivliste, der handler om renoveringsarbejde, mener Dansk Byggeri.
Jyllands-Posten, Sektion 9, side 17 (26. april 2009)

Andelsbolig: Scor kassen eller brænd nallerne
Økonomien bag en andelsbolig er ofte så indviklet, at almindelige mennesker ikke aner, hvad de i virkeligheden køber.
Købet kan være så kompliceret, at selv bankrådgivere tager fejl og afviser lån til en bolig, som i virkeligheden er mere værd end sin pris – eller godkender lån til en bolig, som viser sig at være et dårligt køb.
Det har givet anledning til nogle opsigtsvækkende fund, som viser, at man både kan finde andelsboliger, der er prissat alt for højt – og alt for lavt.
Realkredit Danmark har i to sager opdaget, hvor lejlighederne var sat til næsten samme værdi, at der var næsten 1 mio. kr. i forskel på deres reelle værdi.
Epn.dk (25. april 2009)
Politiken

4.000 har fået tilskud
Foreløbig har 4.000 danskere fået tilsagn om tilskud fra renoveringspuljen for omkring 57 mio. kr. Dermed kan der nu sættes gang i nye byggeprojekter for cirka 175 mio. kr. Men sjuskede ansøgninger får sagsbehandlingen til at trække ud. Cirka 105.000 danskere har i øjeblikket ansøgt om tilskud.
Berlingske, Business, side 3 (25. april 2009)
Politiken, side 12 (25. april 2009)

Risiko for gældsfælde ved konvertering
Boligejere, som vil lægge lån om, risikerer en grim overraskelse, når de går ned i banken.
– Jeg har set eksempler på kunder, der kun har kunnet få 80 procent af den nye ejendomsvurdering, når de skulle omlægge deres lån. De kunne vælge at beholde deres gamle lån, men hvis de ville have et nyt, blev realkreditlånet reduceret, og de måtte finde resten af finansieringen et andet sted, fortæller Susanne Arvad, der er uafhængig økonomisk rådgiver.
Epn.dk (24. april 2009)
Berlingske Tidende

Mange nye huse har stort energiforbrug
Mange nye huse, der bygges som energirigtige, er bygget så dårligt, at varmen strømmer ud; det viser beregninger fra ingeniørfirmaet Niras. Niras foreslår skrappere repressalier overfor bygherren, hvor husejeren skal kunne få erstatning samt refunderet noget af varmeregningen, hvis huset ikke lever op til kontraktens løfter. Men det vil blive noget rod, mener Dansk Byggeri, hvor afdelingschef Niels Nielsen henviser til, at det er let at måle energiforbruget i en bygning, mens det er ganske vanskeligt at afdække grunden til merforbruget.
Dr.dk (23. april 2009)

Helt solgt
Det er blevet købers boligmarked. Derfor skal der skrappere metoder i brug for at få solgt boligen. Ifølge specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller handler det blandt andet om at gøre tingene nemmere for de potentielle nye ejere.
– Selv om de måske vil have en anden farve på væggene, når de selv flytter ind, er det jo 100 gange nemmere at male, når underlaget er i orden, og der allerede er spartlet huller, fuget og sat nyt væv op, siger han.
Bo bedre (23. april 2009)

Boligpriser langt fra virkeligheden
Tirsdag viste de seneste officielle tal for boligsalget, at priserne nu falder kraftigt for alle boligtyper, og at prisfaldet med ganske få undtagelser nu rammer hele landet.
Prisfaldene ramte tilbage i 2006 ejerlejlighederne først, og på landsplan er lejlighedspriserne nu faldet 11. kvartaler i træk. For parcel- og rækkehusenes vedkommende har der været syv kvartaler i træk med generelt faldende priser på landsplan, mens prisfaldet på fritidshuse efter en periode med svingende udvikling først for alvor begyndte at falde i det forgangne kvartal.
Fpn.dk (23. april 2009)

Stort prisfald på lejlighed i Tuborg Havnepark
En 191 kvadratmeter stor liebhaverlejlighed har nu stået til salg i 235 dage, og derfor har mægleren taget et godt fast greb om udbudsprisen. Men så satte EDC prisen ned med 22 pct. til 21 mio. kr. Og da det tilsyneladende heller ikke har hjulpet, har man i dag sænket prisen med yderligere 7 pct. til 19,5 mio. kr.
Efter dagens prisnedsættelse er der ifølge Dansk Ejendomsmæglerforenings boligportal Boligsiden.dk kun tre lejligheder til salg i Danmark, der koster over 20 mio. kr. Den ene ligger på Tuborg Boulevard og koster 21,5 mio. kr. De to øvrige lejligheder ligger i Århus i det spektakulære byggeri Z-huset, der kommer til at ligge i den nye havnebydel. De koster henholdsvis 21 og 22 mio. kr.
Børsen.dk (21. april 2009)

Boligejere flokkes om farlige flekslån
Siden nytår har danskerne på dramatisk vis vendt fastforrentede lån ryggen, fordi de er markant dyrere end korte flekslån. Men renten kan stige med raketfart, advarer privatøkonomisk ekspert.
Dermed er danske boligjere på vej mod at blive endnu mere eksponerede over for pludselige stigninger i renten, og netop det scenarie er meget sandsynligt i løbet af det kommende år, siger Danske Banks privatøkonomiske ekspert Las Olsen.
“Hvis opsvinget i verdensøkonomien bliver kraftigt, og inflationspresset stiger hurtigt, kan rentestigningen også blive kraftig. Og i den situation kan det så være blevet en god del dyrere at optage fastforrentede lån, end det er nu,” siger Las Olsen.
Dinepenge.dk (20. april 2009)

Danskerne jagter korte rentetilpasningslån
Mange boligejere har taget springet ud i de helt korte rentetilpasningslån, da rentespændet til de lange og korte obligationer i stigende grad frister. Rentespændet er steget voldsomt i 2009.
“Den markante udvidelse siden årsskiftet af rentespændet mellem lange fastforrentede realkreditobligationer og korte obligationer betyder nu, at realkreditlåntagerne søger mod de helt korte rentetilpasningslån,” skriver Nationalbanken.
Borsen.dk (20. april 2009)

Restgælden kan barberes med afdragsfrit rentelån
Selvom flekslånene lokker med historisk lave renter i øjeblikket, så er det værd at overveje de mere sikre fastforrentede lån.
Især de afdragsfrie, fastforrentede 5 pct.’s-obligationer er effektive, hvis renterne kravler op igen. Det skyldes, at de afdragsfrie lån er mere kursfølsomme end de traditionelle obligationer. Når renten stiger, vil kursen falde endnu mere på de afdragsfrie lån – og dermed bliver kursværdien af restgælden også noget billigere.
»Man kan spare penge ved at ligge i fleksobligationer de næste par år, men det er ikke værd at løbe risikoen, for renterne kommer til at stige. Det, man bør gøre, er at tage et afdragsfrit, fastforrentet lån, for når renten så stiger, så vil det være der, man kan reducere sin restgæld,« siger cheføkonom David Karsbøl, Saxo Bank.
Borsen.dk (20. april 2009)